§ 1.§-link ↗
Formålet med uddannelsen til professionsbachelor i ernæring og sundhed er at kvalificere den uddannede til selvstændigt at kunne planlægge, organisere og gennemføre opgaver inden for ernæring og sundhed med henblik på national og international beskæftigelse i privat og offentlig virksomhed.
Stk. 2. Den uddannede skal have viden, færdigheder og kompetencer som angivet i bilag 1.
§ 2.§-link ↗
Uddannelsen, der er en fuldtidsuddannelse, er normeret til 210 ECTS-point. 60 ECTS-point svarer til en fuldtidsstuderendes arbejde i 1 år.
Stk. 2. Uddannelsen giver den uddannede ret til at anvende titlen professionsbachelor i ernæring og sundhed. Den engelske titel er Bachelor of Nutrition and Health.
Stk. 3. Uddannelsens engelske betegnelse er Bachelor’s Degree Programme in Nutrition and Health.
§ 3.§-link ↗
Uddannelsen består af: 1) Obligatoriske uddannelseselementer med et samlet omfang på 82 ECTS-point, der er fælles for de studerende. 2) 3 bundne studieretninger, hvoraf den studerende vælger én: a) Sundhedsfremme, forebyggelse og formidling, der har et omfang på 68 ECTS-point. b) Klinisk diætetik, der har et omfang på 56 ECTS-point. c) Ledelse, fødevarer og service, der har et omfang på 68 ECTS-point.. 3) Praktik der for den studerende har et samlet omfang på: a) 30 ECTS-point for studerende, der har valgt studieretningen Sundhedsfremme, forebyggelse og formidling, jf. stk. 1, nr. 2, litra a. b) 42 ECTS-point for studerende, der har valgt studieretningen Klinisk diætetik, jf. stk. 1, nr. 2, litra b. c) 30 ECTS-point for studerende, der har valgt studieretningen Ledelse, fødevarer og service, jf. stk. 1, nr. 2, litra c. 4) Valgfri uddannelseselementer, der for den enkelte studerende har et samlet omfang på 10 ECTS-point. 5) Bachelorprojekt på 20 ECTS-point.
Stk. 2. De obligatoriske uddannelseselementer, jf. stk. 1, nr. 1, tilrettelægges inden for følgende kerneområder: 1) Sundhed, kost og fysisk aktivitet. 2) Ernæring og sundhed i et formidlings- og læringsperspektiv. 3) Fødevarer, produktion, hygiejne og forbrug. 4) Ledelse, kvalitet og miljø. 5) Sundhedsfremme og forebyggelse. 6) Tværprofessionel virksomhed.
Stk. 3. Studieretningen inden for Sundhedsfremme, forebyggelse og formidling, jf. stk. 1, nr. 2, litra a, tilrettelægges inden for følgende kerneområder: 1) Ernæring og sundhed i relation til livscyklus ogundervisning. 2) Fysisk aktivitet relateret til sundhedsfremme og forebyggelse. 3) Vejledning, sundhedsfremme og forebyggelse.
Stk. 4. Studieretningen inden for Klinisk diætetik, jf. stk. 1, nr. 2, litra b, tilrettelægges inden for følgende kerneområder: 1) Diætbehandling, ernæringsterapi og den kliniske praksis. 2) Formidling og vejledning i relation til forebyggelse og rehabilitering. 3) Den professionelle samtale.
Stk. 5. Studieretningen inden for Ledelse, fødevarer og service, jf. stk. 1, nr. 2, litra c, tilrettelægges inden for følgende kerneområder: 1) Mad og måltider, fødevarer, sundhed og service i teknologi- og brugerperspektiv. 2) Ledelse, kvalitetssikring, udvikling og økonomi. 3) Innovation og konceptudvikling.
Stk. 6. Uddannede, der har gennemført studieretningen inden for Klinisk diætetik, jf. stk. 1, nr. 2, litra b, kan autoriseres som klinisk diætist i henhold til lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed.
§ 4.§-link ↗
For uddannelsen gælder de regler om professionsbacheloruddannelser, der er fastsat i bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, herunder regler om formål, niveau, videngrundlag, praktik, indhold og tilrettelæggelse, varighed og struktur, adgang, lærerkvalifikationer, prøver og eksamen, studieordning og merit.
Stk. 2. Studieordningens fællesdel skal ud over det i bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser fastsatte tillige indeholde angivelse af, efter hvilke kriterier studerende optages på studieretningen inden for klinisk diætetik.
§ 5.§-link ↗
Undervisningsministeriet kan tillade fravigelse af bekendtgørelsen som led i forsøg. Ved forsøg fastsættes samtidig forsøgets varighed og rapporteringsform.
Stk. 2. Ministeriet kan dispensere fra bekendtgørelsen, når det findes begrundet i usædvanlige forhold.
§ 6.§-link ↗
Bekendtgørelsen træder i kraft den 17. maj 2010 og har virkning for studerende, der optages på uddannelsen herefter.
Stk. 2. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 221 af 20. marts 2006 om uddannelse til professionsbachelor i ernæring og sundhed.
Stk. 3. Uddannelsesinstitutionen kan tilrettelægge overgangsordninger, således at studerende, der følger uddannelsen efter de tidligere regler, jf. stk. 2, kan fuldføre uddannelserne efter reglerne i denne bekendtgørelse.