Dokumenttekst
Dokumenttekst
§ 1 I bekendtgørelse nr. 1269 af 16. december 2008 om betaling for kontrol af fødevarer og levende dyr m.v., som ændret ved bekendtgørelse nr. 818 af 27. august 2009, foretages følgende ændringer: 1. Efter § 13 indsættes i kapitel 3 : § 13 a. Virksomheder, som i henhold til lov om fødevarer er autoriseret til slagtning, og som ikke er omfattet af § 17, skal betale for Fødevarestyrelsens kontrol i henhold til §§ 13 b – 13 f. § 13 b. Den i § 13 a nævnte betaling beregnes på grundlag af konstaterede direkte og fælles kontrolomkostninger. Stk. 2. Direkte kontrolomkostninger på hver enkelt virksomhed omfatter løn m.v. til kontrolpersonalet, herunder den AM-kontrol, der udføres på slagteriet, samt udgifter til laboratoriemæssig undersøgelse af prøver og administrationsudgifter i forbindelse med kontrollens gennemførelse på den enkelte virksomhed. Stk. 3. Løndelen beregnes på grundlag af det registrerede timeforbrug multipliceret med en standardtimeløn for den pågældende personalekategori. Standardtimelønnen nykalkuleres efter hvert kvartal på grundlag af de i kvartalet realiserede samlede lønomkostninger på alle de af § 13 a omfattede virksomheder. I løndelen indgår endvidere løn under sygdom, som ikke er omfattet af bilag 2, nr. 6. Stk. 4. De i bilag 2, nr. 1-13, anførte fællesomkostninger fordeles mellem virksomhederne i forhold til deres direkte kontrolomkostninger. Stk. 5. På grundlag af de budgetterede direkte og fælles kontrolomkostninger beregnes den procentsats, som de fælles kontrolomkostninger udgør af de direkte kontrolomkostninger. Stk. 6. Betaling for kontrollen opkræves månedsvis. Efter afslutningen af hver måned opgøres for hver virksomhed de direkte kontrolomkostninger efter stk. 2-3 og opkrævning heraf med tillæg af den i stk. 5 nævnte procentsats fremsendes til virksomheden med en betalingsfrist på 10 dage. § 13 c. Slagterivirksomheder godkendt til eksport til USA betaler ud over de i § 13 b nævnte direkte og fælles kontrolomkostninger ligeledes omkostningerne ved driften af Fødevarestyrelsens auditenhed. Stk. 2. Auditenhedens omkostninger fordeles mellem de omfattede virksomheder i forhold til det anvendte tidsforbrug ved den enkelte virksomhed og opkræves kvartalsvis. § 13 d. Til dækning af pensionsforpligtelser for kontrolpersonale, der er omfattet af en statslig pensionsordning uden indbetaling af pensionsbidrag til en pensionskasse, betales en afgift beregnet på grundlag af den pensionsgivende løn, der vedrører dette personale. Stk. 2. Betaling efter stk. 1 opkræves som en del af betalingen efter § 13 b. § 13 e. Hvis en virksomhed omfattet af § 13 a ønsker sin autorisation tilbagekaldt eller gennemfører sådanne indskrænkninger i driften, at det kan betinge afskedigelser i kontrolstaben, skal dette meddeles fødevarestyrelsen i så god tid, at tilsynspersonalets opsigelsesvarsler udløber senest den dag, hvor ændringerne får virkning. Hvis dette ikke sker, godtgør virksomheden samtlige lønudgifter for kontrolpersonalet i perioden fra den dag, hvor ændringerne har fået virkning, til opsigelsesvarslernes udløb. § 13 f. Virksomheder omfattet af § 13 a betaler ud over de af §§ 13 a – 13 e omfattede afgifter endvidere til delvis finansiering af Fødevarestyrelsens rejsehold med speciale i efterforskning og regnskabskontrol en årlig afgift som anført i bilag 1, nr. 15, litra c. 2. § 14, stk. 1, affattes således: Virksomheder, som i henhold til lov om fødevarer er autoriseret til opskæring, tilvirkning af kødvarer, engrosoplagring af kød og kødvarer m.v., som ikke er omfattet af § 13 a eller § 17, og hvor den af fødevareregionen fastsatte kontrolfrekvens indebærer, at veterinærkontrollen er til stede dagligt eller mindst en gang ugentligt, skal betale en afgift til dækning af udgifter til veterinærkontrol. 3. I § 15, stk. 1, ændres »fælles« til: »indirekte«. 4. I § 15, stk. 2, udgår »herunder den AM-kontrol, der udføres på slagteriet,«. 5. § 15, stk. 3, affattes således: Stk. 3. Til dækning af indirekte kontroludgifter betales et tillæg til de direkte kontroludgifter beregnet på grundlag af den i § 13 b, stk. 5, anførte procentsats. 6. § 15, stk. 4-6, ophæves, og i stedet indsættes: Stk. 4. For kødvirksomheder omfattet af § 14 som er godkendt til eksport til USA finder § 13 c tilsvarende anvendelse. Stk. 7-8 bliver herefter stk. 5-6. 7. I § 15, stk. 7, der bliver stk. 5, ændres »betales« til:»betaler virksomheder omfattet af § 14«. 8. I § 17, stk. 2, ændres »der på et år ikke slagter over 15.500 dyreenheder« til: »som ikke har fast kontrolbemanding eller som på et år ikke slagter over 30.000 dyreenheder«. 9. I § 21, stk. 4, udgår »§ 23, stk. 6, og«. 10. I § 21, stk. 5, § 23, stk. 1, og to steder i § 45, stk. 2, ændres »14« til: »13 a«. 11. § 23, stk. 6, affattes således: Stk. 6. For kødvirksomheder omfattet af stk. 1 som er godkendt til eksport til USA finder § 13 c tilsvarende anvendelse. 12. I § 48, stk. 1, nr. 1, indsættes efter »jf. §§«: »13 a – 13 b,« og efter »omfattet« indsættes: »af«. 13. I bilag 1, nr. 8, litra a , ændres »275« til: »150«. 14. I bilag 1, nr. 12, ændres »5,37« til: »3,76«. 15. I bilag 1 udgår nr. 17. 16. Bilag 2 affattes som bilag 1 til denne bekendtgørelse. 17. Bilag 5, nr. 2, affattes således: »2. Den i § 19, stk. 1, nævnte afgift udgør 19,77 kr. pr. ton for så vidt angår fisk og fiskevarer, der ilandbringes direkte fra søen fra et fartøj, når det drejer sig om mængder indtil 50 tons, og 9,88 kr. pr. ton for mængder herover. For sild og makrel kan afgiften, som anført i 1. pkt. dog ikke overstige 988,21 kr. pr. losset parti.« 18. Bilag 7, nr. 7, affattes således: »7. Den i § 35, stk. 1, nævnte afgift udgør 19,77 kr. pr. ton for så vidt angår ferske fisk og fiskevarer, der ilandbringes direkte fra søen fra et tredjelands fiskerfartøj, når det drejer sig om mængder indtil 50 tons, og 9,88 kr. pr. ton for mængder herover. For sild og makrel kan afgiften, som anført i 1. pkt., dog ikke overstige 988,21 kr. pr. losset parti.« § 2 Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2010