§ 1§-link ↗
I bekendtgørelse nr. 973 af 22. september 2006 om farligt gods, kontrolafgifter og tilladelse til jernbanevirksomhed m.v. foretages følgende ændringer: 1. Indledningen affattes således: I medfør af § 4, stk. 7, § 18, § 23, stk. 1, § 24, stk. 5, 6 og 7, og § 26 i lov om jernbane, jf. lovbekendtgørelse nr. 969 af 8. oktober 2009, fastsættes: 2. I § 1, stk. 1, ændres »transport- og energiministeren« til: »transportministeren«. 3. § 1, stk. 2, affattes således: Stk. 2. Det i stk. 1 nævnte RID-reglement er ved bekendtgørelse nr. 172 af 10. marts 2009 om kundgørelse af RID-reglementet og visse af Trafikstyrelsens forskrifter undtaget fra indførelse i Lovtidende. RID-reglementet og senere ændringer heraf kundgøres ved offentliggørelse på Trafikstyrelsens hjemmeside. 4. § 4, stk. 3, 2. pkt., affattes således: Kontrolafgifter og ekspeditionsgebyrer efter stk. 1 inddrives efter lov om inddrivelse af gæld til det offentlige. Restanceinddrivelsesmyndigheden kan endvidere inddrive skyldige beløb efter stk. 1 ved modregning i overskydende skat. 5. I § 8, stk. 1, ændres »Transport- og Energiministeriet« til: »Transportministeriet«. 6. Efter § 9 indsættes: § 9 a. Afgørelser, der træffes i henhold til artikel 5, stk. 6, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1370/2007 af 23. oktober 2007 om offentlig personbefordring med jernbane og ad vej og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 1191/69 og (EØF) nr. 1107/70, kan påklages til Jernbaneklagenævnet. Klage skal være indgivet til Jernbaneklagenævnet senest 4 uger efter, at afgørelsen er offentliggjort. Jernbaneklagenævnet kan se bort fra fristen, når omstændighederne taler derfor. Stk. 2. Afgørelser, der træffes i henhold til artikel 5, stk. 2-5, i den i stk. 1 nævnte forordning, kan påklages til Klagenævnet for Udbud, jf. § 1, stk. 1, i lov om Klagenævnet for Udbud. § 9 b. Enhver passager kan klage til Ankenævnet for Bus, Tog og Metro efter de for ankenævnet gældende regler i forbindelse med en civilretlig tvist vedrørende påstået overtrædelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1371/2007 af 23. oktober 2007 om jernbanepassagerers rettigheder og forpligtelser. Jernbaneklagenævnet behandler klager vedrørende forordningen, der falder uden for ankenævnets kompetence. Stk. 2. Jernbaneklagenævnet fører tilsyn med, at den i stk. 1 nævnte forordning overholdes.
§ 2§-link ↗
Bekendtgørelsen træder i kraft den 3. december 2009.