§ 1.§-link ↗
Når Søfartsstyrelsen autoriserer organisationer til at udføre syn og udstede certifikater i henhold til internationale konventioner, skal det ske efter de vilkår, der er fastlagt i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/15/EF af 23. april 2009 om fælles regler og standarder for organisationer, der udfører inspektion og syn af skibe, og for søfartsmyndighedernes aktiviteter i forbindelse dermed.
Stk. 2. Direktivet er optaget som bilag 1 til denne forskrift.
Stk. 3. Endvidere er Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 391/2009 af 23. april 2009 om fælles regler og standarder for organisationer, der udfører inspektion og syn af skibe, optaget som bilag 2 til denne forskrift til orientering. Denne forordning trådte i kraft den 17. juni 2009.
§ 2.§-link ↗
En liste over de anerkendte organisationer, der er givet autorisation, kan ses på Søfartsstyrelsens hjemmeside, www.Sofartsstyrelsen.dk.
§ 3.§-link ↗
Forskriften træder i kraft den 17. juni 2010.
Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 9379 af 9. august 2002 (Teknisk forskrift nr. 5 af 9. august 2002) om anerkendelse og autorisation af organisationer, som udfører inspektion og syn af skibe, ophæves.