Bekendtgørelse nr. 1160 · 2009

Gældende

Bekendtgørelse om fotografering og optagelse af fingeraftryk i kriminalforsorgens institutioner (foto- og fingeraftryksbekendtgørelsen)

Bekendtgørelse om fotografering og optagelse af fingeraftryk i kriminalforsorgens institutioner (foto- og fingeraftryksbekendtgørelsen)

Dokumentdato: 7. dec. 2009Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Arkiveret observation. Du læser en kildeversion fra 27. sep. 2026. Dette er ikke et opslag i retstilstanden på den dato. Se senest hentede version →
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1.§-link ↗

Institutionen har ret til at fotografere og optage fingeraftryk af den indsatte.

Stk. 2. § 4 finder ikke anvendelse i kriminalforsorgens pensioner.

§ 2.§-link ↗

Institutionen skal sikre, at der findes et vellignende foto af indsatte, der udstår dom til anbringelse i anstalt.

Stk. 2. Institutionen skal sikre, at der foretages genfotografering af indsatte, når 1) det er nødvendigt med henblik på senere identifikation, f.eks. på grund af væsentlige ændringer af den pågældendes udseende, eller 2) den pågældende har været indsat i 3 år, og derefter hvert tredje år.

§ 3.§-link ↗

Hvis det er nødvendigt med henblik på identifikation ved fremmøde til afsoning fra fri fod, kan der i samarbejde med politiet optages fingeraftryk med henblik på sammenligning med eventuelle fingeraftryk af domfældte optaget af politiet.

Stk. 2. Fingeraftryk destrueres, når spørgsmålet om identifikation i forbindelse med indsættelsen er færdigbehandlet.

§ 4.§-link ↗

En indsat kan ikendes disciplinære foranstaltninger, hvis den pågældende nægter at medvirke til fotografering efter § 2 eller optagelse af fingeraftryk efter § 3.

§ 5.§-link ↗

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2010.