§ 1§-link ↗
I bekendtgørelse nr. 574 af 21. juni 2001 om projekterendes og rådgiveres pligter m.v. efter lov om arbejdsmiljø foretages følgende ændringer: 1. I § 6 indsættes efter stk. 1 som nye stykker: Stk. 2. Den projekterende skal i forbindelse med undersøgelse og udarbejdelse af et projekt til et bygge- og anlægsarbejde tage hensyn til de generelle principper for forebyggelse på området sikkerhed og sundhed, som er omhandlet i bilag 2 herunder navnlig: 1) i forbindelse med arkitektoniske, tekniske og/eller organisatoriske valg med henblik på planlægningen af de forskellige arbejder eller arbejdsfaser, som skal udføres samtidigt eller efter hinanden. 2) i forbindelse med vurderingen af den periode, som skal afsættes til udførelsen af de forskellige arbejder eller arbejdsfaser. Stk. 3. På baggrund af vurderingen i stk. 1 skal den projekterende af et bygge- eller anlægsarbejde angive i projektet, af hensyn til det sikkerheds- og sundhedsmæssige ved de arbejdsprocesser, arbejdsmetoder, materialer, konstruktioner m.v., som foreskrives, eller som forudsættes anvendt, hvorledes de enkelte arbejder eller arbejdsfaser skal tilrettelægges i forhold til hinanden, så arbejdet kan foregå sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Stk. 4. Den projekterende af et bygge- eller anlægsarbejde skal sørge for, at bygherrens koordinatorer for sikkerhed og sundhed under udarbejdelsen af byggeprojektet, jf. bekendtgørelsen om bygherrens pligter, inddrages i den projekterendes overvejelser og får adgang til de relevante dele af projektmaterialet vedrørende stk. 1 - 3. Koordinator skal inddrages, når projekteringen efter aftale med bygherren igangsættes samt herefter i nødvendigt omfang under projekteringen. Stk. 2 bliver herefter stk. 5. 2. I § 13 indsættes som stk. 2: Stk. 2. Den projekterende af et bygge- eller anlægsarbejde skal på baggrund af vurderingen af stk. 1, give bygherrens koordinator de oplysninger og i givet fald den beskrivelse, der skal foreligge efter stk. 1, med henblik på koordinatorens vurdering af udarbejdelsen af den journal, som er tilpasset bygværkets karakteristika, og som indeholder en liste over de emner vedrørende sikkerhed og sundhed, der bør tages hensyn til i forbindelse med eventuelle fremtidige arbejder, jf. bekendtgørelse om bygherrens pligter. Journalen kan indgå i den liste, der udarbejdes af den projekterende. 3. Bilag 2 affattes som bilag 1 til denne bekendtgørelse.
§ 2§-link ↗
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2009.