Dokumenttekst
Dokumenttekst
§ 1 I bekendtgørelse nr. 1258 af 12. december 2008 om økologiske fødevarer m.v. foretages følgende ændringer: 1. I fodnoten til bekendtgørelsens titel indsættes efter »mærkning og kontrol (EUT L 250 af 18. september 2008) (i bekendtgørelsen kaldet kommissionsforordningen),«: »som ændret ved Kommissions forordning (EU) nr. 271/2010 af 10. marts 2012 (EU-tidende 2010, L 84, s. 19),«. 2. I § 3 indsættes efter stk. 1, som nyt stykke: Stk. 2. For slagterier med fast bemanding fra Fødevarestyrelsen skal de i stk. 1 nævnte aktiviteter anmeldes til Fødevarestyrelsen. Når der herefter henvises til fødevareregionen, vil der for slagterier med fast bemanding fra Fødevarestyrelsen skulle læses ”Fødevarestyrelsen”. Stk. 2-6 bliver herefter til stk. 3-7. 3. I § 3, stk. 3, der bliver stk. 4, ændres »stk. 2« til »stk. 3«. 4. I § 3, stk. 5, der bliver til stk. 6, ændres »stk. 4« til »stk. 5«. 5. I § 3, stk. 6, der bliver stk. 7, ændres »stk. 5« til »stk. 6«. 6. I § 4, stk. 1 udgår »samt egenkontrol«. 7. I § 4, stk. 3 ændres »§ 5, stk. 5« til »§ 5, stk. 6« og efter § 14, nr. 1 indsættes »eller 6«. 8. I § 17, stk. 1, nr. 1, ændres »§ 3, stk. 1, 3, 5 og 6« til »§ 3, stk. 1, 4, 6 og 7«. 9. Bilag 3 affattes som bilag 1 til denne bekendtgørelse. § 2 Bekendtgørelsen træder i kraft den 24. juni 2010. § 3 Stk. 1. Lagre af produkter, der er produceret, emballeret og mærket inden den 1. juli 2010 i overensstemmelse med forordning (EØF) nr. 2092/91 eller forordning (EF) nr. 834/2007, hvor produkterne er påført et af de tidligere kodenumre, som fastlagt i bekendtgørelse nr. 1258 af 12. december 2008, kan fortsat bringes på markedet indtil lagrene er udtømt. Stk. 2. Emballager og etiketter, der er i overensstemmelse med forordning (EØF) nr. 2092/91 eller forordning (EF) nr. 834/2007, hvor emballagerne og etiketterne er påført et af de tidligere kodenumre, som fastlagt i bekendtgørelse nr. 1258 af 12. december 2008, kan fortsat anvendes til produkter, der bringes på markedet indtil den 1. juli 2012, forudsat at produktet i øvrigt opfylder kravene i forordning (EF) nr. 834/2007.