Ændringsbekendtgørelse nr. 20 · 2009

Historisk

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om arbejde med stoffer og materialer (kemiske agenser)\n(Ændringer som følge af REACH-forordningen)

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om arbejde med stoffer og materialer (kemiske agenser)\n(Ændringer som følge af REACH-forordningen)

Dokumentdato: 12. jan. 2009Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Arkiveret observation. Du læser en kildeversion fra 27. sep. 2026. Dette er ikke et opslag i retstilstanden på den dato. Se senest hentede version →
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1§-link ↗

I bekendtgørelse nr. 292 af 26. april 2001 om arbejde med stoffer og materialer (kemiske agenser), som ændret ved bekendtgørelse nr. 496 af 27. maj 2004, foretages følgende ændringer: 1. Indledningen affattes således: I medfør af § 17, stk. 3, § 22, stk. 1, § 39, § 41, stk. 1, § 49, § 49 c, stk. 1, § 63, stk. 2 og § 84 i lov om arbejdsmiljø samt efter bemyndigelse i henhold til lovens § 73, jf. lovbekendtgørelse nr. 268 af 18. marts 2005 og i medfør af § 32 a i forvaltningsloven, jf. lov nr. 571 af 19. december 1985, som ændret ved lov nr. 215 af 22. april 2002, fastsættes: 2. I § 1 indsættes som nyt stk. 3: Stk. 3. Følgende bestemmelser gælder også for arbejde omfattet af § 2, stk. 2, i lov om arbejdsmiljø, og arbejde, der ikke udføres for en arbejdsgiver: § 5, § 11, § 13, bilag I, pkt. 1.2 og 2.2, bilag II, bilag III, pkt. 3.1, 3.3, 4, 6, 7.1, 8.1, 8.4.2 og 8.5 og bilag IV, bortset fra pkt. 2.2.1, 4, 5 og 8. 3. § 2, stk. 2, nr. 2 og nr. 3, affattes således: 2) stoffer og materialer, der er optaget med en grænseværdi i Arbejdstilsynets liste over grænseværdier for luftforurening med stoffer og materialer. 3) materialer, der indeholder 1 % eller derover (for gasformige materialer 0,2 %) af et stof optaget med en grænseværdi i Arbejdstilsynets liste over grænseværdier for luftforurening med stoffer og materialer. 4. § 21, stk. 1, affattes således: § 21. Arbejdsgiveren skal udarbejde en arbejdspladsbrugsanvisning for de stoffer og materialer, som er omfattet af § 2, stk. 2, nr. 1 - 4, og bilag III og IV med følgende oplysninger, hvis det er teknisk og fagligt muligt: 1) identifikation af stoffet/materialet, herunder oplysning om handelsnavn samt et eventuelt produktregistreringsnummer (PR-nr.) tildelt af Arbejdstilsynet. For så vidt angår stoffer og materialer, der skal mærkes, angives den producent, leverandør eller importør, der er anført på etiketten, 2) fareidentifikation, 3) sammensætning af/oplysning om indholdsstoffer, herunder de stoffer og materialer, der er klassificeringspligtige efter Miljøministeriets regler, samt oplysninger om indholdsstoffer i form af organiske opløsningsmidler, 4) førstehjælpsforanstaltninger, 5) brandbekæmpelse, herunder oplysninger om forholdsregler ved brand, 6) forholdsregler over for udslip ved uheld, herunder oplysninger om forholdsregler ved spild på virksomheden, 7) håndtering og opbevaring, herunder oplysninger om sikkerhedsforskrifter ved oplagring på virksomheden, 8) eksponeringskontrol/personlige værnemidler, herunder oplysninger om forholdsregler ved udsættelse for stoffet eller materialet, og om brug af personlige værnemidler samt eventuelt forbud mod alenearbejde, 9) fysisk-kemiske egenskaber, 10) stabilitet og reaktivitet, herunder oplysninger om egenskaber ved opvarmning og brand, 11) toksikologiske oplysninger (sundhedsfarlige egenskaber), herunder oplysninger om evt. symptomer ved indtagelse eller optagelse i organismen, 12) transportoplysninger, 13) oplysninger om regulering, herunder oplysninger om fx anvendelsesbegrænsninger, krav om særlig uddannelse, særlige krav til alder mv., og 14) andre oplysninger, herunder anvendelsesområder på virksomheden. 5. § 21, stk. 5, affattes således: Stk. 5. Arbejdsgiveren skal sikre, at de ansatte har adgang til de sikkerhedsdatablade fra leverandøren, som er udarbejdet i henhold til § 14 i bekendtgørelse nr. 559 af 4. juli 2002 om særlige pligter for fremstillere, leverandører og importører mv. af stoffer og materialer efter lov om arbejdsmiljø med senere ændringer. 6. § 21, stk. 6, affattes således: Stk. 6. Arbejdsgiveren skal indhente sikkerhedsdatablade fra leverandøren i de nævnte tilfælde omhandlet af REACH-forordningens artikel 31, stk. 3 og 4, til brug for udarbejdelsen af sin arbejdspladsbrugsanvisning. Arbejdsgiveren skal sikre, at de ansatte har adgang til disse sikkerhedsdatablade fra leverandøren og skal i givet fald indhente sikkerhedsdatablade fra leverandøren. De ansatte og deres repræsentanter skal sikres adgang til evt. oplysninger, som er modtaget fra leverandøren efter REACH-forordningens artikel 33, stk. 1. Stk. 6 bliver herefter stk. 7. 7. § 26 affattes således: § 26. Medmindre højere straf er forskyldt efter lov om arbejdsmiljø eller anden lovgivning, straffes med bøde eller hæfte den, der: 1) overtræder § 5, stk. 3, § 6, § 7, stk. 1, § 11, § 12, stk. 1 og 2, § 13, stk. 1, og §§ 14 - 22, 2) ikke efterkommer påbud eller forbud, der er meddelt i henhold til bekendtgørelsen, eller 3) tilsidesætter vilkår for tilladelser i henhold til bekendtgørelsen. Stk. 2. For overtrædelse af § 5, stk. 3, § 6, § 7, stk. 1, § 11, § 12, stk. 1 og 2, § 13, stk. 1, §§ 14 - 22, kan der pålægges en arbejdsgiver bødeansvar, selv om overtrædelsen ikke kan tilregnes pågældende som forsætlig eller uagtsom. For bødeansvaret fastsættes ingen forvandlingsstraf. Stk. 3. Der kan pålægges selskaber mv. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel. 8. I bilag I, pkt. 5.1 tilføjes efter sidste punktum: Oplysningerne kan indsendes i elektronisk form eller i papirform. 9. I bilag I, pkt. 6.2 tilføjes efter sidste punktum: Oplysningerne kan indsendes i elektronisk form eller i papirform. 10. I bilag III, pkt. 5.1 affattes 2. punktum således: Anmeldelsen, som skal foretages mindst 14 dage inden arbejdet påbegyndes, kan indsendes i elektronisk form eller i papirform. 11. I bilag IV affattes pkt. 1.1 - 1.4, pkt. 2.1 og pkt. 5.2.1.3.1 som i bilag 1 til denne bekendtgørelse.

§ 2§-link ↗

Bekendtgørelsen træder i kraft den 22. januar 2009.