Bekendtgørelse nr. 1388 · 2008

Historisk

Bekendtgørelse om gebyrer for ekspedition af Økonomistyrelsens finansforvaltningsopgaver

Bekendtgørelse om gebyrer for ekspedition af Økonomistyrelsens finansforvaltningsopgaver

Dokumentdato: 22. dec. 2008Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Arkiveret observation. Du læser en kildeversion fra 27. sep. 2026. Dette er ikke et opslag i retstilstanden på den dato. Se senest hentede version →
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1.§-link ↗

For ekspedition af finansforvaltningsopgaver i forbindelse med lån, garantier og tilskud, der ikke er omfattet af § 2 eller § 3, opkræves følgende gebyrer: 1) Oprettelse og forhøjelse: 1.450 kr. 2) Indfrielsesopgørelse for a) lån med en samlet restgæld på under 5.000 kr.: Gratis b) lån med en samlet restgæld på 5.000 kr. eller derover: 450 kr. 3) Relaksation og moderation: 1.450 kr. 4) Gældsovertagelse, bevilling af henstand og anden administrativ bevillingssag: 450 kr. 5) Omberegning og regulering af støtte i forbindelse med forsøgsordningen om salg af almene familieboliger: 9.000 kr.

Stk. 2. Gebyrer efter stk. 1 lægges til gælden og opkræves normalt sammen med næste terminsydelse.

Stk. 3. Administrationsbidrag og påkravsgebyr betales i overensstemmelse med de bestemmelser, der er gældende i det pågældende pantebrev eller gældsbrev.

Stk. 4. Udgifter i forbindelse med opkrævning m.v. af terminsydelser, herunder Økonomistyrelsens udlæg for porto m.v., betales i forbindelse med terminsydelserne.

§ 2.§-link ↗

For ekspedition af finansforvaltningsopgaver i forbindelse med tilbagebetaling af studiegæld opkræves følgende gebyrer: 1) Opkrævning af ydelser i henhold til betalingsordninger a) over giro, pr. ordinær ydelse: 10 kr. b) over betalingsservice, netbank eller anden betalingsform, pr. ordinær ydelse: 5 kr. 2) Udsendelse af rykker ved for sen betaling: 50 kr. 3) Fornyet udsendelse af tilbagebetalingsplan, årsopgørelse og kopi af lånedokument eller gældsbrev: 100 kr. 4) Udsendelse af kontoudtog og saldoopgørelse: 100 kr. 5) Opsigelse af lån: 125 kr.

Stk. 2. Gebyrer efter stk. 1 opkræves sammen med næste ydelse.

§ 3.§-link ↗

For administration og for ekspedition af finansforvaltningsopgaver i forbindelse med tilbagebetaling af tidligere fiskeribanklån opkræves følgende bidrag og gebyrer: 1) Årligt risiko- og administrationsbidrag: a) hvis den samlede belåning udgør 40 pct. af pantets værdi eller mindre: 0,9 pct. af restgælden b) hvis den samlede belåning udgør mellem 40 og 60 pct. af pantets værdi: mellem 0,9 pct. og 1,3 pct. af restgælden proportionalt med belåningsprocenten c) hvis den samlede belåning udgør 60 pct. af pantets værdi eller mere: 1,3 pct. af restgælden 2) Vurdering af pantets værdi: a) ved samlet belåning på 500.000 kr. eller mindre: 2.000 kr. b) ved samlet belåning på mere end 500.000 kr.: 3.000 kr. 3) Konvertering af lån, ændring af lånevilkår, gældsovertagelse og overførsel af lån: a) 0,5 pct. af lånenes obligationsrestgæld, dog min. 500 kr. og max 30.000 kr. Dog undtagelser i b) og c) nedenfor b) gældsovertagelse, hvor gælden overtages af et selskab med den hidtidige låntager som eneaktionær eller eneanpartshaver: 500 kr. c) gældsovertagelse, hvor ny person eller nyt selskab indtræder som låntager, uden at den hidtidige låntager frigøres: 500 kr. 4) Tilladelse til salg af kvote: 1.000 kr. 5) Indfrielser a) udsendelse af indfrielsesopgørelse: 100 kr. b) ekspedition af indfrielse med obligationer: 200 kr. c) ekspedition af kontant indfrielse: 0,5 pct. af obligationsrestgælden, dog min. 500 kr. og max 30.000 kr. 6) Manglende udnyttelse af tilsagn, jf. pkt. 3a og 5c ovenfor: 500 kr. 7) Bevilling af henstand: 300 kr.

Stk. 2. Gebyrer efter stk. 1 lægges til gælden og opkræves normalt sammen med næste terminsydelse.

Stk. 3. Administrationsbidrag og påkravsgebyr betales i overensstemmelse med de bestemmelser, der er gældende i det pågældende pantebrev eller gældsbrev.

Stk. 4. Udgifter i forbindelse med opkrævning m.v. af terminsydelser, herunder Økonomistyrelsens udlæg for porto m.v., betales i forbindelse med terminsydelserne.

§ 4.§-link ↗

For flere ekspeditionstyper i samme sag betales gebyr for hver ekspeditionstype. For flere ekspeditioner af samme type betales gebyr for hver ekspedition. Nærværende bestemmelse finder ikke anvendelse på § 3, stk. 1, nr. 3, og nr. 5, litra a og b.

§ 5.§-link ↗

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2009 og har virkning for gebyrer, der opkræves efter 1. januar 2009.

Stk. 2. Samtidig bortfalder bekendtgørelse nr. 340 af 8. maj 2008 om gebyrer for ekspedition af Økonomistyrelsens finansforvaltningsopgaver.