Bekendtgørelse nr. 997 · 2008

Historisk

Bekendtgørelse om EØF-mærkning (e-mærkning) af færdigpakkede varer

Bekendtgørelse om EØF-mærkning (e-mærkning) af færdigpakkede varer

Dokumentdato: 8. okt. 2008Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Arkiveret observation. Du læser en kildeversion fra 27. sep. 2026. Dette er ikke et opslag i retstilstanden på den dato. Se senest hentede version →
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1.§-link ↗

Bekendtgørelsen fastsætter betingelserne for anvendelse af det i bilag III angivne EØF-tegn (e-mærket) på færdigpakkede varer, der erhvervsmæssigt sælges eller udbydes til salg i konstante ens nominelle mængder, som: 1) er lig med værdier, der i forvejen er valgt af påfyldningsvirksomheden, 2) er udtrykt i vægt- eller volumenenheder, og 3) har et indhold på mellem 5 g og 10 kg eller mellem 5 ml og 10 l.

§ 2.§-link ↗

Ved »færdigpakning« forstås i denne bekendtgørelse en enhed bestående af et produkt og den individuelle emballage, i hvilken det er pakket. En vare er færdigpakket, når den uden køberens tilstedeværelse er pakket i en emballage af hvilken som helst art på en sådan måde, at mængden af den i emballagen indeholdte vare har en forudbestemt størrelse, som ikke kan ændres, uden at pakningen åbnes eller undergår en synlig ændring.

Stk. 2. Multipakninger er færdigpakninger, som indeholder to eller flere enkeltpakninger, der er beregnet til salg enkeltvis. Disse enkeltpakninger er at opfatte som færdigpakninger i denne bekendtgørelse.

Stk. 3. For færdigpakninger, som består af to eller flere enkeltpakninger, som ikke er beregnet til salg enkeltvis, er enkeltpakningerne ikke at opfatte som færdigpakninger i denne bekendtgørelse.

§ 3.§-link ↗

Ved Den Danske Akkrediterings- og Metrologifond (metrologi) forstås den del af Den Danske Akkrediterings- og Metrologifond, som har metrologi som område.

Stk. 2. Ved Den Danske Akkrediterings- og Metrologifond (DANAK) forstås den del af Den Danske Akkrediterings- og Metrologifond, som har akkreditering som område.

§ 4.§-link ↗

Færdigpakninger, der påfyldes her i landet, kan mærkes med e-mærket, når 1) pakningerne opfylder de i bilag I pkt. 1-3 indeholdte forskrifter, og 2) underkastes måleteknisk kontrol på de betingelser, der er fastsat i bilag I, pkt. 4-5 og bilag II.

Stk. 2. Inden e-mærket påføres, skal den der ønsker at anvende e-mærket, indgive en anmeldelse herom til Den Danske Akkrediterings- og Metrologifond (metrologi), og der skal laves en aftale med et bemyndiget laboratorium om udførelse af den i stk. 1 nævnte måletekniske kontrol.

Stk. 3. Anmeldelsen skal indeholde oplysninger om hvilke produkter, der e-mærkes.

§ 5.§-link ↗

Færdigpakninger, der er påfyldt og e-mærket i et andet EØS-land, kan ikke forbydes eller nægtes markedsført i Danmark.

Stk. 2. Importerede færdigpakninger, der i et andet land er påfyldt i overensstemmelse med de EØF-direktiver, der gælder for mærkningsordningen, kan mærkes med e-mærket, såfremt importøren forinden salget påbegyndes, foretager anmeldelse og laver aftale om måleteknisk kontrol, jf. § 4, stk. 2.

§ 6.§-link ↗

Andre pakninger end de, der er omhandlet i § 4, stk. 1, og § 5, må ikke i forbindelse med vægt- eller volumenangivelser føre eller påføres e-mærket eller andre tegn og mærker, der kan forveksles med det.

§ 7.§-link ↗

Ansvaret for, at færdigpakninger overholder forskrifterne for e-mærkning af færdigpakkede varer, påhviler den virksomhed, herunder importør, som anvender mærkningsordningen jf. bilag I, pkt. 4.

§ 8.§-link ↗

Den måletekniske kontrol, der skal foretages hos påfyldningsvirksomhederne og importørerne for at sikre forskrifternes overholdelse i virksomhederne, herunder disses egenkontrol, udføres af laboratorier, som er særligt bemyndiget hertil af Den Danske Akkrediterings- og Metrologifond (metrologi) på baggrund af, at de har den fornødne akkreditering fra Den Danske Akkrediterings- og Metrologifond (DANAK) eller fra et tilsvarende akkrediteringsorgan, som er medunderskriver af EA´s multilaterale aftale om gensidig anerkendelse.

Stk. 2. Det bemyndigede laboratorium kan opkræve betaling for udførelse af den måletekniske kontrol.

§ 9.§-link ↗

Sikkerhedsstyrelsen, eller den styrelsen bemyndiger hertil, fører tilsyn med, at denne bekendtgørelses bestemmelser overholdes.

§ 10.§-link ↗

Sikkerhedsstyrelsen kan, i tilfælde af overtrædelser af mærkningsbestemmelserne, påbyde påfyldningsvirksomheden eller importøren at standse salget af e-mærkede varer. Der kan tillige udstedes påbud om, at nærmere angivne partier af den mærkede vare skal kaldes tilbage.

Stk. 2. Påbud efter stk. 1 kan tillige meddeles den, der sælger eller udleverer færdigpakninger, som uretmæssigt bærer e-mærket eller som bærer andre tegn eller mærker, der kan forveksles med e-mærket, jfr. § 6.

§ 11.§-link ↗

Sikkerhedsstyrelsen og Den Danske Akkrediterings- og Metrologifond (metrologi) kan kræve meddelt alle sådanne oplysninger, som skønnes nødvendige for udøvelsen af opgaver i henhold til denne bekendtgørelse.

Stk. 2. Sikkerhedsstyrelsen, eller den styrelsen bemyndiger hertil, har, hvis det skønnes nødvendigt, til enhver tid, mod behørig legitimation og uden retskendelse, adgang til offentlige og private ejendomme og lokaliteter for at varetage tilsyn og måleteknisk kontrol, jf. erhvervsfremmelovens § 16, stk. 3.

§ 12.§-link ↗

Den Danske Akkrediterings- og Metrologifond (metrologi) beregner sig betaling for sine ydelser i forbindelse med registrering af de jf. § 4, stk. 2, modtagne anmeldelser. Betaling beregnes på baggrund af bekendtgørelse om gebyrer m.v. indenfor metrologiområdet.

§ 13.§-link ↗

Sikkerhedsstyrelsens afgørelser kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

§ 14.§-link ↗

Med bøde straffes den der: 1) påfører e-mærket på færdigpakninger, uden at færdigpakningerne er underkastet måleteknisk kontrol i Danmark eller et andet EØS-land, jf. § 4, stk. 1, og § 5, stk. 1, 2) påfører e-mærket på færdigpakninger uden at have foretaget anmeldelse og lavet aftale om måleteknisk kontrol, jf. § 4, stk. 2 eller § 5, stk. 2, 3) på andre pakninger end dem, der er omfattet af § 4, stk. 1 og § 5, i forbindelse med vægt- eller volumenangivelser, påfører e-mærket eller andre tegn og mærker, som kan forveksles med e-mærket, jf. § 6, 4) undlader at efterkomme påbud meddelt efter § 10, eller 5) tilsidesætter oplysningspligten i § 11.

Stk. 2. Der kan pålægges selskaber mv. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

§ 15.§-link ↗

Bekendtgørelsen træder i kraft den 11. april 2009.

Stk. 2. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 142 af 31. januar 1985 om EØF-mærkning (e-mærkning) af færdigpakkede varer og Måleteknisk Direktiv MDIR 35.00.1-01, udg. 2 af 31. januar 1985.