Ændringsbekendtgørelse nr. 717 · 2009

Historisk

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om husdyrbrug og dyrehold for mere end 3 dyreenheder, husdyrgødning, ensilage m.v.\n(Forbud mod udbringning af flydende husdyrgødning på visse skrånende arealer og ændrede harmoniregler for økologiske bedrifter samt ændrede omregningsfaktorer ved beregning af dyreenheder)

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om husdyrbrug og dyrehold for mere end 3 dyreenheder, husdyrgødning, ensilage m.v.\n(Forbud mod udbringning af flydende husdyrgødning på visse skrånende arealer og ændrede harmoniregler for økologiske bedrifter samt ændrede omregningsfaktorer ved beregning af dyreenheder)

Dokumentdato: 2. jul. 2009Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Arkiveret observation. Du læser en kildeversion fra 27. sep. 2026. Dette er ikke et opslag i retstilstanden på den dato. Se senest hentede version →
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1§-link ↗

I bekendtgørelse nr. 1695 af 19. december 2006 om husdyrbrug og dyrehold for mere end 3 dyreenheder, husdyrgødning, ensilage m.v., som ændret ved bekendtgørelse nr. 1209 af 11. oktober 2007 og bekendtgørelse nr. 736 af 30. juni 2008, foretages følgende ændringer: 1. Fodnote 1 til bekendtgørelsens titel affattes således: Denne bekendtgørelse indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Rådets direktiv 91/676/EØF af 12. december 1991 om beskyttelse af vand mod forurening forårsaget af nitrater, der stammer fra landbruget, (EF-Tidende 1991 nr. L 375, side 1), som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning 1882/2003/EF af 29. september 2003, (EU-Tidende 2003 nr. L 284, side 1), Kommissionens beslutning 2005/294/EF af 5. april 2005 om anmodning om undtagelse i henhold til bilag III, punkt 2, litra b), og artikel 9 i Rådets direktiv 91/676/EØF om beskyttelse af vand mod forurening forårsaget af nitrater, der stammer fra landbruget, (EU-Tidende 2005 nr. L 94, side 34) og Kommissionens beslutning 2008/664/EF af 8. august 2008 om ændring af beslutning 2005/294/EF om anmodning om undtagelse i henhold til bilag III, punkt 2, litra b), og artikel 9 i Rådets direktiv 91/676/EØF om beskyttelse af vand mod forurening forårsaget af nitrater, der stammer fra landbruget, (EU-Tidende 2008 nr. L 217, side 16). 2. I § 3, nr. 10, affattes således: 10) Deltagelse i en produktionsmæssig sammenhæng: En landbrugsbedrift, der har indgået en skriftlig aftale med en eller flere bedrifter med kvæg, får eller geder om, at hovedparten af afgrøderne fra bedriftens arealer afsættes til disse bedrifter med kvæg, får eller geder. 3. I § 3, nr. 11, ændres »bilag 1« til: »bilag 1 eller bilag 1 A«. 4. I § 26 indsættes som stk. 3: Stk. 3. Flydende husdyrgødning må ikke udbringes på stejle skråninger med en hældning på mere end 6° ned mod vandløb, søer over 100 m2 eller fjorde inden for en afstand af 20 m fra vandløbets, søens eller fjordens øverste kant. 5. § 27, stk. 4, 2. pkt., affattes således: Økologisk autoriserede bedrifter er ikke omfattet af bestemmelsen i stk. 3. 6. Efter bilag 1 indsættes bilag 1 A, som affattes som bilag 1 til denne bekendtgørelse. 7. Bilag 1 affattes som bilag 2 til denne bekendtgørelse.

§ 2§-link ↗

Bekendtgørelsen træder i kraft den 10. juli 2009, jf. dog stk. 2-3.

Stk. 2. § 1, nr. 2, 4 og 5, træder i kraft den 1. august 2009.

Stk. 3. § 1, nr. 7, træder i kraft den 1. august 2010.

Stk. 4. § 1, nr. 3 og 6, har kun gyldighed indtil 1. august 2010.

§ 3§-link ↗

Verserende sager og klagesager afgøres efter reg­ler­ne i denne bekendtgørelse, jf. dog stk. 2-5.

Stk. 2. I verserende sager, hvori kommunalbestyrelsen træffer afgørelse senest den 31. december 2009 om tilladelse eller godkendelse af husdyrbrug efter §§ 10, 11, 12 eller godkendelse af arealer efter § 16 i lov om godkendelse m.v. af husdyrbrug, færdigbehandles vurderingen efter bilag 3 og 4 i bekendtgørelse nr. 294 af 31. marts 2009 om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug under anvendelse af omregningsfaktorerne for beregning af dyreenheder i bilag 1 til bekendtgørelse nr. 1695 af 19. december 2006 om husdyrbrug og dyrehold for mere end 3 dyreenheder, husdyrgødning, ensilage m.v., hvis kommunalbestyrelsen inden den 1. august 2009 har visiteret ansøgningen og vurderet den som en fuldstændig ansøgning.

Stk. 3. I klagesager, hvori kommunalbestyrelsen har truffet afgørelse senest den 31. december 2009 om tilladelse eller godkendelse af husdyrbrug efter §§ 10, 11, 12 eller godkendelse af arealer efter § 16 i lov om godkendelse m.v. af husdyrbrug, behandles vurderingen efter bilag 3 og 4 i bekendtgørelse nr. 294 af 31. marts 2009 om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug under anvendelse af omregningsfaktorerne for beregning af dyreenheder i bilag 1 til bekendtgørelse nr. 1695 af 19. december 2006 om husdyrbrug og dyrehold for mere end 3 dyreenheder, husdyrgødning, ensilage m.v., hvis kommunalbestyrelsen inden den 1. august 2009 har visiteret ansøgningen og vurderet den som en fuldstændig ansøgning, jf. stk. 2.

Stk. 4. I verserende sager om ansøgning om tilladelse til eller godkendelse af husdyrbrug efter §§ 10, 11 eller 12 i lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug foretages beregning af husdyrbrugets størrelse omregnet i dyreenheder, jf. §§ 10, 11 eller 12 i lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, efter de hidtil gældende omregningsfaktorer for beregning af dyreenheder i bilag 1 til bekendtgørelse nr. 1695 af 19. december 2006 om husdyrbrug og dyrehold for mere end 3 dyreenheder, husdyrgødning, ensilage m.v., hvis ansøgningen om tilladelse eller godkendelse efter §§ 10, 11 eller 12 er indsendt til kommunalbestyrelsen inden den 1. august 2010.

Stk. 5. I klagesager over afgørelser om tilladelse til eller godkendelse af husdyrbrug efter §§ 10, 11 eller 12 i lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug foretages beregning af husdyrbrugets størrelse omregnet i dyreenheder, jf. §§ 10, 11 eller 12 i lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, efter de hidtil gældende omregningsfaktorer for beregning af dyreenheder i bilag 1 til bekendtgørelse nr. 1695 af 19. december 2006 om husdyrbrug og dyrehold for mere end 3 dyreenheder, husdyrgødning, ensilage m.v., hvis ansøgningen om tilladelse eller godkendelse efter §§ 10, 11 eller 12 er indsendt til kommunalbestyrelsen inden den 1. august 2010, jf. stk. 4.