§ 1.§-link ↗
De beføjelser, der i henhold til loven er tillagt økonomi- og erhvervsministeren, henlægges til Erhvervs- og Byggestyrelsen.
Stk. 2. Beføjelser i henhold til lovens § 3, stk. 1, 2. punktum, til at fordele regionalfonds- og socialfondsmidler mellem de regionale vækstfora og til at omfordele disse midler mellem vækstforaene henlægges dog ikke.
§ 2.§-link ↗
Afgørelser, som Erhvervs- og Byggestyrelsen træffer efter loven, kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.
Stk. 2. Afgørelser, truffet af offentlige eller private juridiske enheder i medfør af lovens § 8, stk. 2, og § 13, stk. 2, kan indbringes for Erhvervs- og Byggestyrelsen. Tilsvarende kan afgørelser, truffet af regioner, kommuner og andre myndigheder i medfør af lovens § 13, stk. 1, indbringes for Erhvervs- og Byggestyrelsen.
Stk. 3. Afgørelser, truffet af overvågningsudvalg og styringsudvalg for programmer med dansk deltagelse i medfør af lovens § 14, stk. 2, er endelige og kan ikke indbringes for nogen administrativ myndighed.
§ 3.§-link ↗
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. december 2008.
Stk. 2. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 44 af 17. januar 2007 om henlæggelse af beføjelser til Erhvervs- og Byggestyrelsen efter lov om administration af tilskud fra Den Europæiske Regionalfond og Den Europæiske Socialfond.