Ændringsbekendtgørelse nr. 681 · 2009

Historisk

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om udbetaling af lønrefusion m.v. fra Arbejdsgivernes Elevrefusion

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om udbetaling af lønrefusion m.v. fra Arbejdsgivernes Elevrefusion

Dokumentdato: 30. jun. 2009Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Arkiveret observation. Du læser en kildeversion fra 27. sep. 2026. Dette er ikke et opslag i retstilstanden på den dato. Se senest hentede version →
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1§-link ↗

I bekendtgørelse nr. 1130 af 27. september 2007 om udbetaling af lønrefusion m.v. fra Arbejdsgivernes Elevrefusion foretages følgende ændring: 1. § 8 affattes således: § 8. Det er en betingelse for udbetaling af lønrefusion, at der foreligger en uddannelsesaftale, og at denne er udformet i overensstemmelse med de regler, der gælder for den pågældende uddannelse. Aftalerne skal endvidere opfylde kravene i henhold til § 2, stk. 2. Stk. 2. Når en elev har afsluttet et skoleophold, foretager skolen en elektronisk indberetning om refusion til Arbejdsgivernes Elevrefusion. Ved skoleophold ud over 10 ugers effektiv undervisning indberettes der, hver gang der er gået 10 uger af skoleopholdet og sidste gang, når skoleperioden er slut. Der indberettes dog først, når skolen har dokumentation for, at der foreligger en registreret uddannelsesaftale. Stk. 3. En skole kan uanset bestemmelsen i stk. 2 anvende blanketter til indberetning, korrektion og ansøgning efter aftale med Arbejdsgivernes Elevrefusion. Stk. 4. Arbejdsgivernes Elevrefusion sender brev til arbejdsgiveren med oplysning om det beregnede refusionsbeløb og grundlaget for beregningen. Hvis arbejdsgiveren konstaterer fejl i beregningen eller beregningsgrundlaget, og hvis arbejdsgiveren skal give yderligere oplysninger, skal arbejdsgiveren senest 10 bankdage efter afsendelse af opgørelsen fra Arbejdsgivernes Elevrefusion korrigere oplysningerne via den i brevet angivne hjemmeside. Hvis der ikke korrigeres i den fremsendte beregning inden for den nævnte frist, betragtes beregningen som godkendt af arbejdsgiveren og refusionen udbetales herefter automatisk. Stk. 5. Udbetaling af lønrefusion sker løbende til arbejdsgiverens Nemkonto

§ 2§-link ↗

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. november 2009.