Bekendtgørelse nr. 726 · 2008

Gældende

Bekendtgørelse om minimumssikkerhedskrav for tunneler i det transeuropæiske vejnet

Bekendtgørelse om minimumssikkerhedskrav for tunneler i det transeuropæiske vejnet

Dokumentdato: 3. jul. 2008Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Arkiveret observation. Du læser en kildeversion fra 27. sep. 2026. Dette er ikke et opslag i retstilstanden på den dato. Se senest hentede version →
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1.§-link ↗

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/54/EF af 29. april 2004 om minimumssikkerhedskrav for tunneler i det transeuropæiske vejnet gennemføres ved denne bekendtgørelse i dansk ret

Stk. 2. Direktivet er optaget som bilag til denne bekendtgørelse.

§ 2.§-link ↗

Vejdirektoratet er administrativ myndighed for tunneler i det transeuropæiske vejnet, jf. direktivets artikel 4, stk. 1. Dog er A/S Øresundsforbindelsen administrativ myndighed for Tårnby-tunnelen og Øresundsbro Konsortiet I/S administrativ myndighed for Drogden-tunnelen.

Stk. 2. Vejdirektoratet udøver i øvrigt de beføjelser, der i direktivet er tillagt medlemsstaterne.

§ 3.§-link ↗

Afmærkning i tunneler sker efter retningslinierne i direktivets Bilag III, bortset fra de tilfælde der er nævnt i stk. 2-6.

Stk. 2. Ved tunnelindkørsel opsættes tavle A 44, jf. bekendtgørelse om vejafmærkning.

Stk. 3. Afmærkning på kørebanen udføres i overensstemmelse med bekendtgørelse om vejafmærkning.

Stk. 4. Vigespor afmærkes med tavle E 34 og kan suppleres med undertavle UE 34, jf. bekendtgørelse om vejafmærkning.

Stk. 5. Vognbanesignaler udføres i overensstemmelse med bekendtgørelse om vejafmærkning.

Stk. 6. Anvendelse af variable informationstavler skal i hvert enkelt tilfælde godkendes af Vejdirektoratet.

§ 4.§-link ↗

Bekendtgørelsen træder i kraft den 9. juli 2008.

Stk. 2. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 892 af 18. august 2006 om minimumssikkerhedskrav for tunneler, der er offentlige veje, og som indgår i det transeuropæiske vejnet.