Ændringsbekendtgørelse nr. 159 · 2009

Historisk

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om udlændinges adgang her til landet (udlændingebekendtgørelsen)

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om udlændinges adgang her til landet (udlændingebekendtgørelsen)

Dokumentdato: 5. feb. 2009Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Arkiveret observation. Du læser en kildeversion fra 27. sep. 2026. Dette er ikke et opslag i retstilstanden på den dato. Se senest hentede version →
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1§-link ↗

I bekendtgørelse nr. 635 af 24. juni 2008 om udlændinges adgang her til landet (udlændingebekendtgørelsen) foretages følgende ændringer: 1. I § 11, stk. 2, indsættes efter »i henhold til«: »ILO-konvention nr. 108 af 1958 eller«. 2. Efter § 25 indsættes: § 25 a. Opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 3, er betinget af, at ansættelsen indebærer en årlig aflønning på mindst 375.000 kr. 3. § 25 b ophæves. 4. I § 30, stk. 5, indsættes efter 1. pkt.: En udlænding, der har arbejdstilladelse efter 1. pkt., og som har indgået aftale om et nyt ansættelsesforhold, kan efter indgivelse af ansøgning om arbejdstilladelse i medfør af det nye ansættelsesforhold arbejde i tiden, indtil der er taget stilling til, om udlændingen kan meddeles arbejdstilladelse. Ansøgning om ny arbejdstilladelse skal indgives senest på det tidspunkt, hvor udlændingen påbegynder nyt arbejde. 5. I § 34, indsættes som stk. 3: Stk. 3. Ansøgning om arbejdstilladelse efter § 30, stk. 5, kan indgives her i landet til Udlændingeservice. Ønsker ansøgeren at arbejde uden for Københavns og Københavns Vestegns politikredse, kan ansøgningen indgives til Udlændingeservice gennem politiet på det sted, hvor ansøgeren ønsker at arbejde. Ansøgningen kan endvidere indgives til en dansk repræsentation i ansøgerens hjemland eller i det land, hvor ansøgeren har haft fast ophold i de sidste tre måneder. 6. I § 44, stk. 5, indsættes efter 1. pkt.: Det regulerede beløb afrundes dog til det nærmeste beløb, som er deleligt med 5 kr. 7. § 54, stk. 9, ophæves.

§ 2§-link ↗

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. marts 2009.