§ 1. · Undtagelse fra meddelelsespligten§-link ↗
Aktionærer eller andre fysiske og juridiske personer, der besidder aktier optaget til handel på et reguleret marked eller på en alternativ markedsplads, og som i medfør af bekendtgørelse om storaktionærer ikke er omfattet af pligten til at give meddelelse efter § 29 i lov om værdipapirhandel m.v., er heller ikke omfattet af pligten til at give meddelelse til aktieselskabet om betydelige kapitalposter efter § 55 i selskabsloven, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Uanset stk. 1 skal aktionærer eller andre fysiske og juridiske personer give meddelelse efter § 55 i selskabsloven hvis besiddelsesgrænsen på 100 pct. nås eller ikke længere nås.
§ 2. · Meddelelser fra udenlandske kapitalejere§-link ↗
Er kapitalejeren en udenlandsk statsborger eller en udenlandsk juridisk person, skal kapitalejerens meddelelse til selskabet om betydelige kapitalposter i et aktie- eller anpartsselskab efter § 55 i selskabsloven vedlægges følgende dokumentation, der sikrer en entydig identifikation af kapitalejeren, jf. § 56, stk. 2: 1) En udenlandsk statsborger skal vedlægge kopi af pas eller nationalt identifikationskort, der kan anvendes ved indrejse i et Schengenland. 2) En udenlandsk juridisk person (et udenlandsk selskab) skal vedlægge officielt bevis, der højst må være 3 måneder gammelt, for at selskabet er lovligt bestående i hjemlandet.
§ 3. · Meddelelser fra udenlandske kapitalejere§-link ↗
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. oktober 2010.
Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 456 af 21. maj 2007 om meddelelsespligten i henhold til § 28 a i lov om aktieselskaber ophæves.