Bekendtgørelse nr. 293 · 2010

Gældende

Bekendtgørelse om delegation af visse opgaver og beføjelser ved projekteringen af Femern Bælt-forbindelsen

Bekendtgørelse om delegation af visse opgaver og beføjelser ved projekteringen af Femern Bælt-forbindelsen

Dokumentdato: 21. mar. 2010Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Arkiveret observation. Du læser en kildeversion fra 27. sep. 2026. Dette er ikke et opslag i retstilstanden på den dato. Se senest hentede version →
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1.§-link ↗

Femern Bælt A/S varetager transportministerens opgaver og udøver dennes beføjelser i lovens §§ 2 og 4 samt § 15, inden for den i lovens § 3, stk. 1, afgrænsede projektering, jf. dog §§ 4 og 5 i denne bekendtgørelse.

Stk. 2. Delegationen i § 1, stk. 1, omfatter ikke høringer, jf. § 4 i loven.

§ 2.§-link ↗

Trafikstyrelsen varetager transportministerens opgaver og udøver dennes beføjelser i lovens §§ 2 og 4 samt §§ 10-15, inden for den i lovens § 3, stk. 2, afgrænsede projektering, jf. dog §§ 4 og 5 i denne bekendtgørelse.

Stk. 2. Trafikstyrelsen har mulighed for at inddrage Banedanmark i henhold til den gældende rammeaftale mellem Trafikstyrelsen og Banedanmark.

§ 3.§-link ↗

Vejdirektoratet varetager transportministerens opgaver og udøver dennes beføjelser i lovens §§ 2 og 4 samt §§ 10-15, inden for den i lovens § 3, stk. 3, afgrænsede projektering, jf. dog §§ 4 og 5 i denne bekendtgørelse.

Stk. 2. Vejdirektoratet udøver transportministerens beføjelser i lovens §§ 10-14 inden for den i lovens § 3, stk. 1, afgrænsede projektering, jf. dog § 5.

§ 4.§-link ↗

Delegationen i §§ 1-3 omfatter ikke transportministerens beføjelser til efter forhandling med miljøministeren at fastsætte grundlag, indhold og form for VVM-undersøgelser, -redegørelser og -vurderinger, jf. § 4 i loven.

§ 5.§-link ↗

De i §§ 1-3 nævnte parter er kun berettiget til at foretage dispositioner, der er nødvendige for gennemførelsen af projekteringen.

§ 6.§-link ↗

Afgørelser truffet af Femern Bælt A/S, Trafikstyrelsen, Banedanmark og Vejdirektoratet efter denne bekendtgørelse kan påklages til transportministeren.

Stk. 2. Klagefristen er 4 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt den pågældende. Ministeren kan dog se bort fra fristen, når omstændighederne taler derfor.

§ 7.§-link ↗

Bekendtgørelsen træder i kraft den 31. marts 2010.