Ændringsbekendtgørelse nr. 1190 · 2010

Historisk

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om tekniske krav og forskrifter for tinglysningssystemet

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om tekniske krav og forskrifter for tinglysningssystemet

Dokumentdato: 14. okt. 2010Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Arkiveret observation. Du læser en kildeversion fra 27. sep. 2026. Dette er ikke et opslag i retstilstanden på den dato. Se senest hentede version →
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1§-link ↗

I bekendtgørelse nr. 835 af 4. september 2009 om tekniske krav og forskrifter for tinglysningssystemet foretages følgende ændringer: 1. § 17 affattes således: § 17. I fuldmagtsdatabasen registreres fuldmagter efter tinglysningslovens § 49 b og kapitel 3 i bekendtgørelse om adgang til tinglysningssystemet og om tinglysningsmåden, jf. dog stk. 4. Stk. 2. Fuldmagtsdatabasen indeholder et register over aktuelle og ophørte fuldmagter, herunder de fuldmagter, som er givet ved påtegning på selve det elektroniske dokument, der er anmeldt til tinglysning, jf. § 6, stk. 2, i bekendtgørelse om adgang til tinglysningssystemet og om tinglysningsmåden. Stk. 3. En oversigt over fuldmagter, som er tilknyttet en digital signatur, fremgår af funktionen »mine tinglysninger«. Er den digitale signatur, der anvendes, en medarbejdersignatur, fremgår samtlige fuldmagter, som vedrører den pågældende virksomhed, af oversigten. Stk. 4. De fuldmagter, der er omfattet af § 6, stk. 1 og 3, i bekendtgørelse om adgang til tinglysningssystemet og om ting­lys­ningsmåden, registreres ikke elektronisk, men udtages af Tinglysningsretten til manuel behandling. 2. I § 38 indsættes som stk. 2: Stk. 2. Bekendtgørelsen træder i kraft den 2. november 2010 for så vidt angår tinglysning i bilbogen. Samtidig ophæves for så vidt angår tinglysning i bilbogen bekendtgørelse nr. 507 af 21. juni 2002 om forskrifter for tinglysningssystemet.

§ 2§-link ↗

Bekendtgørelsen træder i kraft den 2. november 2010.