Bekendtgørelse nr. 276 · 2010

Gældende

Bekendtgørelse om udåndingsprøver efter lov om jernbane

Bekendtgørelse om udåndingsprøver efter lov om jernbane

Dokumentdato: 25. mar. 2010Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Arkiveret observation. Du læser en kildeversion fra 27. sep. 2026. Dette er ikke et opslag i retstilstanden på den dato. Se senest hentede version →
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1.§-link ↗

Den, der udfører en sikkerhedsklassificeret funktion efter lov om jernbane skal, hvis politiet kræver det, afgive en udåndingsprøve med henblik på at konstatere en eventuel overtrædelse af § 21 m, stk. 1, i lov om jernbane.

§ 2.§-link ↗

Udåndingsprøve efter § 1 foretages på det sted eller i umiddelbar nærhed af det sted, hvor den pågældende antræffes.

Stk. 2. Hvis det er muligt, skal udåndingsprøven ske på en sådan måde, at den, som skal afgive udåndingsprøven, ikke udsættes for særlig opmærksomhed.

§ 3.§-link ↗

Politiet kan tilbageholde den pågældende i det tidsrum, der er nødvendigt til gennemførelse af prøven. Politiet kan kræve, at der foretages én yderligere prøve. I øvrigt gælder bestemmelserne i § 21 m, stk. 7, i lov om jernbane.

§ 4.§-link ↗

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. april 2010.