§ 1§-link ↗
I bekendtgørelse nr. 356 af 24. april 2006 om folkeskolens specialpædagogiske bistand til børn, der endnu ikke har påbegyndt skolegangen, foretages følgende ændringer: 1. I § 4, stk. 4, indsættes efter 1. pkt.: Barnets synspunkter tillægges passende vægt under hensyntagen til dets alder og modenhed. 2. I § 5 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke: Stk. 2. Kommunalbestyrelsen tilbyder forældre, som kommunalbestyrelsen har godkendt til at træne deres barn med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne i hjemmet i henhold til § 32, stk. 6, i lov om social service, specialpædagogisk bistand efter stk. 1 i hjemmet, hvis barnets udvikling på grund af sprog- og talevanskeligheder kræver en særlig hensyntagen eller støtte. Stk. 2-4 bliver herefter stk. 3-5. 3. I § 11 ændres »§ 5, stk. 2-4« til: »§ 5, stk. 3-5«.
§ 2§-link ↗
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. oktober 2008.