§ 1.§-link ↗
Reglerne i denne bekendtgørelse finder anvendelse på medicinsk udstyr og tilbehør hertil. Medicinsk udstyr og tilbehør hertil omfattes i det følgende af udtrykket »medicinsk udstyr«. Direktiv 93/42/EØF, som ændret ved direktiverne 98/79/EF, 2000/70/EF, 2001/104/EF, 2003/12/EF og 2007/47/EF benævnes i det følgende »direktivet«.
Stk. 2. I denne bekendtgørelse anvendes følgende definitioner: 1) »Medicinsk udstyr«: Ethvert instrument, apparat, udstyr, software, materiale eller anden genstand anvendt alene eller i kombination, herunder software, som af fabrikanten er beregnet til specifik anvendelse til diagnostiske eller terapeutiske formål, og som hører med til korrekt brug heraf, og som af fabrikanten er beregnet til anvendelse på mennesker med henblik på: a) Diagnosticering, forebyggelse, overvågning, behandling eller lindring af sygdomme, b) diagnosticering, overvågning, behandling, lindring af eller kompensation for skader eller handicap, c) undersøgelse, udskiftning eller ændring af anatomien eller en fysiologisk proces, eller d) svangerskabsforebyggelse, og hvis forventede hovedvirkning i eller på det menneskelige legeme ikke fremkaldes ad farmakologisk, immunologisk eller metabolisk vej, men hvis virkning kan understøttes ad denne vej. 2) »Tilbehør«: Ethvert produkt, der af fabrikanten er bestemt til at blive anvendt sammen med medicinsk udstyr for, at det medicinske udstyr kan anvendes som planlagt af dets fabrikant. I bekendtgørelsen betragtes tilbehør som selvstændigt medicinsk udstyr. 3) »Medicinsk udstyr til in vitro-diagnostik«: Ethvert medicinsk udstyr, som er et reagens, et reagensprodukt, en kalibrator, et kontrolmateriale, et prøvesæt (kit), et instrument, et apparat, en anordning eller et system, anvendt alene eller i kombination, og som af fabrikanten er beregnet til anvendelse in vitro til undersøgelse af prøvemateriale fra det menneskelige legeme, herunder blod- og vævsdonationer, udelukkende eller hovedsagelig med henblik på at tilvejebringe oplysninger: a) Om en fysiologisk eller patologisk tilstand, b) om en medfødt anomali, c) som gør det muligt at fastslå sikkerhed for og kompatibilitet med potentielle recipienter, eller d) som gør det muligt at overvåge terapeutiske foranstaltninger. Prøvebeholdere anses for at være medicinsk udstyr til in vitro-diagnostik. Ved »prøvebeholdere« forstås sådant udstyr, som af fabrikanten specifikt er beregnet til direkte at skulle indeholde og opbevare prøvemateriale fra det menneskelige legeme med henblik på en in vitro-diagnostisk undersøgelse. Produkter til almindelig laboratoriebrug er ikke medicinsk udstyr til in vitro-diagnostik, medmindre fabrikanten af sådanne produkter på baggrund af deres karakteristika specifikt har bestemt, at de er beregnet til anvendelse til in vitro-diagnostiske undersøgelser. 4) »Medicinsk udstyr efter mål«: Medicinsk udstyr, der er specialfremstillet efter skriftlig anvisning fra en behørigt kvalificeret læge eller anden behørigt kvalificeret professionel person med angivelse, på vedkommendes ansvar, af det medicinske udstyrs særlige konstruktionskarakteristiska, og som er beregnet til udelukkende at blive brugt til en bestemt patient. Massefremstillet medicinsk udstyr, som skal tilpasses for at opfylde en behørigt kvalificeret læges eller anden behørigt kvalificeret professionel persons specifikke behov anses ikke for at være medicinsk udstyr efter mål. 5) »Medicinsk udstyr bestemt til klinisk afprøvning«: Medicinsk udstyr, der stilles til rådighed for en behørigt kvalificeret læge eller anden behørigt kvalificeret professionel person med henblik på relevant klinisk afprøvning på mennesker, jf. bilag X, punkt 2.1. 6) »Fabrikant«: Enhver fysisk eller juridisk person, som er ansvarlig for konstruktion, fremstilling, emballering og mærkning af medicinsk udstyr med henblik på markedsføring af dette i eget navn, uanset om de pågældende handlinger udføres af vedkommende person selv eller på dennes vegne af tredjemand. De forpligtelser, der i henhold til denne bekendtgørelse påhviler fabrikanter, gælder ligeledes enhver fysisk eller juridisk person, som med henblik på markedsføring i eget navn samler, emballerer, behandler, totalrenoverer eller mærker et eller flere præfabrikerede produkter eller foreskriver, til hvilket formål de som medicinsk udstyr er bestemt. Dette gælder dog ikke, hvis en anden end fabrikanten samler eller tilpasser allerede markedsført medicinsk udstyr i overensstemmelse med dets formål med henblik på en bestemt patient. 7) »Repræsentant«: Enhver i Fællesskabet etableret fysisk eller juridisk person, som udtrykkeligt er udpeget af fabrikanten, og som handler i dennes sted, og til hvem myndigheder og bemyndigede organer i Fællesskabet kan henvende sig, for så vidt angår fabrikantens forpligtelser i henhold til denne bekendtgørelse. 8) »Formål«: Den anvendelse, som medicinsk udstyr er beregnet til ifølge fabrikantens oplysninger på mærkningen, ifølge brugsanvisningen eller i reklamematerialet. 9) »Markedsføring«: Første gang et medicinsk udstyr, med undtagelse af medicinsk udstyr bestemt til klinisk afprøvning, mod betaling eller gratis stilles til rådighed med henblik på distribution eller anvendelse på fællesskabsmarkedet, uanset om udstyret er nyt eller nyistandsat. 10) »Mærkning«: Tekst, symboler og grafik, der anbringes på selve det medicinske udstyr, på emballage og på handelsemballagen (ydre emballage). 11) »Ibrugtagning«: Det stadie, hvor et medicinsk udstyr stilles til rådighed for slutbrugeren og er klar til for første gang på fællesskabsmarkedet at blive anvendt i overensstemmelse med sit formål. 12) »Bemyndiget organ«: Et organ, der af en medlemsstat er udpeget til at udføre opgaverne i forbindelse med de i § 6 omhandlede procedurer. 13) »Medlemsstat«: En stat, der er medlem af Den Europæiske Union, eller en stat, der har tiltrådt Aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, i det omfang det følger af denne aftale. 14) »Fællesskabet«: Det Europæiske Fællesskab samt de stater, der har tiltrådt Aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, i det omfang det følger af denne aftale. 15) »Klinisk afprøvning«: Ethvert forsøg på mennesker, der har til formål at afdække eller efterprøve sikkerheden eller ydeevnen af medicinsk udstyr. 16) »Forsøgsansvarlig«: Den person, institution eller virksomhed, der påtager sig ansvaret for iværksættelse og gennemførelse af en klinisk afprøvning. 17) »Kliniske data«: Sikkerhedsdata eller data om ydeevne, der stammer fra brugen af medicinsk udstyr. Kliniske data indsamles ved: a) klinisk(e) afprøvning(er) af det medicinske udstyr, b) klinisk(e) afprøvning(er) eller andre undersøgelser, der er offentliggjort i den videnskabelige litteratur, af lignende medicinsk udstyr, hvis ækvivalens med det pågældende medicinske udstyr kan godtgøres, eller c) offentliggjorte eller ikke-offentliggjorte rapporter om anden klinisk erfaring med enten det pågældende medicinske udstyr eller et lignende medicinsk udstyr, hvis ækvivalens med det pågældende medicinske udstyr kan godtgøres. 18) »Subkategori af medicinsk udstyr«: En gruppe af medicinsk udstyr, som er beregnet til brug inden for samme anvendelsesområde, eller som er baseret på fælles teknologi. 19) »Generisk gruppe af medicinsk udstyr«: En gruppe af medicinsk udstyr beregnet til samme eller lignende anvendelse eller som er baseret på beslægtet teknologi, hvilket muliggør en generisk klassifikation, der ikke afspejler individuelle karakteristika. 20) »Engangsudstyr«: Medicinsk udstyr, som er beregnet til kun at blive anvendt en gang og kun til en patient.
Stk. 3. Medicinsk udstyr, der er bestemt til at administrere et lægemiddel, er omfattet af denne bekendtgørelse, hvilket dog ikke berører bestemmelserne i lov om lægemidler, for så vidt angår lægemidlet. Markedsføres sådant medicinsk udstyr imidlertid på en sådan måde, at det medicinske udstyr og lægemidlet udgør et enkelt integreret produkt, som udelukkende er beregnet til anvendelse i den givne kombination, og som ikke kan genanvendes, omfattes dette produkt af lov om lægemidler. De relevante væsentlige krav i bilag I finder anvendelse, for så vidt angår det medicinske udstyrs karakteristika med hensyn til sikkerhed og ydeevne.
Stk. 4. Når medicinsk udstyr som integreret bestanddel indeholder et stof, der anvendt alene kan betragtes som et lægemiddel ifølge definitionen i lov om lægemidler, og som kan have en virkning på organismen ud over den, som det medicinske udstyr har, skal dette medicinske udstyr vurderes og godkendes i overensstemmelse med nærværende bekendtgørelse.
Stk. 5. Når medicinsk udstyr som en integreret bestanddel indeholder et stof, der anvendt alene kan betragtes som en lægemiddelbestanddel eller et lægemiddel fremstillet på basis af blod eller plasma fra mennesker i henhold til lov om lægemidler, og dette stof kan påvirke organismen ud over den med udstyret tilsigtede påvirkning, skal dette udstyr vurderes og godkendes i overensstemmelse med nærværende bekendtgørelse. Et sådant stof benævnes i det følgende »stof fremstillet af humant blod«.
Stk. 6. Medicinsk udstyr, der er fremstillet under anvendelse af animalsk væv, der er gjort ikke-levedygtigt, eller af ikke-levedygtige produkter, der hidrører fra animalsk væv, skal tillige fremstilles, vurderes og godkendes i overensstemmelse med de særlige krav til sådant udstyr, som er fastsat i Europa-Kommissionens direktiv 2003/32/EF af 23. april 2003, jf. bekendtgørelse nr. 410 af 31. maj 2004 om medicinsk udstyr fremstillet under anvendelse af animalsk væv.
Stk. 7. Denne bekendtgørelse finder ikke anvendelse på: 1) Medicinsk udstyr til in vitro-diagnostik, 2) aktivt, implantabelt medicinsk udstyr, der er omfattet af direktiv 90/385/EØF (senest ændret ved direktiv 2007/47/EF), 3) lægemidler ifølge definitionen i lov om lægemidler, herunder lægemidler fremstillet på basis af blod. Ved vurdering af, om et produkt er omfattet af lov om lægemidler eller nærværende bekendtgørelse, tages der navnlig hensyn til produktets hovedvirkningsmåde, 4) kosmetiske midler, der er omfattet af direktiv 76/768/EØF, 5) humant blod, blodprodukter, plasma eller blodceller af human oprindelse, og heller ikke på medicinsk udstyr, der på markedsføringstidspunktet inkorporerer sådanne blodprodukter, plasma eller celler med undtagelse af medicinsk udstyr, som indeholder stof fremstillet af humant blod som defineret i stk. 5, 6) transplantater, væv eller celler af human oprindelse eller produkter, der inkorporerer eller som hidrører fra, væv eller celler af human oprindelse med undtagelse af medicinsk udstyr som omhandlet i stk. 5, og 7) transplantater, væv eller celler af animalsk oprindelse, medmindre der er tale om medicinsk udstyr, der er fremstillet under anvendelse af animalsk væv, der er gjort ikke-levedygtigt, eller af ikke-levedygtige produkter, der hidrører fra animalsk væv, jf. stk. 6.
Stk. 8. Når medicinsk udstyr af fabrikanten er beregnet til at blive brugt i overensstemmelse både med bestemmelserne om personlige værnemidler i direktiv 89/686/EØF og nærværende bekendtgørelse, skal de relevante væsentlige sundheds- og sikkerhedsmæssige krav i reglerne om personlige værnemidler også være opfyldt.
Stk. 9. Denne bekendtgørelse berører ikke anvendelsen af direktiv 96/29/Euratom eller direktiv 97/43/Euratom.
§ 2.§-link ↗
Medicinsk udstyr må kun markedsføres, forhandles, distribueres eller ibrugtages, hvis det opfylder de krav, der er fastsat i denne bekendtgørelse, når det leveres forskriftsmæssigt og anbringes, vedligeholdes og anvendes korrekt i overensstemmelse med sit formål.
§ 3.§-link ↗
Medicinsk udstyr skal opfylde de væsentlige krav, der er indeholdt i bilag I. De væsentlige krav anses for opfyldt for medicinsk udstyr, som er i overensstemmelse med de relevante nationale standarder til gennemførelse af de harmoniserede standarder, hvis referencer har været offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende. Disse referencer for de nationale standarder offentliggøres for Danmarks vedkommende i publikationen Dansk Standard.
Stk. 2. I denne bekendtgørelse omfatter »harmoniserede standarder« tillige sådanne monografier i Den Europæiske Farmakopé om især kirurgiske suturer og interaktion mellem lægemidler og materialer, brugt i medicinsk udstyr, der indeholder sådanne lægemidler, hvis referencer har været offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende.
Stk. 3. Medicinsk udstyr, der også er en »maskine« i henhold til artikel 2, litra a) i direktiv 2006/42/EF af 17. maj 2006 om maskiner, skal tillige opfylde de væsentlige sikkerheds- og sundhedskrav i bilag I til dette direktiv, hvis der består en relevant fare, og disse væsentlige sikkerheds- og sundhedskrav er mere specifikke end de væsentlige krav i bilag I til nærværende bekendtgørelse.
Stk. 4. De i bilag I, punkt 13, omhandlede oplysninger skal være affattet på dansk, når medicinsk udstyr overdrages til den endelige bruger, uanset om dette sker med henblik på professionel eller anden anvendelse. Lægemiddelstyrelsen kan dog undtagelsesvis tillade, at de nævnte oplysninger ikke affattes på dansk.
§ 4.§-link ↗
Medicinsk udstyr må kun markedsføres, forhandles, distribueres eller ibrugtages, når det 1) opfylder de i § 3 nævnte væsentlige krav, 2) har været underkastet en overensstemmelsesvurdering efter § 6, og 3) er forsynet med CE-mærkning.
Stk. 2. Stk. 1 gælder ikke for medicinsk udstyr, der er bestemt til klinisk afprøvning, jf. § 9, medicinsk udstyr efter mål, jf. § 10, og medicinsk udstyr, der præsenteres på messer, udstillinger, ved demonstrationer m.v., jf. § 11.
Stk. 3. CE-mærkningen, som er gengivet i bilag XII, skal anbringes på synlig, letlæselig og uudslettelig måde på brugsanvisningen. CE-mærkningen skal, såfremt det er muligt og hensigtsmæssigt, ligeledes anbringes på selve det medicinske udstyr eller, ved sterilt udstyr, på den pakning, der sikrer det medicinske udstyrs sterilitet. CE-mærkningen skal anbringes på handelsemballagen, såfremt det er muligt. CE-mærkningen skal være ledsaget af identifikationsnummeret på det bemyndigede organ, der er ansvarligt for iværksættelse af procedurerne i bilag II, IV, V og VI.
Stk. 4. Der må ikke anbringes mærker eller påtegninger, der kan vildlede med hensyn til betydningen af CE-mærkningen eller med hensyn til CE-mærkningens symboler.
Stk. 5. Såfremt det medicinske udstyr er omfattet af andre fællesskabsdirektiver, som omhandler andre aspekter, og som indeholder bestemmelser om anbringelse af CE-mærkningen, angiver denne mærkning, at det medicinske udstyr ligeledes opfylder bestemmelserne i de andre direktiver. I det omfang et eller flere af de pågældende direktiver i en overgangsperiode tillader fabrikanten at vælge hvilken ordning, der skal anvendes, angiver CE-mærkningen dog kun, at det medicinske udstyr opfylder bestemmelserne i de direktiver, som fabrikanten har anvendt. I så fald skal der på de dokumenter eller i de brugsanvisninger eller instruktioner, der er vedlagt det medicinske udstyr i overensstemmelse med de pågældende direktiver, henvises til de relevante direktiver som offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende.
§ 5.§-link ↗
Medicinsk udstyr inddeles i klasse I, klasse IIa, klasse IIb og klasse III. Klassificeringen foretages i henhold til bilag IX.
Stk. 2. Som en undtagelse fra klassificeringsreglerne i bilag IX henhører brystimplantater, hofte-, knæ- og skulderproteser under klasse III.
Stk. 3. Ved hofte-, knæ- og skulderproteser forstås de implantable bestanddele af et komplet ledprotesesystem, der har til formål at fungere som et naturligt hofte-, knæ- eller skulderled. Hjælpekomponenter (skruer, kiler, plader og instrumenter) er ikke omfattet af denne definition.
Stk. 4. Opstår der en tvist mellem en fabrikant og et dansk bemyndiget organ om anvendelsen af klassificeringsreglerne, kan spørgsmålet forelægges Lægemiddelstyrelsen til afgørelse.
§ 6.§-link ↗
For medicinsk udstyr i klasse I, med undtagelse af medicinsk udstyr efter mål og medicinsk udstyr bestemt til klinisk afprøvning, skal fabrikanten, med henblik på anbringelse af CE-mærkningen, følge den procedure for EF-overensstemmelseserklæring, der er omhandlet i bilag VII, og udarbejde den fornødne EF-overensstemmelseserklæring, inden det medicinske udstyr markedsføres.
Stk. 2. For medicinsk udstyr i klasse IIa, med undtagelse af medicinsk udstyr efter mål og medicinsk udstyr bestemt til klinisk afprøvning, skal fabrikanten, med henblik på anbringelse af CE-mærkningen, følge den procedure for EF-overensstemmelseserklæring, der er omhandlet i bilag VII, kombineret med: 1) den procedure for EF-verifikation, der er omhandlet i bilag IV, eller 2) den procedure for EF-overensstemmelseserklæring, der er omhandlet i bilag V (kvalitetssikring af produktionen), eller 3) den procedure for EF-overensstemmelseserklæring, der er omhandlet i bilag VI (kvalitetssikring af produkterne).
Stk. 3. I stedet for at følge en af de procedurer, der er nævnt i stk. 2, kan fabrikanten følge den procedure for EF-overensstemmelseserklæring, der er omhandlet i bilag II (fuld kvalitetssikring). I så fald finder punkt 4 i bilag II ikke anvendelse.
Stk. 4. For medicinsk udstyr i klasse IIb, med undtagelse af medicinsk udstyr efter mål og medicinsk udstyr bestemt til klinisk afprøvning, skal fabrikanten, med henblik på anbringelse af CE-mærkningen, efter eget valg følge: 1) den procedure for EF-overensstemmelseserklæring, der er omhandlet i bilag II (fuld kvalitetssikring); i så fald finder punkt 4 i bilag II ikke anvendelse, eller 2) den procedure for EF-typeafprøvning, der er omhandlet i bilag III, kombineret med: a) den procedure for EF-verifikation, der er omhandlet i bilag IV, eller b) den procedure for EF-overensstemmelseserklæring, der er omhandlet i bilag V (kvalitetssikring af produktionen), eller c) den procedure for EF-overensstemmelseserklæring, der er omhandlet i bilag VI (kvalitetssikring af produkterne).
Stk. 5. For medicinsk udstyr i klasse III, med undtagelse af medicinsk udstyr efter mål og medicinsk udstyr bestemt til klinisk afprøvning, skal fabrikanten, med henblik på anbringelse af CE-mærkningen, efter eget valg følge: 1) den procedure for EF-overensstemmelseserklæring, der er omhandlet i bilag II (fuld kvalitetssikring), eller 2) den procedure for EF-typeafprøvning, der er omhandlet i bilag III, kombineret med: a) den procedure for EF-verifikation, der er omhandlet i bilag IV, eller b) den procedure for EF-overensstemmelseserklæring, der er omhandlet i bilag V (kvalitetssikring af produktionen).
Stk. 6. I forbindelse med proceduren for overensstemmelsesvurdering af et medicinsk udstyr tager fabrikanten og det bemyndigede organ, hvis et sådant medvirker, hensyn til resultaterne af de vurderinger og verifikationer, som måtte være foretaget under fremstillingsprocessen i overensstemmelse med denne bekendtgørelse.
Stk. 7. Fabrikanten kan overlade det til sin repræsentant at iværksætte procedurerne i bilag III, IV og VII.
Stk. 8. Såfremt proceduren for overensstemmelsesvurdering forudsætter medvirken af et bemyndiget organ, kan fabrikanten eller dennes repræsentant henvende sig til et bemyndiget organ efter eget valg inden for rammerne af de opgaver, som det pågældende bemyndigede organ er bemyndiget til at udføre.
Stk. 9. Det bemyndigede organ kan i særlige tilfælde kræve alle de oplysninger eller data, der er nødvendige for at sikre og bevare overensstemmelsesattestationen på baggrund af den valgte procedure.
Stk. 10. Beslutninger, som det bemyndigede organ træffer efter bilag II, III, V og VI, er højst gyldige i 5 år, men kan efter anmodning, som fremsættes på det tidspunkt, der er fastsat i aftalen mellem fabrikanten eller dennes repræsentant og det bemyndigede organ, videreføres for højst 5 år ad gangen.
Stk. 11. Dokumenter og korrespondance vedrørende de i stk. 1-5 omhandlede procedurer skal, hvis procedurerne gennemføres her i landet, udfærdiges på dansk eller på et andet fællesskabssprog, som det bemyndigede organ kan acceptere.
Stk. 12. Lægemiddelstyrelsen kan efter ansøgning i særlige tilfælde tillade, at et medicinsk udstyr, for hvilket de i stk. 1-5 omhandlede procedurer ikke er blevet fulgt, markedsføres og ibrugtages her i landet, såfremt sundhedshensyn taler herfor.
Stk. 13. Europa-Kommissionen kan efter begrundet anmodning fra Lægemiddelstyrelsen træffe beslutning om, at overensstemmelsesvurderingen for et bestemt medicinsk udstyr eller en gruppe af medicinsk udstyr skal foretages ved udelukkende at anvende en af de i stk. 1-5 nævnte procedurer.
§ 7.§-link ↗
Konstaterer et her i landet bemyndiget organ, at fabrikanten ikke opfylder kravene i denne bekendtgørelse, eller at der ikke burde have været udstedt et certifikat, begrænser, suspenderer eller tilbagekalder det bemyndigede organ det udstedte certifikat, medmindre fabrikanten opfylder kravene inden udløbet af en af det bemyndigede organ fastsat tidsfrist.
Stk. 2. Det bemyndigede organ underretter Lægemiddelstyrelsen om de afgørelser, som det træffer efter stk. 1. Lægemiddelstyrelsen underretter Europa-Kommissionen og de øvrige medlemsstater herom.
Stk. 3. Det bemyndigede organ underretter Lægemiddelstyrelsen om alle udstedte, ændrede, udvidede, suspenderede og tilbagekaldte certifikater samt om meddelte afslag på ansøgninger om certifikater i henhold til procedurerne i § 6. Det bemyndigede organ underretter endvidere de øvrige bemyndigede organer i Fællesskabet om suspenderede og tilbagekaldte certifikater, meddelte afslag på ansøgninger om certifikater i henhold til procedurerne i § 6, samt efter anmodning om udstedte certifikater. På anmodning fra et bemyndiget organ eller fra Lægemiddelstyrelsen stiller det bemyndigede organ alle yderligere relevante oplysninger til rådighed.
§ 8.§-link ↗
Enhver fysisk eller juridisk person, som kombinerer medicinsk udstyr, der er forsynet med CE-mærkning, i overensstemmelse med dets formål og inden for de anvendelsesgrænser, som fabrikanten har angivet, skal med henblik på at markedsføre dem i form af system- eller behandlingspakker, udfylde en erklæring, hvori vedkommende erklærer: 1) at den pågældende har verificeret det medicinske udstyrs indbyrdes kompatibilitet i overensstemmelse med fabrikanternes anvisninger og kombineret det medicinske udstyr i overensstemmelse med de pågældende anvisninger, 2) at den pågældende har pakket system- eller behandlingspakken og givet brugerne alle relevante oplysninger, herunder relevante anvisninger fra fabrikanterne, og 3) at den samlede aktivitet er underkastet passende interne inspektions- og kontrolmetoder.
Stk. 2. Såfremt de i stk. 1 nævnte betingelser ikke er opfyldt, eksempelvis hvor system- eller behandlingspakken indeholder medicinsk udstyr, der ikke er forsynet med CE-mærkning, eller hvor den valgte kombination af udstyr ikke er kompatibel ud fra den oprindeligt tilsigtede anvendelse af det pågældende udstyr, skal system- eller behandlingspakken behandles som selvstændigt medicinsk udstyr, og underkastes den relevante procedure i § 6 eller § 10.
Stk. 3. Enhver fysisk eller juridisk person, som med henblik på markedsføring steriliserer de i stk. 1 nævnte system- eller behandlingspakker eller andet medicinsk udstyr med CE-mærkning, der fra fabrikantens side er bestemt til at skulle steriliseres før brug, skal efter eget valg følge en af procedurerne i bilag II eller V. Anvendelsen af disse bilag og det bemyndigede organs medvirken begrænses til de aspekter af proceduren, som vedrører steriliseringen, indtil den sterile emballage åbnes eller beskadiges. Den pågældende udarbejder en erklæring om, at steriliseringen er foretaget i overensstemmelse med fabrikantens anvisninger.
Stk. 4. De i stk. 1 og 3 nævnte system- og behandlingspakker må ikke selv være forsynet med ekstra CE-mærkning. De skal ledsages af de i bilag I, punkt 13, omhandlede oplysninger, herunder i givet fald oplysninger fra fabrikanterne af det medicinske udstyr, der er blevet kombineret. Den i stk. 1 og 3 nævnte erklæring skal holdes til Lægemiddelstyrelsens rådighed i 5 år efter endt markedsføring.
§ 9.§-link ↗
Kliniske afprøvninger af medicinsk udstyr må først iværksættes, når Lægemiddelstyrelsen har givet tilladelse hertil. Desuden skal der foreligge en tilladelse til afprøvningen fra en videnskabsetisk komite, jf. lov om et videnskabsetisk komitésystem og behandling af biomedicinske forskningsprojekter. Lægemiddelstyrelsen orienterer den berørte videnskabsetiske komité om sin afgørelse om tilladelse til eller afslag på tilladelse til klinisk afprøvning af medicinsk udstyr.
Stk. 2. Ansøgning om tilladelse til en klinisk afprøvning af medicinsk udstyr skal indgives til Lægemiddelstyrelsen af den forsøgsansvarlige. Forsøgsansvarlige, der ønsker at iværksætte kliniske afprøvninger i Danmark, men som ikke har hovedsæde eller bopæl i en medlemsstat, skal udpege en repræsentant i Fællesskabet, hvortil myndighederne kan henvende sig, for så vidt angår den forsøgsansvarliges forpligtelser i henhold til denne bekendtgørelse.
Stk. 3. Lægemiddelstyrelsen skal træffe afgørelse senest 60 kalenderdage efter modtagelsen af en behørigt udformet ansøgning.
Stk. 4. Såfremt Lægemiddelstyrelsen har en begrundet indsigelse, kan den forsøgsansvarlige én gang ændre ansøgningen for at tage hensyn til indsigelsen. Ændres ansøgningen ikke i overensstemmelse med indsigelsen, afvises ansøgningen.
Stk. 5. Lægemiddelstyrelsen kan over for den forsøgsansvarlige fastsætte vilkår for afprøvningen.
Stk. 6. Lægemiddelstyrelsen kan kontrollere enhver, der udfører eller har udført kliniske afprøvninger af medicinsk udstyr, og styrelsen kan påbyde udlevering af alle oplysninger, herunder skriftligt materiale, der er nødvendige for kontrolvirksomheden. Som led i kontrollen har Lægemiddelstyrelsens repræsentanter 1) mod behørig legitimation og uden retskendelse adgang til virksomheder, sygehuse, praksis og andre steder, der er berørt af afprøvningens gennemførelse, og 2) adgang til indsigt i patientjournaler og lignende, såfremt forsøgspersonen eller dennes nærmeste pårørende eller værge har meddelt samtykke eller givet fuldmagt hertil.
Stk. 7. Såfremt Lægemiddelstyrelsen under afprøvningen får grundlag for at antage, at forsøget ikke udføres i overensstemmelse med tilladelsen, eller hvis der i øvrigt er forhold, der giver anledning til tvivl vedrørende de sikkerhedsmæssige og videnskabelige aspekter ved forsøget, kan Lægemiddelstyrelsen over for den forsøgsansvarlige kræve afprøvningen ændret, midlertidigt standset, eller styrelsen kan forbyde afprøvningen. Lægemiddelstyrelsen underretter den berørte videnskabsetiske komité om en afgørelse, der er truffet i henhold til 1. pkt.
Stk. 8. Hvis Lægemiddelstyrelsen har meddelt afslag på en ansøgning om tilladelse til en klinisk afprøvning eller truffet beslutning om at forbyde en klinisk afprøvning, underretter styrelsen alle medlemsstaterne og Europa-Kommissionen om beslutningen og årsagerne hertil.
Stk. 9. Hvis Lægemiddelstyrelsen har krævet en væsentlig ændring eller midlertidig standsning af en klinisk afprøvning, underretter styrelsen alle de berørte medlemsstater om sine foranstaltninger og årsagerne til de trufne foranstaltninger.
Stk. 10. Fabrikanten eller dennes repræsentant skal for medicinsk udstyr, der er bestemt til klinisk afprøvning, følge den procedure, der er beskrevet i bilag VIII og udarbejde den deri nævnte erklæring.
Stk. 11. Kliniske afprøvninger skal udføres i overensstemmelse med bestemmelserne i bilag X.
Stk. 12. Fabrikanten eller dennes repræsentant skal holde et eksemplar af den i stk. 10 nævnte erklæring samt den i bilag VIII omhandlede dokumentation til rådighed for Lægemiddelstyrelsen i mindst 5 år efter afslutningen af den kliniske afprøvning, jf. dog 2. pkt. For så vidt angår implantabelt medicinsk udstyr skal fabrikanten eller dennes repræsentant holde den i stk. 10 nævnte erklæring samt den i bilag VIII omhandlede dokumentation til rådighed for Lægemiddelstyrelsen i mindst 15 år efter afslutningen af den kliniske afprøvning.
Stk. 13. Den forsøgsansvarlige skal senest 90 dage efter afprøvningens afslutning give Lægemiddelstyrelsen meddelelse herom. Snarest muligt og senest 1 år efter afprøvningens afslutning skal den forsøgsansvarlige fremsende den i bilag X, punkt 2.3.7., nævnte skriftlige rapport til Lægemiddelstyrelsen. Såfremt afprøvningen må afbrydes tidligere end planlagt, skal den forsøgsansvarlige senest 15 dage efter afbrydelsen meddele Lægemiddelstyrelsen begrundelsen for afbrydelsen og snarest muligt herefter indsende den i bilag X, punkt 2.3.7., nævnte rapport til Lægemiddelstyrelsen. Såfremt en klinisk afprøvning må afbrydes tidligere end planlagt af sikkerhedsgrunde underretter den forsøgsansvarlige alle medlemsstaterne og Europa- Kommissionen.
Stk. 14. Uanset bestemmelsen i § 3, stk. 1, behøver medicinsk udstyr bestemt til klinisk afprøvning, for så vidt angår de aspekter, der er omfattet af afprøvningen, ikke at opfylde de væsentlige krav, der er indeholdt i bilag I. Det er dog en forudsætning, at der med sådant medicinsk udstyr følger en erklæring fra fabrikanten eller dennes repræsentant om, at der med hensyn til disse aspekter er truffet alle nødvendige forholdsregler for at beskytte patientens (forsøgspersonens) helbred og sikkerhed, jf. stk. 10.
Stk. 15. Når kliniske afprøvninger iværksættes med medicinsk udstyr, som i overensstemmelse med § 6 opfylder betingelserne for at være forsynet med CE-mærkning, finder stk. 1-14 ikke anvendelse, medmindre formålet med afprøvningerne er at anvende det medicinske udstyr til et andet formål end det, der blev anført i forbindelse med den relevante procedure for overensstemmelsesvurdering. De relevante bestemmelser i bilag X finder fortsat anvendelse.
Stk. 16. Lægemiddelstyrelsen fastsætter nærmere regler om, hvilke oplysninger ansøgninger om tilladelse til kliniske afprøvninger af medicinsk udstyr skal indeholde.
§ 10.§-link ↗
Inden medicinsk udstyr efter mål markedsføres og ibrugtages, skal fabrikanten eller repræsentanten følge den procedure, der er omhandlet i bilag VIII. Medicinsk udstyr i klasse IIa, IIb og III skal ledsages af den i bilag VIII omhandlede erklæring, som skal gøres tilgængelig for den pågældende patient, der er identificeret ved navn, et akronym eller en talkode. Fabrikanten eller dennes repræsentant skal overholde bestemmelserne i bilag VIII, punkt 5, om overvågning efter fremstillingsfasen og indberetning af hændelser m.v.
Stk. 2. Såfremt medicinsk udstyr, der er fremstillet efter mål, ikke fuldstændigt opfylder de væsentlige krav, der er indeholdt i bilag I, skal dette fremgå af den i stk. 1 omhandlede erklæring, idet det samtidig skal anføres, hvorfor de pågældende væsentlige krav ikke er opfyldt.
Stk. 3. Fabrikanten eller dennes repræsentant skal holde den i stk. 1 nævnte erklæring og den i bilag VIII, punkt 3.1., omhandlede dokumentation til rådighed for Lægemiddelstyrelsen i mindst 5 år fra erklæringens udstedelse, jf. dog stk. 4.
Stk. 4. En fabrikant af implantabelt medicinsk udstyr efter mål eller dennes repræsentant skal holde den i stk. 1 nævnte erklæring og den i bilag VIII, punkt 3.1., omhandlede dokumentation til rådighed for Lægemiddelstyrelsen i mindst 15 år fra erklæringens udstedelse.
Stk. 5. Når medicinsk udstyr efter mål ibrugtages i Danmark, skal fabrikanten på forlangende overfor Lægemiddelstyrelsen fremlægge en fortegnelse over sådant medicinsk udstyr, der er fremstillet af den pågældende.
Stk. 6. Dokumenter og korrespondance vedrørende den i stk. 1 omhandlede procedure skal, hvis denne procedure gennemføres her i landet, udfærdiges på dansk eller på et andet fællesskabssprog, som den pågældende læge eller anden behørigt kvalificerede professionelle person accepterer.
Stk. 7. I forbindelse med proceduren for overensstemmelsesvurdering vedrørende medicinsk udstyr efter mål tager fabrikanten hensyn til resultaterne af de vurderinger og verifikationer, som måtte være foretaget under fremstillingsprocessen i overensstemmelse med denne bekendtgørelse.
Stk. 8. Fabrikanten kan overlade det til sin repræsentant at iværksætte proceduren i bilag VIII.
Stk. 9. Lægemiddelstyrelsen kan efter ansøgning i særlige tilfælde tillade, at medicinsk udstyr, for hvilket den i stk. 1 omhandlede procedure ikke er blevet fulgt, markedsføres og ibrugtages her i landet, hvis sundhedshensyn taler herfor.
§ 11.§-link ↗
Bekendtgørelsen finder ikke anvendelse på medicinsk udstyr, der præsenteres på messer og udstillinger, ved demonstrationer eller på videnskabelige eller tekniske møder mv., forudsat, at det ved synlig skiltning klart er anført, at det pågældende medicinske udstyr hverken kan markedsføres eller tages i anvendelse på mennesker, før det opfylder reglerne i denne bekendtgørelse.
§ 12.§-link ↗
En fabrikant, som i eget navn markedsfører medicinsk udstyr i overensstemmelse med procedurerne i § 6, stk. 1, og § 10, og enhver anden fysisk eller juridisk person, der udfører de i § 8 omhandlede aktiviteter, skal, såfremt vedkommende har hovedsæde i Danmark, underrette Lægemiddelstyrelsen om hovedsædets adresse samt om hvilke produktgrupper, det medicinske udstyr tilhører. For medicinsk udstyr i klasse IIa, IIb og III kan Lægemiddelstyrelsen ved ibrugtagning her i landet anmode om at få alle oplysninger, der gør det muligt at identificere sådant udstyr, tillige med mærkning og brugsanvisninger.
Stk. 2. Såfremt en fabrikant, som i eget navn markedsfører medicinsk udstyr, ikke har sit hovedsæde i en medlemsstat, skal fabrikanten inden markedsføringen udpege en repræsentant, der er etableret i Fællesskabet, som er ansvarlig for markedsføringen. Såfremt repræsentanten har sit hovedsæde i Danmark, skal denne underrette Lægemiddelstyrelsen om de forhold, der er nævnt i stk. 1.
Stk. 3. Lægemiddelstyrelsen underretter efter anmodning de øvrige medlemsstater og Europa-Kommissionen om de i stk. 1, 1. pkt., omhandlede oplysninger, som fabrikanten eller dennes repræsentant har givet.
Stk. 4. Lægemiddelstyrelsen kan fastsætte regler for den i stk. 1-2 nævnte underretningspligt.
§ 13.§-link ↗
En fabrikant af medicinsk udstyr eller dennes repræsentant er forpligtet til straks at underrette Lægemiddelstyrelsen om enhver fejlfunktion eller ethvert svigt eller enhver forringelse af et medicinsk udstyrs karakteristika eller ydeevne samt enhver unøjagtighed i mærkningen eller i brugsanvisningen, som den pågældende får kendskab til, der kan medføre eller kan have medført en patients eller en brugers død eller en alvorlig forringelse af en patients eller en brugers helbredstilstand.
Stk. 2. En fabrikant af medicinsk udstyr eller dennes repræsentant er endvidere forpligtet til så hurtigt som muligt at give Lægemiddelstyrelsen meddelelse om enhver teknisk eller medicinsk grund, jf. stk. 1, i forbindelse med et medicinsk udstyrs karakteristika eller ydeevne, som har ført til, at fabrikanten systematisk har tilbagekaldt medicinsk udstyr, som tilhører samme type, fra markedet.
Stk. 3. Driftsansvarlige for offentlige og private sygehuse er forpligtede til straks at indberette oplysninger til Lægemiddelstyrelsen om enhver hændelse med medicinsk udstyr, der kan medføre eller kan have medført en patients, en brugers eller en eventuel tredjemands død, eller en alvorlig forringelse af en patients, en brugers eller en eventuel tredjemands helbredstilstand.
Stk. 4. Autoriserede sundhedspersoner, der udøver selvstændig virksomhed uden for sygehusvæsenet, samt andre, der som led i udøvelsen af deres erhverv anvender medicinsk udstyr, har samme indberetningspligt, som nævnt i stk. 3.
Stk. 5. Lægemiddelstyrelsen underretter straks Europa-Kommissionen og de øvrige medlemsstater om de foranstaltninger, der er truffet eller påtænkes truffet med henblik på at nedbringe risikoen for gentagelse af de i stk. 1-4 nævnte forhold, og styrelsen oplyser i den forbindelse om årsagerne hertil.
Stk. 6. Lægemiddelstyrelsen kan fastsætte nærmere regler for den i stk. 1-4 omhandlede indberetningspligt.
§ 14.§-link ↗
Fabrikanten af medicinsk udstyr eller dennes repræsentant skal holde EF-overensstemmelseserklæringen samt den dokumentation, der har ligget til grund for CE-mærkningen, til rådighed for Lægemiddelstyrelsen i 5 år regnet fra ophør af fremstillingen af det medicinske udstyr, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. En fabrikant af implantabelt medicinsk udstyr eller dennes repræsentant skal holde EF-overensstemmelseserklæringen samt den dokumentation, der har ligget til grund for CE-mærkningen, til rådighed for Lægemiddelstyrelsen i 15 år regnet fra ophør af fremstillingen af udstyret.
§ 15.§-link ↗
Lægemiddelstyrelsen kan kontrollere, at fabrikanten eller dennes repræsentant overholder reglerne i denne bekendtgørelse, og at udstyret opfylder de i § 3 nævnte væsentlige krav.
Stk. 2. Lægemiddelstyrelsens repræsentanter har, hvis det skønnes nødvendigt, til enhver tid mod behørig legitimation og uden retskendelse adgang til alle relevante fabrikations-, forretnings- og lagerlokaliteter, der benyttes af fabrikanten eller dennes repræsentant. I forbindelse med sådanne inspektioner kan Lægemiddelstyrelsen påbyde udlevering af prøveeksemplarer af udstyret og alle dokumenter og oplysninger, der er nødvendige for kontrolvirksomheden.
§ 16.§-link ↗
Såfremt Lægemiddelstyrelsen konstaterer, at medicinsk udstyr, som er korrekt anbragt, vedligeholdt og anvendt i overensstemmelse med dets formål, vil kunne bringe patienters, brugeres eller eventuel tredjemands sundhed eller sikkerhed i fare, træffer Lægemiddelstyrelsen alle nødvendige foreløbige foranstaltninger til at begrænse eller forbyde markedsføringen eller ibrugtagningen af det pågældende medicinske udstyr eller til at sikre, at det trækkes tilbage fra markedet.
Stk. 2. Når Lægemiddelstyrelsen har truffet afgørelse efter stk. 1, underretter styrelsen straks Europa-Kommissionen og de øvrige medlemsstater om afgørelsen og begrundelsen. Europa-Kommissionen igangsætter herefter proceduren, der er beskrevet i direktivets artikel 8 med henblik på at træffe en afgørelse i sagen.
§ 17.§-link ↗
Såfremt Lægemiddelstyrelsen konstaterer, at CE-mærkningen er blevet anbragt uretmæssigt eller mangler, er fabrikanten eller dennes repræsentant forpligtet til at sørge for, at overtrædelsen bringes til ophør på de betingelser, som Lægemiddelstyrelsen fastsætter. Hvis overtrædelsen herefter ikke bringes til ophør, træffer Lægemiddelstyrelsen alle nødvendige foranstaltninger til at begrænse eller forbyde markedsføringen eller ibrugtagningen af det pågældende produkt eller til at sikre, at det trækkes tilbage fra markedet.
Stk. 2. Såfremt Lægemiddelstyrelsen konstaterer, at produkter, som ikke er omfattet af denne bekendtgørelse, er CE-mærkede efter reglerne i denne bekendtgørelse, finder stk. 1 ligeledes anvendelse.
Stk. 3. Når Lægemiddelstyrelsen har truffet afgørelse efter stk. 1, underretter styrelsen straks Europa-Kommissionen og de øvrige medlemsstater om afgørelsen og begrundelsen. Europa-Kommissionen igangsætter herefter proceduren, der er beskrevet i direktivets artikel 8 med henblik på at træffe en afgørelse i sagen.
§ 18.§-link ↗
Såfremt Lægemiddelstyrelsen finder, at adgangen til et givet medicinsk udstyr eller gruppe af medicinsk udstyr af hensyn til beskyttelse af sikkerhed og sundhed eller folkesundheden skal betinges, begrænses eller forbydes, træffer Lægemiddelstyrelsen alle nødvendige foreløbige foranstaltninger med henblik herpå.
Stk. 2. Når Lægemiddelstyrelsen har truffet afgørelse efter stk. 1, underretter styrelsen straks Europa-Kommissionen og de øvrige medlemsstater om afgørelsen og begrundelsen. Europa-Kommissionen igangsætter herefter proceduren, der er beskrevet i direktivets artikel 14b med henblik på at træffe en afgørelse i sagen.
§ 19.§-link ↗
Enhver afgørelse i medfør af denne bekendtgørelse, som fører til forbud mod eller begrænsning af markedsføring eller ibrugtagning af et medicinsk udstyr eller gennemførelsen af kliniske afprøvninger, eller som indeholder krav om, at det medicinske udstyr skal trækkes tilbage fra markedet, skal begrundes. Afgørelsen meddeles snarest muligt den berørte part med angivelse af eventuel klageadgang til påklage.
Stk. 2. Ved afgørelser efter stk. 1 skal den berørte part forinden have mulighed for at fremlægge sit synspunkt, medmindre dette ikke er muligt på grund af foranstaltningens hastende karakter.
§ 20.§-link ↗
Lægemiddelstyrelsens afgørelser efter § 5, stk. 4, § 6, stk. 12, § 9, stk. 1, stk. 4-5 og stk. 7, § 10, stk. 9, § 16, stk. 1, § 17, stk. 1, og § 18, stk. 1, kan ikke påklages til anden administrativ myndighed.
Stk. 2. Afgørelser efter § 6, stk. 12, § 9, stk. 1, stk. 4-5 og stk. 7, § 16, stk. 1, og § 17, stk. 1, kan dog påklages til ministeren for sundhed og forebyggelse, såfremt afgørelserne er af principiel karakter, eller der i øvrigt er tale om afgørelser af væsentlig betydning.
§ 21.§-link ↗
Medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning, straffes med bøde den, der 1) overtræder § 2, § 3, stk. 1, 1. pkt., stk. 3, eller stk. 4, 1. pkt., § 4, stk. 1, stk. 3-4, eller stk. 5, 3. pkt., § 6, stk. 1-2, stk. 4-5 eller stk. 11, § 7, stk. 2-3, § 8, stk. 1-3, eller stk. 4, 2. eller 3. pkt., § 9, stk. 1, 1. pkt., eller stk. 10-13, § 10, stk. 1-7, § 12, stk. 1-2, § 13, stk. 1-4, § 14, eller § 17, stk. 1, 2) tilsidesætter et vilkår fastsat efter § 9, stk. 5, 3) overtræder et påbud eller et forbud, der er nedlagt efter § 9, stk. 6, 1. pkt., eller stk. 7, § 15, stk. 2, 2., § 16, stk. 1, § 17, stk. 1, eller § 18, stk. 1, eller 4) nægter Lægemiddelstyrelsens repræsentanter adgang i medfør af § 9, stk. 6, 2. pkt., eller § 15, stk. 2, 1. pkt.
Stk. 2. I forskrifter, der udstedes i medfør af bekendtgørelsen, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne.
Stk. 3. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
§ 22.§-link ↗
Bekendtgørelsen træder i kraft den 21. marts 2010.
Stk. 2. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 1268 af 12. december 2005 om medicinsk udstyr.
Stk. 3. Hofte-, knæ- og skulderproteser som defineret i § 5, stk. 3, der inden den 1. september 2007 er blevet behandlet efter proceduren for overensstemmelsesvurdering i henhold til § 6, stk. 4, nr. 2, litra c, og som opfylder kravene til medicinsk udstyr i klasse IIb, kan lovligt markedsføres til og med den 1. september 2010 samt ibrugtages efter den dato. Markedsføring efter den 1. september 2010 forudsætter, at udstyret har været underkastet en overensstemmelsesvurdering i henhold til § 6, stk. 4, nr. 2, litra a eller litra b, eller at udstyret har været underkastet en overensstemmelsesvurdering i henhold til § 6, stk. 5, og opfylder kravene til medicinsk udstyr i klasse III.