Bekendtgørelse nr. 1199 · 2009

Historisk

Bekendtgørelse om uddannelserne i den erhvervsfaglige fællesindgang transport og logistik

Bekendtgørelse om uddannelserne i den erhvervsfaglige fællesindgang transport og logistik

Dokumentdato: 9. dec. 2009Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Arkiveret observation. Du læser en kildeversion fra 27. sep. 2026. Dette er ikke et opslag i retstilstanden på den dato. Se senest hentede version →
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1.§-link ↗

Den erhvervsfaglige fællesindgang transport og logistik omfatter uddannelser med funktions- og kompetencefællesskaber inden for følgende overordnede beskæftigelsesområder: 1) Befordring af personer på vej- og lufthavnsområdet. 2) Håndtering og transport af gods på lager-, terminal-, vej-, lufthavns- og jernbaneområdet. 3) Håndtering og transport af postale produkter. 4) Redning, autohjælp og ambulance.

§ 2.§-link ↗

Til denne indgang er henført: 1) Lager- og terminaluddannelsen, jf. bilag 1. 2) Lufthavnsuddannelsen, jf. bilag 2. 3) Personbefordringsuddannelsen, jf. bilag 3. 4) Postuddannelsen, jf. bilag 4. 5) Redderuddannelsen, jf. bilag 5. 6) Togklargøringsuddannelsen, jf. bilag 6. 7) Vejgodstransportuddannelsen, jf. bilag 7.

§ 3.§-link ↗

Den vejledende varighed af skoleundervisningen i den obligatoriske del af grundforløbet er 14,5 uger i den i § 2, nr. 1, nævnte uddannelse.

Stk. 2. Den vejledende varighed af skoleundervisningen i den obligatoriske del af grundforløbet er 8 uger i den i § 2, nr. 2, nævnte uddannelse.

Stk. 3. Den vejledende varighed af skoleundervisningen i den obligatoriske del af grundforløbet er 10 uger i den i § 2, nr. 3, nævnte uddannelse.

Stk. 4. Den vejledende varighed af skoleundervisningen i den obligatoriske del af grundforløbet er 12,5 uger i den i § 2, nr. 4, nævnte uddannelse.

Stk. 5. Den vejledende varighed af skoleundervisningen i den obligatoriske del af grundforløbet er 15 uger i den i § 2, nr. 5, nævnte uddannelse.

Stk. 6. Den vejledende varighed af skoleundervisningen i den obligatoriske del af grundforløbet er 16,5 uger i de i § 2, nr. 6 og 7, nævnte uddannelser.

§ 4.§-link ↗

De fælles kompetencemål, eleverne skal opfylde for at begynde på skoleundervisningen i et hovedforløb inden for fællesindgangen, er, at eleverne kan 1) medvirke til at udføre de typiske arbejdsfunktioner inden for det brancheområde, som uddannelsen retter sig mod, på baggrund af kendskab til relevante arbejdsredskabers opbygning og funktion, 2) bedømme deres muligheder for at erhverve de kørekort og certifikater, der kræves i uddannelsen, på baggrund af en afprøvning af evner og forudsætninger, 3) anvende dansk, matematik, fysik og kemi i jobmæssig sammenhæng, 4) bruge deres kendskab til arbejdsmarkeds- og uddannelsesmæssige forhold i deres uddannelsesplanlægning og 5) forstå og bidrage til en arbejdspladsvurdering (APV) og redegøre for faktorer, som påvirker arbejdsmiljøet.

Stk. 2. For at begynde på skoleundervisningen i et hovedforløb inden for fællesindgangen skal eleverne tillige opfylde målene for følgende grundfag: 1) Førstehjælp og elementær brandbekæmpelse, herunder færdselsrelateret førstehjælp (0,5 uge). 2) Informationsteknologi (uden for niveau).

Stk. 3. Yderligere krav om kompetencemål, der er særlige for overgangen til skoleundervisning i det enkelte hovedforløb, er fastsat i bilagene til bekendtgørelsen.

§ 5.§-link ↗

Eleverne skal være i besiddelse af de gyldige kørekort og certifikater, der kræves i uddannelsen for, at skolen kan indstille dem til afsluttende prøver.

Stk. 2. Skolen kan efter samråd med det faglige udvalg give dispensation for kravet i stk. 1.

§ 6.§-link ↗

For uddannelserne og undervisningen gælder i øvrigt de regler, der er fastsat for erhvervsuddannelserne i almindelighed.

§ 7. · Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser§-link ↗

Bekendtgørelsen træder i kraft den 15. december 2009.

Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 135 af 28. februar 2008 om uddannelserne i den erhvervsfaglige fællesindgang transport og logistik ophæves.

Stk. 3. Elever, der er begyndt på en uddannelses grundforløb eller hovedforløb, kan gennemføre henholdsvis grundforløbet eller hovedforløbet efter de på daværende tidspunkt gældende regler, jf. dog stk.4.

Stk. 4. Skolen fastsætter i den lokale undervisningsplan eventuelle overgangsordninger for elever, der er begyndt på uddannelsen efter de hidtil gældende regler.