§ 1.§-link ↗
Formålet med uddannelsen til professionsbachelor i webudvikling er at kvalificere den uddannede til at kunne fungere selvstændigt som webspecialist ved design og konstruktion af webapplikationer, webarkitektur og internetkommunikation i interne udviklingsafdelinger i virksomheder af alle størrelser eller i større konsulent- eller softwarefirmaer inden for webområdet.
Stk. 2. Den uddannede skal have viden, færdigheder og kompetencer som angivet i bilag 1.
§ 2.§-link ↗
Uddannelsen, der er en fuldtidsuddannelse tilrettelagt som selvstændig overbygning til erhvervsakademiuddannelse inden for informationsteknologi (datamatiker AK) og erhvervsakademiuddannelse inden for medie og kommunikation (multimediedesigner AK), er normeret til 90 ECTS-point. 60 ECTS-point svarer til en fuldtidsstuderendes arbejde i 1 år.
Stk. 2. Uddannelsen giver den uddannede ret til at anvende titlen professionsbachelor i webudvikling. Den engelske titel er Bachelor of Web Development.
Stk. 3. Uddannelsens engelske betegnelse er Bachelor’s Degree Programme in Web Development.
§ 3.§-link ↗
Uddannelsen består af: 1) Obligatoriske uddannelseselementer med et samlet omfang på 50 ECTS-point, hvoraf 10 ECTS-point anvendes til at sikre de studerende et fælles studiegrundlag. 2) Praktik med et samlet omfang på 15 ECTS-point. 3) Valgfri uddannelseselementer, der for den enkelte studerende har et samlet omfang på 10 ECTS-point. 4) Bachelorprojekt på 15 ECTS-point.
Stk. 2. Uddannelsens obligatoriske elementer tilrettelægges inden for følgende kerneområder: 1) Webprogrammering og netværk a) Backend-programmering for multimediedesignere, jf. § 2, stk. 1, eller b) Frontend-programmering for datamatikere, jf. § 2, stk. 1. 2) Databaser og XML. 3) Udviklingsmiljøer og CMS. 4) Webkommunikation og netværkssociologi. 5) Interfacedesign og digital æstetik. 6) Avancerede medieteknologier.
§ 4.§-link ↗
For uddannelsen gælder de regler om professionsbacheloruddannelser, der er fastsat i bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, herunder regler om formål, niveau, videngrundlag, praktik, indhold og tilrettelæggelse, varighed og struktur, adgang, lærerkvalifikationer, prøver og eksamen, studieordning og merit.
§ 5.§-link ↗
Undervisningsministeriet kan tillade fravigelse af bekendtgørelsen som led i forsøg. Ved forsøg fastsættes samtidig forsøgets varighed og rapporteringsform.
Stk. 2. Ministeriet kan dispensere fra bekendtgørelsen, når det findes begrundet i usædvanlige forhold.
§ 6.§-link ↗
Bekendtgørelsen træder i kraft den 22. oktober 2009.