§ 1.§-link ↗
Uddannelsen til højere forberedelseseksamen tilrettelagt som enkeltfagsundervisning for voksne (hf-enkeltfag) er målrettet mod voksne med interesse for viden, fordybelse, perspektivering og abstraktion. Uddannelsen tilbydes som undervisning i enkeltfag og i faggrupper. De enkelte fag og faggrupper afsluttes med prøver efter national standard og kan sammenstykkes til en samlet enkeltfagseksamen.
Stk. 2. Hf-enkeltfag har til formål, at voksne kursister opnår almendannelse, viden og kompetencer, som danner grundlag for videre uddannelse eller øger mulighederne på arbejdsmarkedet. Undervisningen er teoretisk og anvendelsesorienteret, jf. § 27, stk. 2, og tilrettelægges fleksibelt således, at den styrker den voksnes lyst til og interesse for fortsat at tilegne sig ny viden og indsigt.
Stk. 3. Kursisterne skal gennem uddannelsens faglige og pædagogiske progression udvikle faglig indsigt og studiekompetence. De skal opnå fortrolighed med at anvende forskellige arbejdsformer og evne til at fungere i et studiemiljø, hvor kravene til selvstændighed, samarbejde og sans for at opsøge viden er centrale.
Stk. 4. Kursisterne skal tillige opnå forudsætninger for aktiv medvirken i et demokratisk samfund samt forståelse af mulighederne for individuelt og i fællesskab at bidrage til udvikling og forandring. Uddannelsen skal udvikle kursisternes kreative og innovative evner, deres kritiske sans og deres ansvarlighed samt deres forståelse af såvel det nære som det europæiske og globale perspektiv.
§ 2.§-link ↗
Uddannelsestiden for den enkelte kursist omfatter den samlede lærerstyrede kursistaktivitet, dvs. den tid, kursisten deltager i forskellige former for lærerstyret undervisning og øvrige aktiviteter, der er organiseret af kurset til realisering af fagenes mål, herunder faglig og metodisk vejledning, jf. § 20, stk. 1.
Stk. 2. Uddannelsestiden opgøres i timer á 60 minutter.
Stk. 3. Kursistens forberedelse til undervisningen, det skriftlige arbejde, de officielle prøver til eksamen, vejledning til gennemførelse af uddannelsen, jf. § 20, stk. 2, frivillig undervisning, jf. § 15, studiekredse, jf. § 16, og åbent studieværksted, jf. § 17, er ikke omfattet af uddannelsestiden.
§ 3.§-link ↗
Fagudbuddet omfatter enkeltfag og faggrupper på gymnasialt C-, B- og A-niveau, hvor A er det højeste niveau. Undervisningen udbydes i henhold til denne bekendtgørelses bilag 2-12, henholdsvis hf-bekendtgørelsen og bekendtgørelse om valgfag fælles for de gymnasiale uddannelser. Hertil kommer bl.a. en større skriftlig opgave, jf. § 9, et eksamensprojekt, jf. § 10, samt værkstedsundervisning, jf. § 11.
Stk. 2. Fagudbuddet kan omfatte fag fra andre gymnasiale uddannelser, jf. stx-bekendtgørelsen, hhx-bekendtgørelsen og htx-bekendtgørelsen. Kursets leder oplyser samtidigt med, at faget udbydes, efter hvilken af de nævnte bekendtgørelser det pågældende fag planlægges læst. Undervisningen sker efter reglerne for det pågældende fag.
Stk. 3. Uddannelsestiden for fag efter denne bekendtgørelse, jf. bilag 7-14, er for fag på C-niveau 75 timer. Uddannelsestiden er for matematik B 250 timer og historie B 150 timer. Uddannelsestiden for fag mv. i henhold til hf-bekendtgørelsen, bekendtgørelse om valgfag fælles for de gymnasiale uddannelser og de i stk. 2 nævnte bekendtgørelser fremgår af reglerne for den pågældende uddannelse.
Stk. 4. Der afsættes 125 timer til løft fra C- til B-niveau, bortset fra engelsk, hvor løftet udgør 135 timer, og 125 timer til løft fra B- til A-niveau.
§ 4.§-link ↗
Fagudbuddet kan omfatte andre fag end nævnt i § 3, jf. § 25, stk. 2.
§ 5.§-link ↗
Fagudbuddet kan omfatte et antal fag (fagpakker), der sigter mod optagelse på bestemte videregående uddannelser.
§ 6.§-link ↗
Fagudbuddet kan omfatte elementer af fag.
Stk. 2. Et udbudt fagelement skal udgøre en afgrænset enhed og kan maksimalt omfatte indtil halvdelen af det pågældende fags uddannelsestid.
Stk. 3. Kurset skal for det enkelte fagelement udarbejde en beskrivelse af indholdet, der skal ligge inden for det pågældende fags rammer og mål. Kursisterne skal gøres bekendt med indholdsbeskrivelsen.
Stk. 4. Undervisning i fagelementer kan ikke ske på hold som led i et fuldt fagforløb.
§ 7. · Betingelser for optagelse på udvalgte fag§-link ↗
Den enkelte kursist skal normalt have fulgt eller følge undervisningen på det nærmest underliggende niveau, før vedkommende kan følge undervisning i faget på det højere niveau.
Stk. 2. Kursets leder kan fravige stk. 1, hvor kursistens reelle faglige kvalifikationer skønnes at være tilstrækkelige.
§ 8. · Betingelser for optagelse på udvalgte fag§-link ↗
Optagelse på biologi A, fysik A og kemi A er betinget af, at kursisten følger undervisning i matematik B eller har faglige forudsætninger svarende til matematik B.
Stk. 2. Valg af tysk eller fransk som fortsættersprog er betinget af, at kursisten har fulgt folkeskolens prøveforberedende undervisning i faget i 2-4 år eller på anden måde har opnået tilsvarende kvalifikationer.
§ 9. · Større skriftlig opgave§-link ↗
Kursisterne skal have tilbud om individuelt at udarbejde en større skriftlig opgave, jf. hf-bekendtgørelsens bilag 4. Opgaven har et omfang svarende til 25 timers uddannelsestid.
§ 10. · Eksamensprojekt§-link ↗
Kursisterne skal have tilbud om individuelt eller i grupper at udarbejde et eksamensprojekt, jf. bilag 3. Projektet har et omfang svarende til cirka 25 timers uddannelsestid.
§ 11. · Øvrige undervisningsaktiviteter i uddannelsestiden§-link ↗
Dele af uddannelsestiden skal organiseres og tilrettelægges som værkstedsundervisning, jf. bilag 6. Kursets leder træffer beslutning om omfanget og placeringen af denne undervisning, jf. § 39.
§ 12. · Øvrige undervisningsaktiviteter i uddannelsestiden§-link ↗
Dele af uddannelsestiden kan efter kursets leders beslutning organiseres og tilrettelægges som ekskursioner mv.
Stk. 2. Alle ekskursioner skal godkendes af kursets leder og skal indgå i opfyldelsen af de faglige mål i samme omfang som den undervisning, de træder i stedet for.
§ 13. · Øvrige undervisningsaktiviteter i uddannelsestiden§-link ↗
Kursets leder kan beslutte, at der som led i undervisningen afholdes fællesarrangementer og temadage og kan give mulighed for praktikophold.
Stk. 2. Fællesarrangementer skal omfatte mere end ét hold og arrangeres under friere former end den sædvanlige undervisning.
Stk. 3. Temadage kan anvendes til aktiviteter på tværs af hold og skal have en sådan karakter, at der kan arbejdes fagligt og pædagogisk relevant på et gymnasialt niveau.
Stk. 4. Praktik er ophold på en virksomhed, en institution eller lignende for én eller flere kursister. Praktik kan indgå i et undervisningsforløb i alle fag, deres samspil eller i forbindelse med de skriftlige projekter.
Stk. 5. Alle fællesarrangementer, temadage og praktikophold skal godkendes af kursets leder og indgå i opfyldelsen af målene for undervisningen.
§ 14. · Øvrige undervisningsaktiviteter i uddannelsestiden§-link ↗
Dele af uddannelsestiden kan gennemføres ved en udenlandsk uddannelsesinstitution for kursister, der har tilmeldt sig en særlig ordning, hvor dette på forhånd er planlagt.
§ 15. · Aktiviteter uden for uddannelsestiden§-link ↗
Kurset skal tilbyde kursisterne frivillig undervisning. Kursets leder beslutter, i hvilke fag og emner undervisningen udbydes. Undervisningen, der kan tilbydes kursister på tværs af hold, kan ikke omfatte prøverelateret faglig undervisning.
Stk. 2. Deltagelse i frivillig undervisning kan ikke gøres til en betingelse for den enkelte kursists muligheder for valg af fag eller andre aktiviteter, der udbydes af kurset som en del af uddannelsen.
Stk. 3. Kurset kan etablere særlige tilbud til kursister med særlige behov, jf. herved § 46 a. Disse kan være rettet mod prøverelateret faglig undervisning.
§ 16. · Aktiviteter uden for uddannelsestiden§-link ↗
Kurset kan tilbyde kursisterne studiekredse. Studiekredse kan tilbydes grupper af kursister på tværs af hold. Studiekredse kan ikke omfatte prøverelateret faglig undervisning
Stk. 2. Deltagelse i frivillige studiekredse kan ikke gøres til en betingelse for den enkelte kursists mulighed for valg af fag eller andre aktiviteter, der udbydes af kurset som en del af kursistens uddannelsestid.
Stk. 3. Kurset kan etablere særlige tilbud til kursister med særlige talenter, jf. herved § 46 a.
§ 17. · Aktiviteter uden for uddannelsestiden§-link ↗
Kursets leder kan tilbyde kursisterne mulighed for at anvende kursets faciliteter som åbent studieværksted eller lignende for derved at styrke studiemiljøet og grundlaget for, at alle kursister opnår et godt fagligt udbytte.
§ 18. · Læreplaner§-link ↗
Målene for og indholdet af undervisningen fremgår af de respektive læreplaner, jf. § 3, og bilag 2-14.
Stk. 2. I bilag 7-14 fastlægges det faglige indhold i pkt. 2.2. Kernestof og i pkt. 2.3. Supplerende stof. Kernestoffet omfatter det faglige indhold, der er obligatorisk for alle kursister, som har faget på det pågældende niveau. Det supplerende stof er en friere ramme, inden for hvilken der udvælges fagligt indhold, som uddyber og perspektiverer kernestoffet samt udvider kursistens faglige horisont. Både kernestof og supplerende stof er nødvendigt for at nå de faglige mål. I udvælgelsen af kernestof og supplerende stof skal kursisterne inddrages.
§ 19. · Læreplaner§-link ↗
Undervisningssproget er dansk, medmindre undervisningen foregår på en udenlandsk institution, jf. § 14. Undervisningsministeriet kan i andre tilfælde godkende, at undervisningssproget er engelsk, tysk eller fransk.
Stk. 2. I undervisningen anvendes en fælles grammatisk terminologi. Fremmedsprogede tekster kan benyttes ved undervisningen i alle fag og i deres samspil.
Stk. 3. Undervisningen skal løbende omfatte træning i studiemetodik.
§ 20.§-link ↗
Kursets leder skal sikre, at der gives faglig og metodisk vejledning i de enkelte fag, og for kursister, der modtager undervisning i fagpakker, tillige i samspillet mellem fagene, som en del af uddannelsestiden.
Stk. 2. . Den uddannelses- og erhvervsvejledning, som kursisterne i henhold til bekendtgørelse om valg af videregående uddannelse og erhverv skal tilbydes, ligger uden for uddannelsestiden.
Stk. 3. Lederen skal sikre, at der udarbejdes retningslinjer for arbejdet med at fastholde kursisterne i uddannelse, herunder om nedbringelse af frafald og procedurer ved omvalg eller frafald, jf. § 14 i lov om uddannelsen til højere forberedelseseksamen (hf-loven).
§ 21.§-link ↗
For kursister, der modtager undervisning i fagpakker og andre sammenhængende forløb, skal kursets leder blandt lærerne udpege et antal tutorer, der hver skal følge og rådgive normalt 6-8 kursister gennem hele deres undervisningsforløb, jf. bilag 5.
Stk. 2. For andre kursister, end nævnt i stk. 1, kan kursets leder blandt lærerne udpege et antal tutorer, der hver skal følge og rådgive normalt 6-8 kursister gennem hele deres undervisningsforløb.
§ 22.§-link ↗
Kursets leder skal sikre, at ansøgere til enkeltfagsforløb tilbydes vejledning, herunder vejledning i planlægning af et individuelt uddannelsesforløb og valg af fag. Vejledningen gives i forbindelse med optagelsen og ved valg af nye fag.
§ 23. · Oprettelse§-link ↗
Kurset fastlægger rammerne for oprettelse af hold.
Stk. 2. Kursets leder træffer afgørelse om oprettelsen af konkrete fag.
§ 24. · Oprettelse§-link ↗
Kursets leder træffer beslutning om fordeling af kursisterne på de enkelte hold. Kursets leder kan beslutte, at undervisningen af praktiske eller pædagogiske grunde i visse tilfælde kan ske på tværs af hold.
Stk. 2. Når kursets leder beslutter at sammenlægge to eksisterende hold, skal sammenlægningen varsles over for de berørte kursister og lærere i så god tid, at der er mulighed for at tilvejebringe tilstrækkelig overensstemmelse mellem holdenes faglige indhold og opfyldelse af de faglige mål og til at gennemføre en fornyet planlægning af undervisningen på det sammenlagte hold.
§ 25. · Udbud og oprettelse af fag§-link ↗
Kurset træffer beslutning om fagudbuddet på det enkelte kursus.
Stk. 2. Efter kursets beslutning og efter Undervisningsministeriets godkendelse af mål, indhold, niveau og prøvekrav kan kurset udbyde andre fag, jf. § 4.
Stk. 3. Kursets udbud skal offentliggøres på kursets hjemmeside og på et eventuelt orienteringsmøde.
§ 26. · Kursusår og ferie§-link ↗
Kurset træffer beslutning om kursusårets start.
Stk. 2. Kurset træffer beslutning om antallet af kursusdage og om placering af ferie- og fridage.
§ 27.§-link ↗
Undervisningen planlægges og gennemføres, så målene for de enkelte fag og forløb opfyldes. Undervisningen skal endvidere bidrage til opfyldelse af uddannelsens overordnede formål.
Stk. 2. Undervisningen tilrettelægges praksisrelateret og anvendelsesorienteret i de sammenhænge, hvor det er relevant for opfyldelsen af de faglige mål i de enkelte fag og faggrupper. Dette indebærer, at der inddrages autentiske problemstillinger fra samfundslivet, arbejdslivet og hverdagslivet, som kan danne udgangspunkt for arbejdet med fagenes mål og indhold med henblik på at undersøge og udvikle anvendelsen af faglighed i praksis.
Stk. 3. Hvis undervisningen udbydes i fagpakker, planlægges undervisningen, så fagene støtter hinanden i størst mulig grad.
§ 28.§-link ↗
Hvis undervisningen i et fag eller en faggruppe tilrettelægges over flere kursusår, træffer kursets leder beslutning om fordeling af timerne på de enkelte år.
Stk. 2. Kursets leder beslutter, hvordan den uddannelsestid, faggrupperne er tildelt, skal fordeles mellem de enkelte fag, så faggruppernes særfaglige mål tilgodeses bedst muligt.
§ 29.§-link ↗
Undervisningen skal tilrettelægges under hensyntagen til kursisternes forskellige evner og forudsætninger.
Stk. 2. Kursets leder kan for en kursist med særlige faglige og studiemæssige forudsætninger beslutte, at undervisningen i de enkelte fag tilrettelægges med mindre uddannelsestid.
§ 30.§-link ↗
Kursets leder kan beslutte, at undervisningen i et fag eller faggruppe mv. kan varetages af flere lærere.
Stk. 2. Når undervisningen varetages af flere lærere, skal kursets leder fastlægge en ansvarsfordeling for den samlede undervisning, evaluering og prøve(r).
§ 31.§-link ↗
Kursets leder beslutter, at kursets lærere skal indgå i et eller flere lærerteam. Et lærerteam kan efter behov fungere i kortere eller længere tid.
Stk. 2. Kursets leder beslutter, hvilke opgaver der tillægges et lærerteam med hensyn til undervisningens planlægning, gennemførelse, evaluering og udvikling.
§ 32.§-link ↗
Kursets leder fastlægger efter drøftelse med lærerne en kortfattet og overskuelig plan (studieplanen) for undervisningen.
Stk. 2. Studieplanen skal for kursister, der følger en fagpakke eller andre sammenhængende forløb, sikre sammenhæng og kontinuitet i den enkelte kursists uddannelse. Studieplanen, der er udgangspunktet for lærerteamets fælles planlægning, skal angive en klar ansvarsfordeling mellem holdets lærere og sikre sammenhæng mellem enkeltfaglige og eventuelle flerfaglige forløb.
Stk. 3. Studieplanen skal sikre, at kursisternes arbejdsbyrde fordeles jævnt over hele undervisningsforløbet.
§ 33.§-link ↗
Studieplanen skal omfatte undervisningen på alle hold og sikre progression og variation i brugen af forskellige arbejdsformer, herunder kursisternes skriftlige arbejde, virtuelle forløb, projektarbejde og ekskursioner.
§ 34.§-link ↗
Kursets leder skal sikre, at der for kursister, der følger en fagpakke eller andre sammenhængende forløb, er tydelige mål for kursisternes faglige, almene og personlige kompetencer som forudsætning for faglig fordybelse, studiekompetence og personlig udvikling, jf. § 1 om uddannelsens mål.
Stk. 2. Ud over de særfaglige mål skal kursets leder sikre udviklingen af kursisternes 1) mundtlige og skriftlige udtryksfærdighed og formidlingsevne, 2) grundlæggende it-kompetencer, herunder sikring af at kursisterne behersker it-baserede kommunikationsfora, og 3) bevidsthed om og evne til at kunne håndtere egne læreprocesser og beherskelse af forskellige arbejdsformer.
Stk. 3. For kursister, der ikke modtager undervisning i fagpakker eller andre sammenhængende forløb, gælder stk. 1 og 2 med de fravigelser, der er begrundet i enkeltfagskursisternes særlige forhold.
§ 35.§-link ↗
Studieplanen justeres løbende og skal formidles på kursets hjemmeside i overensstemmelse med bestemmelserne i lov om gennemsigtighed og åbenhed i uddannelserne m.v.
§ 36.§-link ↗
Når undervisningen starter i et nyt fag eller på et nyt niveau, skal kursisterne have forelagt en plan for undervisningen eller medvirke ved udarbejdelsen af en sådan. For de senere faser planlægger kursister og lærere i fællesskab arbejdet.
§ 37.§-link ↗
Kursets leder skal sikre, at der sker en koordinering af undervisningen og det skriftlige arbejde. Koordineringen skal gøre det muligt at kombinere samtidige undervisningsforløb til forskellige niveauer i samme fag i overensstemmelse med fagets mål.
§ 38.§-link ↗
Kursisternes uddannelsestid kan foregå som undervisning, der ikke forudsætter samtidig tilstedeværelse af lærer og kursist (virtuel undervisning).
§ 39.§-link ↗
Kursets leder beslutter, at højst syv pct. af kursisternes planlagte uddannelsestid anvendes til interne evalueringer, værkstedsundervisning, interne fællesarrangementer eller andre tværgående undervisningsaktiviteter i overensstemmelse med målene for undervisningen.
Stk. 2. Kursets leder beslutter under hensyntagen til undervisningens mål, hvordan den afsatte del skal fordeles på de enkelte fag, faggrupper og fagpakker mv.
§ 40. · Skriftligt arbejde§-link ↗
Kursets leder sikrer fordeling af de afsatte ressourcer til at stille skriftlige opgaver og til at evaluere kursisternes skriftlige arbejde. Kursets leder kan som led heri tilgodese oprettelse af vidensbanker for opgaver og opgaveformuleringer samt udvikling og anvendelse af kollektive, herunder it-baserede, rettemetoder, der kan anvendes over for grupper af kursister.
Stk. 2. Skriftlige arbejder kan have form af tekster, rapporter, it-præsentationer, multimedieproduktioner mm.
§ 41. · Skriftligt arbejde§-link ↗
Det skriftlige arbejde skal anvendes til at sikre kvaliteten af den enkelte kursists undervisning i forhold til målene for såvel uddannelsen som helhed som for de enkelte fag.
Stk. 2. Kurset sikrer progression i udviklingen af kursisternes studieforberedende skrivekompetencer, jf. bilag 2.
Stk. 3. Det skriftlige arbejde skal indgå i den løbende interne evaluering.
Stk. 4. Kursets leder kan stille krav om kursisternes tilstedeværelse ved afvikling af kursisttid til skriftligt arbejde.
§ 42. · Skriftligt arbejde§-link ↗
Skriftligt arbejde skal både inden for det enkelte fag, i fagpakker og på tværs af fag bidrage til kursisternes kompetenceudvikling ved at 1) udvikle og dokumentere kursisternes færdigheder og viden inden for fagområdet, 2) øve kursisterne i at formidle fagligt stof i sproglig korrekt skriftlig form, 3) sikre mulighed for, at kursisterne kan gennemføre en selvstændig bearbejdning af problemstillinger, 4) øve kursisterne i at udføre systematisk skriftlig fremstilling, herunder få mulighed for at demonstrere overblik over fagligt stof, 5) bidrage til kursisternes fordybelse i særlige problemstillinger og 6) give grundlag for kursistens og lærernes evaluering af kursistens standpunkt.
§ 43. · Skriftligt arbejde§-link ↗
Kursets leder beslutter, hvilke opgaver der tillægges den enkelte lærer og det enkelte lærerteam med hensyn til kursisternes skriftlige arbejde. Kursets leder kan dog tilgodese kursister med særlige behov.
§ 44. · Skriftligt arbejde§-link ↗
Omfanget af det skriftlige arbejde opgøres i kursisttid. Kursisttiden er den forventede tid, en gennemsnitlig kursist på det pågældende niveau skal bruge for at udfærdige en besvarelse af en bestemt opgave.
§ 45. · Skriftligt arbejde§-link ↗
Kursets leder fastsætter efter drøftelse med den eller de lærere, som stiller den enkelte opgave, principper for, hvordan fastlæggelsen af kursisttiden for den enkelte opgave sker. Kursets leder fordeler kursisttiden til skriftligt arbejde.
Stk. 2. Kursisterne skal på forhånd gøres bekendt med kursisttiden for den enkelte opgave.
§ 46. · Skriftligt arbejde§-link ↗
Der afsættes kursisttid til den enkelte kursists skriftlige arbejde. Kursets leder forhåndstildeler følgende timer: 1) mindst 110 timer til dansk A, 2) mindst 160 timer til matematik A, 3) mindst 125 timer til hvert af fagene biologi A, fysik A og kemi A, 4) mindst 110 timer til andre fag på A-niveau med skriftlig prøve, 5) mindst 50 timer til engelsk B, 6) mindst 100 timer til matematik B, 7) mindst 40 timer til 2. fremmedsprog på B-niveau, dog 50 timer i fortsættersprog på B-niveau, 8) mindst 25 timer til fagene biologi, geografi og kemi, der løftes fra C- til B-niveau, 9) mindst 50 timer til matematik C, 10) mindst 15 timer til hvert af fagene biologi C, geografi C og kemi C.
Stk. 2. Ud over den i stk. 1 nævnte kursisttid kan der til alle fag, inklusiv fag med skriftlig prøve, yderligere afsættes op til 25 timers kursisttid pr. holdkursist til skriftlig træning, herunder i fag, der ikke har skriftligt arbejde, men hvor skriftligt arbejde indgår i grundlaget for prøven. Kursets leder beslutter fordelingen efter drøftelse med de involverede lærere. Ud over de opgaver, der er nævnt i bilag 2, pkt. 2.2., skal skriftligt arbejde tilgodeses inden for følgende områder: 1) rapportering af eksperimentelt arbejde, 2) sprogfag, 3) internt bedømte projekter, herunder skriftlige opgaver i henhold til § 55, stk. 2, 4) øvrige fag, herunder samarbejde om skriftlige arbejder, der involverer flere fag, og faggrupper.
Stk. 3. Kursets leder kan afsætte flere timer til skriftligt arbejde til kursister, der har valgt flere fag på A-niveau med skriftlig prøve.
§ 46 a. · Skriftligt arbejde§-link ↗
På hvert kursus kan der ud over kursisttiden til den enkelte kursist, jf. § 46, afsættes en pulje af kursisttid, som efter kursets beslutning fordeles til kursister med særlige behov, jf. § 15, stk. 3, til kursister med særlige talenter, jf. § 16, stk. 3, og til kursister, der har brug for styrket evaluering med henblik på eksamenstræning. I forbindelse med disse aktiviteter sikrer kurset faglig vejledning i nødvendigt omfang.
§ 47. · Skriftligt arbejde§-link ↗
Kursisterne har i forbindelse med det skriftlige arbejde krav på jævnligt at få tilbagemelding om deres standpunkt, herunder at få en uddybet evaluering af opgavebesvarelsernes styrker og svagheder.
Stk. 2. Kursets leder skal på baggrund af viden om kursisternes styrker og svagheder samt deres faglige niveau og i samarbejde med den enkelte lærer sikre progression i og fordeling af det skriftlige arbejde.
§ 48. · Skriftligt arbejde§-link ↗
Ved evalueringen af kursisternes skriftlige arbejde skal der i fag på A-niveau med forhåndstildelt tid til skriftligt arbejde, jf. § 46, stk. 2, nr. 1-4, og kan der i øvrige fag og i fagligt samspil benyttes forskellige evalueringsformer, herunder: 1) retning af kursisternes individuelle besvarelser af opgaver og test, 2) retning og kommentering af individuelle eller gruppebaserede skriftlige arbejder, 3) kommentering af delvist færdige skriftlige arbejder i en processkrivning, 4) samtaler med kursister eller kursistgrupper og 5) kombinationer af ovenstående.
Stk. 2. Kursets leder beslutter, hvordan evalueringen af det skriftlige arbejde skal foregå i de enkelte fag og i fagligt samspil.
§ 49.§-link ↗
Den interne evaluering af uddannelsesmæssige og undervisningsmæssige forhold følger reglerne i bekendtgørelse om kvalitetsudvikling og resultatvurdering inden for de gymnasiale uddannelser.
§ 50.§-link ↗
Undervisningen skal løbende evalueres, så kursister, lærere og kursets leder informeres om kursisternes udbytte af undervisningen.
§ 51.§-link ↗
Kursisten skal løbende evalueres. Evalueringen skal sikre, at den enkelte kursist får et klart billede af egne styrker, svagheder og fremskridt og give grundlag for at justere undervisningen.
Stk. 2. Resultatet af evalueringen drøftes med kursisterne og anvendes til at justere undervisningens progression og niveau i forhold til kursisternes faglige formåen.
§ 51 a.§-link ↗
Der gives ikke afsluttende standpunktskarakterer (årskarakterer), men lærerne giver mindst to gange årligt kursisterne en vurdering af deres standpunkt i faget, jf. stk. 2. I fag, der afsluttes efter et semester, giver lærerne mindst to gange i løbet af fagets uddannelsestid kursisterne en vurdering af deres standpunkt, jf. stk. 2. Vurderingen skal danne grundlag for en vejledning af den enkelte kursist om, hvordan kursisten udvikler sin faglige progression, sine arbejdsmetoder m.v.
Stk. 2. Kurset beslutter, hvordan vurderingen af kursistens faglige standpunkt, jf. stk. 1, skal ske. Kurset kan vælge at give kursisten standpunktskarakter i faget, at give kursisten skriftlige opgaver, der bedømmes med en karakter, eller at anvende andre evalueringsmetoder, der hviler på konkret dokumentation.
Stk. 3. Elever i stx-, hhx- og htx-uddannelsen, der undervises i fag eller forløb efter denne bekendtgørelse, har krav på standpunktskarakterer og afsluttende standpunktskarakterer (årskarakterer) efter reglerne i de pågældende uddannelser.
§ 52.§-link ↗
Kursister, der modtager undervisning i fagpakker eller andre sammenhængende forløb, skal udarbejde en studiebog, jf. bilag 5.
§ 53.§-link ↗
Alle større projekter, som kursisterne deltager i, skal evalueres særskilt, og resultaterne af evalueringen forelægges kursets leder.
§ 54.§-link ↗
Ophævet.
§ 55.§-link ↗
Kursets leder skal sikre, at kursisterne får træning i forskellige prøveformer, som indgår i uddannelsen.
Stk. 2. Før en afsluttende skriftlig prøve skal kursisterne have tilbud om at udarbejde en skriftlig opgave under eksamenslignende forhold. Opgaven kan bedømmes med en karakter.
§ 56.§-link ↗
Kursets leder sørger for, at der mindst én gang pr. semester sker en drøftelse af kursisternes mulighed for at bestå prøven ved undervisningens afslutning.
§ 57.§-link ↗
Hvert lærerteam henholdsvis hver lærer skal ved afslutningen af et kursusår udarbejde en undervisningsbeskrivelse.
Stk. 2. Undervisningsbeskrivelser, der udarbejdes ved afslutningen af undervisningen i et fag, indgår som baggrundsoplysninger for de mundtlige prøver. Kursister, der tidligere har afsluttet et fag eller forløb på et lavere niveau eller har fået merit for en del af faget eller forløbet, kan efter aftale med den lærer, der forventes at fungere som eksaminator ved den mundtlige prøve vælge at benytte undervisningsbeskrivelsen/er her fra.
Stk. 3. Læreren skal ved udarbejdelsen af undervisningsbeskrivelsen benytte den af Undervisningsministeriet udarbejdede skabelon i det af ministeriet fastsatte format. Ministeriet kan kræve undervisningsbeskrivelserne indsendt og kan forlange, at dette skal ske i et bestemt elektronisk format. Undervisningsbeskrivelsen skal være tilgængelig for den pågældende censor.
§ 58.§-link ↗
En kursist, der har deltaget i undervisningen i et fag eller forløb uden at fuldføre dette eller har deltaget i undervisningen i et fagelement, kan efter anmodning få attestation fra kurset for gennemført undervisning, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Det er en betingelse for at få attestation for gennemført undervisning, at kursisten har opfyldt kravene i kursets studie- og ordensregler til aktiv deltagelse.
Stk. 3. For kursister, der skifter kursus før undervisningens afslutning, skal læreren bidrage til at udarbejde en undervisningsbeskrivelse. Undervisningsbeskrivelsen udarbejdes efter reglerne i § 57.
§ 59.§-link ↗
Kursister, der på grund af handicap eller andre vanskeligheder, der kan sidestilles hermed, har behov for særlig støtte, skal have tilbud om specialundervisning eller anden specialpædagogisk bistand, som imødekommer deres behov.
Stk. 2. Undervisningen eller anden form for støtte iværksættes efter kursets leders konkrete vurdering af kursistens behov på baggrund af sagkyndige udtalelser. Undervisningen eller den specialpædagogiske bistand iværksættes i samarbejde med kursisten og dennes lærere.
§ 60.§-link ↗
Kursister, der midlertidigt på grund af sygdom ikke kan følge den almindelige undervisning i længere tid, skal have tilbud om sygeundervisning.
§ 61.§-link ↗
Ved fravær på grund af sygdom, der forventes at vare i længere tid, skal kursisten snarest rette henvendelse til kurset. Hvis kursisten er undergivet forældremyndighed, kan henvendelse ske af forældremyndighedens indehaver.
Stk. 2. Kursets leder sørger for, at den nødvendige undervisning iværksættes efter aftale med kursisten og i nødvendigt omfang med kursistens lærere. Den gennemførte undervisning erstatter den uddannelsestid, som kursisten i den pågældende periode ikke har gennemført.
Stk. 3. Opholder kursisten sig på et hospital eller en anden institution, træffer kursets leder endvidere nærmere aftale med vedkommende institution om undervisningens afvikling.
§ 62.§-link ↗
Hvis en kursist på grund af sygdom hyppigt har haft kortvarige fravær eller forventes at få hyppige kortvarige fravær, kan kursisten få supplerende undervisning i tilknytning til kursistens deltagelse i den almindelige undervisning.
Stk. 2. Kursets leder træffer afgørelse om undervisning efter stk. 1.
§ 63.§-link ↗
Personer, der ikke er tilmeldt undervisningen, kan aflægge prøve som selvstuderende efter de nærmere regler herom. Selvstuderende tilbydes faglig vejledning, der gives individuelt eller i grupper af selvstuderende.
§ 64.§-link ↗
For selvstuderende, der ønsker at aflægge prøve i et eller flere af fagene biologi, fysik og kemi på C-, B- og A- niveau, geografi C eller i naturgeografi C og B, afholdes der én gang årligt laboratoriekurser i fagene, jf. bilag 4. Laboratoriekurserne omfatter den eksperimentelle del af undervisningen i de nævnte fag, der er en forudsætning for at blive indstillet til prøve. De nærmere regler om adgang for selvstuderende til at aflægge prøve fremgår af bekendtgørelse om prøver og eksamen i de almene og studieforberedende ungdoms- og voksenuddannelser.
§ 65.§-link ↗
En kursist kan klage til Undervisningsministeriet over kursets leders afgørelser i henhold til denne bekendtgørelse. Hvis kursisten er undergivet forældremyndighed, kan klage også indgives af forældremyndighedsindehaveren.
Stk. 2. Klagen stiles til Undervisningsministeriet, men skal afleveres til kursets leder. Aflevering til kursets leder skal ske inden to uger efter, at kursets leder har meddelt kursisten sin afgørelse.
Stk. 3. Kursets leder skal udarbejde en udtalelse i sagen og give klager lejlighed til inden for en uges frist at kommentere udtalelsen. Klageren skal aflevere sine eventuelle kommentarer til kursets leder, der videresender sagen, inklusiv sin udtalelse og klagerens eventuelle kommentarer, til ministeriet.
Stk. 4. Ministeriet træffer afgørelse om fastholdelse af kursets leders afgørelse eller om ændring af afgørelsen til fordel for klageren.
§ 65 a.§-link ↗
En kursist, der har behov for specialpædagogisk bistand kan klage til Ankenævnet for Uddannelsesstøtten over afgørelser, som Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte har truffet om tildeling af tilskud til ekstraudgifter til kursisten i henhold til lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v.
§ 66.§-link ↗
Undervisningsministeriet kan i særlige tilfælde godkende fravigelser fra bekendtgørelsen for at fremme forsøgsvirksomhed og pædagogisk udviklingsarbejde.
Stk. 2. Undervisningsministeriet kan godkende fravigelser fra bekendtgørelsen, hvor et kursus tilbyder undervisning, der sigter mod en tilsvarende international eksamen, som er adgangsgivende til videregående uddannelser i Danmark.
Stk. 3. Undervisningsministeriet kan desuden godkende fravigelser fra bekendtgørelsen for en enkelt kursist, hvor helt særlige forhold gør sig gældende.
§ 67.§-link ↗
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. august 2010. Bekendtgørelsen har virkning for kursister, der den 1. august 2010 eller senere følger hf-uddannelsen tilrettelagt som enkeltfagsundervisning for voksne, jf. dog stk. 2, 2. pkt.
Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 746 af 1. juli 2008 om hf-uddannelsen tilrettelagt som enkeltfagsundervisning for voksne (hf-enkeltfagsbekendtgørelsen) ophæves. Bekendtgørelsens bilag 5-12 finder dog fortsat anvendelse på kursister, der før den 1. august 2010 har påbegyndt og fortsat følger undervisningen i et af fagene i bilag 5-12, medmindre kursets leder beslutter, at kursisterne undervises efter de læreplaner, der fremgår af bilag 6-14 i nærværende bekendtgørelse.