Ændringsbekendtgørelse nr. 828 · 2010

Historisk

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om tilskud til energieffektive opvarmningssystemer ved skrotning af oliefyr

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om tilskud til energieffektive opvarmningssystemer ved skrotning af oliefyr

Dokumentdato: 29. jun. 2010Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Arkiveret observation. Du læser en kildeversion fra 27. sep. 2026. Dette er ikke et opslag i retstilstanden på den dato. Se senest hentede version →
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1§-link ↗

I bekendtgørelse nr. 188 af 25. februar 2010 om tilskud til energieffektive opvarmningssystemer ved skrotning af oliefyr foretages følgende ændringer: 1. Efter § 28 indsættes: § 29. Tilsagn til en varmepumpe jf. § 3, stk. 1, nr. 2 og 3, der ikke opfylder effektivitetskravene i Bygningsreglementet 2010, og som er meddelt på baggrund af en ansøgning modtaget i perioden 1. juli til 29. december 2010, bortfalder 30. december 2010 uden varsel, såfremt installation af varmepumpen ikke er påbegyndt forinden. Tilsagnets gyldighedsperiode kan ikke forlænges. 2. I bilag 1, i afsnittet med overskriften Væske-vandvarmepumpe (Jordvarme) og i afsnittet med overskriften Luft-vandvarmepumpe, ændres: »på minimum 3,1 ved brug i forbindelse med gulvvarme« til: »i overensstemmelse med Bygningsreglementet 2010.«

§ 2§-link ↗

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2010.

Stk. 2. § 1, nr. 2, træder dog først i kraft den 30. december 2010.