Bekendtgørelse nr. 121 · 2009

Gældende

Bekendtgørelse om ændring i forretningernes fordeling mellem ministrene

Bekendtgørelse om ændring i forretningernes fordeling mellem ministrene

Dokumentdato: 17. feb. 2009Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Arkiveret observation. Du læser en kildeversion fra 27. sep. 2026. Dette er ikke et opslag i retstilstanden på den dato. Se senest hentede version →
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1.§-link ↗

Ressortansvaret for alle opgaver vedrørende lønadministration, herunder alle lønudbetalinger og korrektioner, opgaver forbundet med ferie og fravær, administrationen af løn- og uddannelsesrelaterede refusioner samt lønsupport, overføres med virkning fra 1. september 2008 fra økonomi- og erhvervsministeren til finansministeren.

Stk. 2. Ressortansvaret for opgaver vedrørende bogholderi og regnskab, herunder kreditor- og debitoradministration, udarbejdelse (ej godkendelse) af perioderegnskab, administration af kasse og likviditet, anlægsadministration, regnskabsmæssig registrering af tilskud i Navision Stat, vedligeholdelse af registreringsramme i regnskabssystemet, bogføring af rejseafregning samt udarbejdelse af ledelsesinformation til understøttelse af institutionernes styringsbehov, overføres med virkning fra 1. september 2008 fra økonomi- og erhvervsministeren til finansministeren.

Stk. 3. Ressortansvaret for opgaver vedrørende drift og vedligehold på IT-området, det vil sige administration af netværk, serverdrift og vedligeholdelse af applikationer, opgaverne vedrørende brugerservice og help desk-funktionen, herunder brugeradministration og administration af hardware, samt de opgaver, der i dag varetages af Koncern It for Økonomi- og Erhvervsministeriets institutioner i forbindelse med it-udvikling, herunder projektledelse, it-arkitektur og sikkerhedsadministration, overføres med virkning fra 1. september 2008 fra økonomi- og erhvervsministeren til finansministeren.

§ 2.§-link ↗

Ressortansvaret for alle opgaver vedrørende lønadministration, herunder alle lønudbetalinger og korrektioner, opgaver forbundet med ferie og fravær, administrationen af løn- og uddannelsesrelaterede refusioner samt lønsupport for Miljøministeriets departement, Miljøstyrelsen, By- og Landskabsstyrelsen, Statslige miljøcentre, Danmarks Miljøportal, Skov- og Naturstyrelsen samt Kort- og Matrikelstyrelsen, overføres med virkning fra 1. november 2008 fra miljøministeren til finansministeren.

Stk. 2. Ressortansvaret for Miljøministeriets departement, Miljøstyrelsen, By- og Landskabsstyrelsen, Statslige miljøcentre, Danmarks Miljøportal, Skov- og Naturstyrelsen samt Kort- og Matrikelstyrelsens opgaver vedrørende bogholderi og regnskab, herunder kreditor- og debitoradministration, udarbejdelse (ej godkendelse) af perioderegnskab, administration af kasse og likviditet, anlægsadministration, regnskabsmæssig registrering af tilskud i Navision Stat, vedligeholdelse af registreringsramme i regnskabssystemet, bogføring af rejseafregning samt udarbejdelse af standard ledelsesinformation til understøttelse af institutionernes styringsbehov, overføres med virkning fra 1. november 2008 fra miljøministeren til finansministeren.

§ 3.§-link ↗

Ressortansvaret for alle opgaver vedrørende lønadministration, herunder alle lønudbetalinger og korrektioner, opgaver forbundet med ferie og fravær, administrationen af løn- og uddannelsesrelaterede refusioner samt lønsupport, der vedrører Klima- og Energiministeriets departement, overføres med virkning fra 1. november 2008 fra klima- og energiministeren til finansministeren.

Stk. 2. Ressortansvaret for opgaver vedrørende bogholderi og regnskab, herunder kreditor- og debitoradministration, udarbejdelse (ej godkendelse) af perioderegnskab, administration af kasse og likviditet, anlægsadministration, regnskabsmæssig registrering af tilskud i Navision Stat, vedligeholdelse af registreringsramme i regnskabssystemet, bogføring af rejseafregning samt udarbejdelse af standard ledelsesinformation til understøttelse af institutionernes styringsbehov, der vedrører Klima- og Energiministeriets departement, overføres med virkning fra 1. november 2008 fra klima- og energiministeren til finansministeren.

§ 4.§-link ↗

Ressortansvaret for alle opgaver vedrørende bogholderi og regnskab, herunder kreditor- og debitoradministration, udarbejdelse (ej godkendelse) af perioderegnskab, administration af kasse og likviditet, anlægsadministration, regnskabsmæssig registrering af tilskud i Navision Stat, vedligeholdelse af registreringsramme i regnskabssystemet, bogføring af rejseafregning samt udarbejdelse af standard ledelsesinformation til understøttelse af institutionernes styringsbehov, der vedrører Kirkeministeriets departement, overføres med virkning fra 1. november 2008 fra kirkeministeren til finansministeren.