Bekendtgørelse nr. 629 · 2009

Historisk

Bekendtgørelse om uddannelser der undtager fra prøvekrav (næringsprøven)

Bekendtgørelse om uddannelser der undtager fra prøvekrav (næringsprøven)

Dokumentdato: 25. jun. 2009Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1.§-link ↗

Følgende uddannelser, gennemført efter de herom af Undervisningsministeriet fastsatte regler, undtager fra kravet om prøve i § 4, stk. 1, i lov om næringsbrev til visse fødevarevirksomheder: 1) Detailslagter med underliggende speciale i enten butik, delikatesse, fisk og vildt, eller slagtning 2) Bager 3) Konditor 4) Chokolade- og konfektureassistent 5) Ferskvareassistent 6) Kok, smørrebrødsjomfru, cater mv. (gastronomuddannelse) 7) Tjener 8) Salgsassistent 9) Butiksmedhjælperuddannelsen 10) Hotel- og fritidsassistent 11) Ernæringsassistent 12) Mejerist, mejeriteknolog eller mejeriingeniør 13) Receptionist 14) Økonoma 15) Cafeteria- og kantineassistent 16) Serviceøkonom med speciale i hotel- og restaurationsledelse 17) Professionsbachelor i ernæring og sundhed 18) Kandidat i fødevarevidenskab 19) Levnedsmiddeltekniker

Stk. 2. Tidligere uddannelser, som er blevet afløst af, og som indholdsmæssigt svarer til en af de uddannelser, der er nævnt i stk. 1, fritager ligeledes fra kravet om næringsprøve.

Stk. 3. Derudover undtager følgende uddannelser og prøver fra kravet om næringsprøve: 1) brygmesteruddannelsen fra Den Skandinaviske Bryggerhøjskole ApS, 2) diplombryggeruddannelsen fra Den Skandinaviske Bryggerhøjskole ApS, og 3) godsvognmandsprøven.

§ 2.§-link ↗

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan undtage fra prøvekravet for andre uddannelser end de i § 1 nævnte, hvis styrelsen vurderer, at uddannelsen giver de fornødne kvalifikationer.

§ 3.§-link ↗

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2009. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 364 af 19. april 2007 om erhvervsuddannelser, der undtager fra prøvekrav (næringsprøven).