Bekendtgørelse nr. 179 · 2010

Gældende

Bekendtgørelse for Færøerne om en klageansvarlig i finansielle virksomheder

Bekendtgørelse for Færøerne om en klageansvarlig i finansielle virksomheder

Dokumentdato: 23. feb. 2010Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Arkiveret observation. Du læser en kildeversion fra 27. sep. 2026. Dette er ikke et opslag i retstilstanden på den dato. Se senest hentede version →
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1. · Anvendelsesområde§-link ↗

Bekendtgørelsen finder anvendelse på følgende færøske finansielle virksomheder samt danske og udenlandske finansielle virksomheder, der driver virksomhed her i landet gennem filialetablering, og som har private kunder: 1) Pengeinstitutter. 2) Fondsmæglerselskaber. 3) Investeringsforvaltningsselskaber. 4) Investeringsforeninger, specialforeninger, hedgeforeninger og andre kollektive investeringsordninger.

Stk. 2. Bekendtgørelsen gælder for private kundeforhold og erhvervsmæssige kundeforhold, såfremt disse ikke adskiller sig væsentligt fra et privat kundeforhold.

§ 2. · Generelle bestemmelser om den klageansvarlige§-link ↗

De i § 1, stk. 1, nævnte virksomheder skal udpege en klageansvarlig.

Stk. 2. Ved en klageansvarlig forstås en person eller en organisatorisk enhed, der er ansvarlig for klagebehandlingen internt i virksomheden.

Stk. 3. Ved en klage forstås en henvendelse fra en kunde, der efter at have drøftet problemet med den finansielle virksomhed fortsat ikke er enig i virksomhedens sagsbehandling eller resultatet heraf og derfor ønsker sagen forelagt for den klageansvarlige.

§ 3. · Generelle bestemmelser om den klageansvarlige§-link ↗

Den finansielle virksomhed skal oplyse kunden om virksomhedens klageansvarlige, herunder om hvor og hvordan kunden retter henvendelse. Oplysningerne skal være til rådighed på virksomhedens forretningssted samt på virksomhedens eventuelle hjemmeside.

§ 4. · Tilsyn og straffebestemmelser§-link ↗

Finanstilsynet kan, jf. § 348, stk. 2, 1. pkt., i lov om finansiel virksomhed, som sat i kraft for Færøerne ved kongelig anordning, og § 120, stk. 2, i lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v., som sat i kraft for Færøerne ved kongelig anordning, give påbud om berigtigelse af forhold, der er i strid med § 2, stk. 1, og § 3.

§ 5. · Tilsyn og straffebestemmelser§-link ↗

Med bøde straffes den, der undlader at efterkomme påbud efter § 4.

Stk. 2. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i 5. kapitel i den for Færøerne gældende straffelov.

§ 6. · Ikrafttræden§-link ↗

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. marts 2010.