Ændringsbekendtgørelse nr. 356 · 2009

Historisk

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om asbest

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om asbest

Dokumentdato: 28. apr. 2009Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Arkiveret observation. Du læser en kildeversion fra 27. sep. 2026. Dette er ikke et opslag i retstilstanden på den dato. Se senest hentede version →
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1§-link ↗

I bekendtgørelse nr. 1502 af 21. december 2004 om asbest foretages følgende ændringer: 1. § 3 affattes således: § 3. Det er forbudt at fremstille, importere, markedsføre, anvende eller arbejde med asbest eller asbestholdigt materiale under enhver form, jf. dog stk. 2-3. Stk. 2. Indtil videre er det tilladt at fremstille, importere og anvende chrysotilholdige diafragmer til bestående elektrolyseanlæg. For fremstillingen og importen gælder endvidere de særlige betingelser, som angivet i bilag 1. Stk. 3. Bygninger, anlæg, tekniske hjælpemidler mv., der indeholder asbest eller asbestholdigt materiale, og som lovligt har kunnet markedsføres i sin helhed i Danmark frem til 1. januar 2005, kan fortsat lovligt markedsføres i sin helhed i Danmark, hvis 1) asbesten eller det asbestholdige materiale er lovligt installeret i bygningen, anlægget, det tekniske hjælpemiddel mv., og 2) bygningen, anlægget, det tekniske hjælpemiddel mv. er taget i brug før 1. januar 2005. Stk. 4. Nedrivningsarbejde samt arbejde med reparation og vedligeholdelse af bygninger, anlæg, tekniske hjælpemidler mv., hvortil der er anvendt asbestholdigt materiale, er tilladt. Reparation kan foretages med materialer, der lovligt kan anvendes efter stk. 2.

§ 2§-link ↗

Bekendtgørelsen træder i kraft den 12. maj 2009.