Bekendtgørelse nr. 1556 · 2009

Historisk

Bekendtgørelse om gebyr for redningsberedskabets udrykning til blinde alarmer

Bekendtgørelse om gebyr for redningsberedskabets udrykning til blinde alarmer

Dokumentdato: 7. dec. 2009Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Arkiveret observation. Du læser en kildeversion fra 27. sep. 2026. Dette er ikke et opslag i retstilstanden på den dato. Se senest hentede version →
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1.§-link ↗

Kommunalbestyrelsen kan for redningsberedskabets udrykning til blinde alarmer fra lovpligtige automatiske brandsikringsanlæg opkræve et gebyr fra anlægsejeren til dækning af udgifter i forbindelse med udrykningen. Gebyret fastsættes til 3.500 kr. pr. udrykning (2009-niveau).

Stk. 2. Ved en blind alarm fra et automatisk brandsikringsanlæg forstås en automatisk tilkaldelse af redningsberedskabet, uden at der er brand eller overhængende fare for brand.

Stk. 3. Beredskabsstyrelsen regulerer grundbeløbet, jf. stk. 1, én gang årligt med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Det regulerede beløb afrundes til det nærmeste med 5 delelige beløb.

§ 2.§-link ↗

Bekendtgørelsen træder i kraft den 15. januar 2010.

Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 574 af 22. juni 2000 om gebyr for redningsberedskabets udrykning til blinde alarmer ophæves.