Ændringsbekendtgørelse nr. 973 · 2008

Historisk

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om Lægemiddelstyrelsens register over Personlige Elektroniske Medicinprofiler (Medicinprofilen)

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om Lægemiddelstyrelsens register over Personlige Elektroniske Medicinprofiler (Medicinprofilen)

Dokumentdato: 23. sep. 2008Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Arkiveret observation. Du læser en kildeversion fra 27. sep. 2026. Dette er ikke et opslag i retstilstanden på den dato. Se senest hentede version →
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1§-link ↗

I bekendtgørelse nr. 990 af 2. oktober 2006 om Lægemiddelstyrelsens register over Personlige Elektroniske Medicinprofiler (Medicinprofilen), som ændret ved bekendtgørelse nr. 1656 af 14. december 2006 og bekendtgørelse nr. 1485 af 12. december 2007, foretages følgende ændringer: 1. I § 2, stk. 8, ændres »sygesikringsloven« til: »sundhedsloven«. 2. § 2, stk. 9, affattes således: Stk. 9. Lægemiddelstyrelsens register over Personlige Elektroniske Medicinprofiler indeholder oplysning om alle anvendelser og overførsler af oplysningerne (logning). 3. I § 4 indsættes som stk. 2 og 3: Stk. 2. Lægen kan fra Medicinprofilen overføre de i § 2, stk. 2-5, nævnte oplysninger om patienter, som lægen aktuelt har i behandling, med henblik på opdatering af patientjournalen. Lægen tilrettelægger overførslen således, at det sikres, at lægen har adgang til opdaterede oplysninger i patientjournalen, når oplysningerne skal anvendes til behandling af patienten. Stk. 3. Lægemiddelstyrelsen kan stoppe overførsel af oplysninger efter § 4, stk. 2, hvis styrelsen vurderer, at de modtagende systemer ikke lever op til de til enhver tid gældende datasikkerhedskrav. 4. I § 4 a indsættes som stk. 2 og 3: Stk. 2. Den kommunale hjemmesygepleje kan fra Medicinprofilen overføre de i § 2, stk. 2-7, nævnte oplysninger med henblik på opdatering af den elektroniske omsorgsjournal, hvis betingelserne i § 4a, stk. 1, nr. 1 og 2, eller sundhedslovens § 42 a er opfyldt. Hjemmesygeplejen tilrettelægger overførslen således, at det sikres, at hjemmesygeplejen har adgang til opdaterede oplysninger i den elektroniske omsorgsjournal, når oplysningerne skal anvendes til behandling eller pleje af patienten. Stk. 3. Lægemiddelstyrelsen kan stoppe overførsel af oplysninger efter § 4a, stk. 2, hvis styrelsen vurderer, at de modtagende systemer ikke lever op til de til enhver tid gældende datasikkerhedskrav. 5. I § 5 indsættes som stk. 4: Stk. 4. Apotekeren kan fra Medicinprofilen overføre de i § 2, stk. 2, nævnte oplysninger til apotekersystemet i forbindelse med ekspedition af ordinationen. 6. Efter § 7 indsættes: § 7 a. Sundhedsstyrelsen har adgang til de i § 2, stk. 2-4, nævnte oplysninger, når dette er nødvendigt for tilsynet med lægers og tandlægers ordination af afhængighedsskabende lægemidler og antipsykotika. 7. I § 8 ændres »§§ 4-7« til: »§§ 4-7a«. 8. § 14, stk. 6, affattes således: Stk. 6. Oplysninger registreret i overensstemmelse med § 2, stk. 5 (cave), og § 2, stk. 6 (medicinbrugerens medicinskab), skal slettes senest 2 år efter, at medicinbrugeren er afgået ved døden. 9. § 14, stk. 7, affattes således: Stk. 7. Oplysninger registreret i overensstemmelse med § 2, stk. 7, skal slettes senest 2 år efter indberetningen til Lægemiddelstyrelsens register over Personlige Elektroniske Medicinprofiler.

§ 2§-link ↗

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. oktober 2008.