Bekendtgørelse nr. 657 · 2008

Historisk

Bekendtgørelse om dækning af omkostninger i forbindelse med administration og tilsyn efter miljøskadeloven

Bekendtgørelse om dækning af omkostninger i forbindelse med administration og tilsyn efter miljøskadeloven

Dokumentdato: 26. jun. 2008Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Arkiveret observation. Du læser en kildeversion fra 27. sep. 2026. Dette er ikke et opslag i retstilstanden på den dato. Se senest hentede version →
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1.§-link ↗

Bekendtgørelsen omfatter opkrævning af betaling fra den, der er ansvarlig for en miljøskade eller en overhængende fare for en miljøskade, jf. lovens § 12.

§ 2.§-link ↗

Miljøministeriets miljøcentre opkræver betaling til dækning af omkostningerne i forbindelse med deres administration og tilsyn efter lovens kapitel 2-6, jf. lovens § 46, stk. 1. Opkrævningen sker efter de takster og regler, der er anført i bilag 1.

Stk. 2. Miljøcentrene offentliggør på deres hjemmeside hvert år den takst, som By- og Landskabsstyrelsen har beregnet, jf. bilag 1, afsnit 1.

§ 3.§-link ↗

Miljøcentret opkræver hvert år i november måned betaling fra den ansvarlige, hvor miljøcentret har haft udgifter til administration og tilsyn i perioden fra 1. november i det foregående år til 1. november i det indeværende år, medmindre betaling allerede er opkrævet, jf. stk. 2.

Stk. 2. Miljøcentret kan dog opkræve betaling tidligere på året, hvis administration og tilsyn i forbindelse med en miljøskade eller en overhængende fare for en miljøskade er endeligt afsluttet.

Stk. 3. Miljøcentret fastsætter forfaldsdatoen for betaling af omkostningerne, jf. stk. 1 og 2.

§ 4.§-link ↗

Betales det opkrævede beløb efter § 3, stk. 1 eller 2 ikke rettidigt, skal der betales rente herfor efter reglerne i lovens § 46, stk. 3, 2. pkt.

§ 5.§-link ↗

Miljøcentrets afgørelser kan ikke påklages til en styrelse under Miljøministeriet eller til miljøministeren.

Stk. 2. Miljøcentrets afgørelser kan påklages til Miljøklagenævnet eller Naturklagenævnet, afhængigt af hvilket nævn der er klageinstans for afgørelsen om, at der foreligger en miljøskade eller en overhængende fare for en miljøskade omfattet af loven, jf. lovens § 50.

§ 6.§-link ↗

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2008.