Bekendtgørelse nr. 1355 · 2008

Gældende

Bekendtgørelse om hygiejnecertifikater til skibe (Registrering af skadedyrsinspektionsfirmaer m.m.)

Bekendtgørelse om hygiejnecertifikater til skibe (Registrering af skadedyrsinspektionsfirmaer m.m.)

Dokumentdato: 18. dec. 2008Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Arkiveret observation. Du læser en kildeversion fra 27. sep. 2026. Dette er ikke et opslag i retstilstanden på den dato. Se senest hentede version →
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1. · Anvendelsesområde§-link ↗

Denne bekendtgørelse omfatter krav til skadedyrsinspektionsfirmaer, der ønsker at blive registreret til at kunne tilbyde skadedyrsinspektioner på skibe med henblik på udstedelse af hygiejnecertifikat.

Stk. 2. Bekendtgørelsen omfatter endvidere krav til kvalifikationer og kompetencer hos autoriserede rottebekæmpere for at kunne foretage skadedyrsinspektion på skibe.

§ 2. · Udstedelse m.v.§-link ↗

Formålet med hygiejnecertifikater til skibe er at identificere og notere alle situationer, hvor skadedyr ombord på skibe kan udgøre en folkesundhedsmæssig risiko ved det enkelte skibs ankomst til og ophold i en given havn.

Stk. 2. Hygiejnecertifikater vedrører ikke de sundhedsmæssige forhold ombord i relation til besætning eller passagerer.

§ 3. · Udstedelse m.v.§-link ↗

Et hygiejnecertifikat kan udstedes enten som et Fritagelsescertifikat for hygiejnekontrol (Ship Sanitation Control Exemption Certificate) eller et Certifikat for hygiejnekontrol (Ship Sanitation Control Certificate).

Stk. 2. Hygiejnecertifikatets gyldighed er højst 6 måneder fra udstedelse, med mulighed for forlængelse 1 måned.

Stk. 3. Udstedelsen af hygiejnecertifikater foretages af den regionale embedslægeinstitution.

§ 4. · Registrering til skadedyrsinspektion§-link ↗

For at blive registreret til skadedyrsinspektion forudsættes, at skadedyrsinspektionsfirmaet: 1) har ansat autoriserede rottebekæmpere, 2) har forpligtet sig til at foretage inspektioner i de havne der fremgår af ovenstående bekendtgørelse § 17, 3) er i besiddelse af engelsksproget materiale, der udførligt beskriver relevante bekæmpelsesmidler og deres virkning, 4) kan indsende inspektionsrapporter elektronisk og med brug af digital signatur, 5) har relevant ansvarsforsikring samt andre lovpligtige forsikringer, 6) holder sig kontinuerligt opdateret om relevante ændringer og informationer, og 7) er opmærksom på eventuel egen inhabilitet.

Stk. 2. Registrering foregår ved indsendelse af Tro og love-erklæring til By- og Landskabsstyrelsen (bilag 1), som forestår registreringen.

§ 5. · Skadedyrsinspektion af skibe§-link ↗

Skadedyrsinspektion forudsætter: 1) autorisation som rottebekæmper jf. By- og Landskabsstyrelsens gældende regelsæt, 2) billedlegitimation, hvoraf skadedyrsinspektionsfirmaets navn tillige fremgår, 3) at skadedyrsinspektioner og afrapporteringer gennemføres i henhold til de til enhver tid gældende vejledninger herom, 4) viden om skadedyr (vektorer), herunder tegn på forekomst heraf, biologi samt folkesundhedsmæssigt trusselspotentiale, 5) kompetencer indenfor rådgivning om og iværksættelse af relevante modforanstaltninger (bekæmpelse) samt monitering af skadedyr, 6) viden om relevante forebyggende tiltag samt kompetencer til rådgivning af besætning om eventuel nødvendig opfølgning og forholdsregler, 7) mundtlige og skriftlige kompetencer i engelsk, og 8) generel viden om skibes opbygning og konstruktion samt generelle sikkerhedsforhold ombord på skibe.

§ 6. · Ikrafttræden§-link ↗

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2009.