§ 1.§-link ↗
Den erhvervsfaglige fællesindgang mad til mennesker omfatter uddannelser med funktions- og kompetencefællesskaber inden for følgende overordnede beskæftigelsesområde: Fødevareproduktion og madfremstilling og dertil relaterede serviceydelser, herunder salg samt kunde- og gæstebetjening.
§ 2.§-link ↗
Følgende erhvervsuddannelser er henført til denne indgang: 1) Bager og konditor, jf. bilag 1. 2) Detailslagter, jf. bilag 2. 3) Ernæringsassistent, jf. bilag 3. 4) Gastronom, jf. bilag 4. 5) Hotel- og fritidsassistent, jf. bilag 5. 6) Industrislagter, jf. bilag 6. 7) Mejerist, jf. bilag 7. 8) Receptionist, jf. bilag 8. 9) Tarmrenser, jf. bilag 9. 10) Tjener, jf. bilag 10.
Stk. 2. Grundforløbet kan ikke erstattes af grundlæggende praktisk oplæring i en virksomhed (ny mesterlære) i den i stk. 1, nr. 7, nævnte uddannelse.
§ 3.§-link ↗
Den vejledende varighed af skoleundervisningen i den obligatoriske del af grundforløbet er 20 uger i de i § 2, nr. 1 – 5, 8 og 10, nævnte uddannelser.
Stk. 2. Den vejledende varighed af skoleundervisningen i den obligatoriske del af grundforløbet er 10 uger i de i § 2, nr. 6, 7 og 9, nævnte uddannelser.
§ 4.§-link ↗
De fælles kompetencemål, eleverne skal opfylde for at begynde på skoleundervisningen i et hovedforløb inden for fællesindgangen, er, at eleverne kan: 1) vurdere og forarbejde almindelige råvarer til fødevarer under vejledning og 2) under vejledning arbejde i teams omkring løsning af faglige og praktiske arbejdsopgaver i forbindelse med håndtering af fødevarer.
Stk. 2. For at begynde på skoleundervisningen i et hovedforløb inden for fællesindgangen skal eleverne tillige opfylde målene for følgende grundfag: 1) Førstehjælp og elementær brandbekæmpelse, 0,5 uge. 2) Hygiejne, 1 uge. 3) Informationsteknologi, uden for niveau, 1 uge. 4) Miljø, 1 uge.
Stk. 3. De i stk. 2, nr. 1 og 2, nævnte grundfag skal være bestået.
Stk. 4. Yderligere krav om kompetencemål, der er særlige for overgangen til skoleundervisning i det enkelte hovedforløb, er fastsat i bilagene til bekendtgørelsen.
§ 5.§-link ↗
For uddannelserne og undervisningen gælder i øvrigt de regler, der er fastsat for erhvervsuddannelserne i almindelighed.
§ 6. · Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser§-link ↗
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. maj 2009.
Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 150 af 4. marts 2008 om uddannelserne i den erhvervsfaglige fællesindgang mad til mennesker ophæves.
Stk. 3. Elever, der er påbegyndt hovedforløbet i uddannelsen til ferskvareassistent med uddannelsesaftale, eller som påbegynder dette hovedforløb før den 1. september 2009, kan færdiggøre uddannelsen efter de hidtil gældende regler.