§ 1§-link ↗
I bekendtgørelse nr. 155 af 7. marts 2000 om regulering af fiskeri efter muslinger, som ændret ved bekendtgørelse nr. 109 af 23. februar 2005, foretages følgende ændringer: 1. Indledningen affattes således: I medfør af § 10, stk. 1 og 2, §§ 10 d-10 j, § 30, §§ 32-36, § 37, stk. 1, § 38, stk. 2, § 112 b, og § 130, stk. 2 i lov om fiskeri og fiskeopdræt (fiskeriloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 978 af 26. september 2008, og efter bemyndigelse fastsættes: 2. § 3 affattes således: § 3. Fiskeridirektoratet kan udstede tilladelse til muslingefiskeri i det pågældende farvandsområde til ejere af fartøjer, der i medfør af bekendtgørelse om tilladelse til fiskeri efter muslinger og østers herunder om overdragelige tilladelsesandele disponerer over fartøjstilladelsesandele (FTA-andele). 3. § 12 affattes således: § 12. Fiskeridirektoratet kan, hvis de miljømæssige forhold taler for det, helt eller delvist åbne eller lukke områder for muslingefiskeri. 4. I § 13 indsættes som stk. 2: Stk. 2. Fiskeridirektoratet kan meddele regler om stop for fiskeri og ændring af vilkår for fiskeriets udøvelse i medfør af bilag 6 i den til enhver tid gældende reguleringsbekendtgørelse. 5. I bilag 2, punkt 1, indsættes som punkt d): d) Oplysning om, hvorvidt fartøjet disponerer over fartøjstilladelsesandele (FTA-andele) i det pågældende muslingefiskeri.
§ 2§-link ↗
Bekendtgørelsen træder i kraft den 19. maj 2009.