Bekendtgørelse nr. 450 · 2008

Historisk

Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse inden for informationsteknologi

Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse inden for informationsteknologi

Dokumentdato: 9. jun. 2008Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Arkiveret observation. Du læser en kildeversion fra 27. sep. 2026. Dette er ikke et opslag i retstilstanden på den dato. Se senest hentede version →
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

Kapitel 1 · Uddannelsens formål og varighed

§ 1.§-link ↗

Formålet med erhvervsakademiuddannelsen inden for informationsteknologi er at kvalificere den uddannede til selvstændigt at kunne varetage arbejde med at analysere, planlægge og gennemføre løsninger, der vedrører nyudvikling, videreudvikling og integration af IT-systemer i private og offentlige virksomheder nationalt og internationalt.

Stk. 2. Den uddannede skal kunne 1) kombinere grundlæggende virksomhedsforståelse og kendskab til teknologiske begreber med dybtgående kunnen og viden om programmering og systemudvikling, 2) anvende forskellige principper og metoder til planlægning, styring og udførelse af udviklingsprocessen fra ide over implementering til vedligeholdelse og drift og 3) indgå i ledelses- og samarbejdsmæssige sammenhænge med andre med anden uddannelsesmæssig, sproglig og kulturel baggrund.

§ 2.§-link ↗

Uddannelsen, der er en fuldtidsuddannelse, er normeret til 2 ½ studenterårsværk. Et studenterårsværk er en fuldtidsstuderendes arbejde i 1 år. Et studenterårsværk svarer til 60 point i European Credit Transfer System (ECTS-point).

Stk. 2. Uddannelsen skal være afsluttet senest 5 år efter studiestart. Institutionen kan, når det findes begrundet i usædvanlige forhold, dispensere herfra.

Stk. 3. Erhvervsakademiuddannelsen inden for informationsteknologi giver ret til at anvende betegnelsen datamatiker. Den engelske betegnelse er Academy Profession Degree in Computer Science.

Kapitel 2 · Uddannelsens indhold og tilrettelæggelse

§ 3.§-link ↗

Uddannelsen består af en obligatorisk del, der har et omfang svarende til 100 ECTS-point, en praktikdel, der har et omfang svarende til 15 ECTS-point, samt en valgdel der har et omfang svarende til 35 ECTS-point.

Stk. 2. Den obligatoriske del består af følgende emneområder: 1) Virksomheden, der skal kvalificere den studerende til at kunne inddrage relevante virksomhedsaspekter samt forretningsforståelse i forbindelse med systemudvikling i forskellige typer af organisationer. I området indgår følgende emner i henhold til bilag 1: organisations- og forretningsforståelse, forretningsanalyse, IT- og forretningskoncepter, økonomistyring, ERP-systemer, IT-anskaffelse samt organisation og IT-sikkerhed. Emneområdet skal have et omfang svarende til 15 ECTS-point. 2) Systemudvikling, der skal kvalificere den studerende til at kunne anvende moderne metoder og systemudviklingsværktøjer på et systematisk grundlag. I området indgår følgende emner i henhold til bilag 1: modellering, metode, analyse, design, projektarbejde, IT-værktøjer, eksperimenter samt kvalitet. Emneområdet skal have et omfang svarende til 25 ECTS-point. 3) Programmering, der skal kvalificere den studerende til på metodisk grundlag at kunne designe, realisere og videreudvikle IT-systemer ved anvendelse af moderne teknologier og udviklingsværktøjer. I området indgår følgende emner i henhold til bilag 1: algoritmer, skabeloner, teknikker og mønstre, datastrukturer og abstrakte datatyper, programmeringssprog, programkvalitet, sprogteori, databaseprogrammering, samtidighed, distribueret programmering samt softwarearkitektur. Emneområdet skal have et omfang svarende til 40 ECTS-point. 4) Teknologi, der skal give den studerende en grundlæggende forståelse af teknologiske begreber, samt kvalificere den studerende til at kunne bidrage til valg og anvendelse af teknologi i forbindelse med systemudvikling og programmering. I området indgår følgende emner i henhold til bilag 1: operativsystemer, sikkerhed, distribuerede systemer, netværk, databaser samt teknologiudvikling. Emneområdet skal have et omfang svarende til 20 ECTS-point.

Stk. 3. Praktikdelen består af: 1) Praktikforløb, der gennemføres i en eller flere virksomheder, hvor den studerende skal deltage i og opnå kendskab til relevante erhvervsfunktioner. Praktikforløbet kan tilrettelægges fleksibelt og differentieret og skal kunne danne grundlag for den studerendes afsluttende eksamensprojekt. Praktikforløbet skal have et omfang svarende til 15 ECTS-point.

Stk. 4. Valgdelen, der bygger på den obligatoriske del, består af: 1) Specialeforløb, der skal give den studerende mulighed for at kvalificere studie- og erhvervskompetencen gennem specialisering og perspektivering af emner, der bredt relaterer sig til IT-området. Specialeforløbet skal have et omfang svarende til 20 ECTS-point. Institutionen tilrettelægger forløbet ved at fastsætte og udbyde et antal forløb inden for uddannelsens overordnede formål. 2) Afsluttende eksamensprojekt, hvor den studerende skal dokumentere evne til på et analytisk og metodisk grundlag at kunne bearbejde en kompleks og praksisnær problemstilling i relation til en konkret opgave inden for IT-området. Projektet skal have et omfang svarende til 15 ECTS-point. Den studerende skal gennemføre det afsluttende eksamensprojekt inden for centrale problemstillinger i uddannelsen.

§ 4.§-link ↗

Institutionen skal ved tilrettelæggelse af uddannelsen tage udgangspunkt i relevant erhvervspraksis og anvendt teori.

Stk. 2. Institutionen kan tilrettelægge op til 15 ECTS-point af uddannelsens obligatoriske del med differentieret undervisning for at sikre de studerende et fælles studiegrundlag.

Stk. 3. Institutionen skal sikre progression i hele uddannelsesforløbet.

Stk. 4. Institutionen kan i studieordningen fastsætte regler om, at den studerende har pligt til at deltage i undervisningen.

Stk. 5. I uddannelsen indgår, i det omfang det er relevant, miljømæssige problemstillinger og samspillet mellem forskellige kulturformer.

Kapitel 3 · Lærerkvalifikationer

§ 5.§-link ↗

Lærere, der underviser i uddannelsen, skal have kandidatniveau eller tilsvarende niveau opnået gennem anden videregående uddannelse og relevant erhvervserfaring, der kan dokumentere det faglige og teoretiske niveau. Lærerne skal normalt have relevant erhvervserfaring.

Stk. 2. Lærerne skal kunne dokumentere et pædagogisk kvalifikationsniveau.

Kapitel 4 · Eksamen og bedømmelse

§ 6.§-link ↗

For prøver og eksamen, herunder prøveformer, bedømmelse, eksamensbevis, klage over eksamen m.v., gælder reglerne i bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser (eksamensbekendtgørelsen) og bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse (karakterskalabekendtgørelsen).

§ 7.§-link ↗

Uddannelsen indeholder følgende 5 eksterne prøver: 1) 1 prøve, der ligger inden udgangen af 2. semester. Prøven skal tilrettelægges, så den bredt kombinerer væsentlige områder af 1. års undervisning. 2) 3 prøver efter 1. studieår, som tilsammen skal dokumentere mindst 2/3 af uddannelsen, og hvori de respektive prøver skal dokumentere henholdsvis kompetencer i programmering, i specialeforløbet samt i uddannelsens øvrige områder. 3) Det afsluttende eksamensprojekt, som sammen med de 3 prøver efter 1. studieår skal dokumentere, at uddannelsens afgangsniveau er opnået.

Stk. 2. Emnet for det afsluttende eksamensprojekt formuleres af den studerende i samråd med institutionen og så vidt muligt i samarbejde med en virksomhed. Institutionen godkender opga­vens formulering.

Stk. 3. Prøven i det afsluttende eksamensprojekt består af et projekt og en mundtlig del. Der gives 1 samlet karakter.

Stk. 4. Den prøve, der er nævnt i stk. 1, nr. 1, skal være bestået, før den studerende kan aflægge de prøver, der er nævnt i stk. 1, nr. 2 og 3.

Stk. 5. Der kan indgå interne prøver i uddannelsen.

Kapitel 5 · Andre regler

§ 8.§-link ↗

Institutionen fastsætter inden for bekendtgørelsens rammer nærmere regler om uddannelsen i en studieordning.

Stk. 2. Studieordningen skal indeholde: 1) Mål for samt indhold og tidsmæssigt omfang af de enkelte fag, herunder specialeforløb, samt fagenes tidsmæssige placering i uddannelsesforløbet. Omfanget af fagene fastsættes i ECTS-point, jf. § 3. 2) Mål for samt indhold og tidsmæssigt omfang af praktik og dennes tidsmæssige placering i uddannelsesforløbet, jf. § 3 stk. 3, nr. 1. 3) Retningslinjer for praktik, jf. § 3, stk. 3, nr. 1, hvoraf fremgår krav og forventninger til de involverede parter. 4) Beskrivelse af undervisnings- og arbejdsformer. 5) Krav til undervisning og eksamen, herunder forudsætninger i uddannelsesforløbet. 6) Angivelse af eventuelle interne prøver, jf. § 7, stk. 5. 7) Eventuelle regler om pligt til at deltage i undervisningen, jf. § 4, stk. 4. 8) Regler om vægtning af projekt og mundtlig del i det afsluttende eksamensprojekt, jf. § 7, stk. 3. 9) Regler om meritoverførsel. 10) Angivelse af indgåede meritaftaler. 11) Angivelse af hvorledes uddannelsen eventuelt udbydes som åben uddannelse. 12) Eventuelle overgangsregler, jf. § 10, stk. 5.

Stk. 3. Det skal af studieordningen fremgå, at institutionen, når det findes begrundet i usædvanlige forhold, kan dispensere fra de regler i studieordningen, som alene er fastsat af institutionen.

Stk. 4. Inden en studieordning fastsættes og ved væsentlige ændringer af studieordningen, tager institutionen kontakt til studerende og aftagere. Derudover indhentes en udtalelse fra censorformandskabet, jf. eksamensbekendtgørelsen. Andre udbydere af uddannelsen orienteres med henblik på koordinering af uddannelsen.

Stk. 5. Ved udstedelse af ny studieordning og ved væsentlige ændringer heraf fastsættes overgangsregler i studieordningen.

Stk. 6. Relevante uddannelsesinstitutioner og censorformandskabet skal orienteres om studieordningen og ændringer heraf.

Stk. 7. Den ajourførte studieordning skal være offentlig tilgængelig på institutionens hjemmeside.

§ 9.§-link ↗

Institutionens afgørelser i henhold til denne bekendtgørelse kan indbringes for Undervisningsministeriet, når klagen vedrører retlige spørgsmål. Klagen indgives til institutionen, der afgiver en udtalelse, som klageren skal have lejlighed til at kommentere inden for en frist af 1 uge. Hvis institutionen fastholder afgørelsen, sender institutionen klagen til ministeriet vedlagt udtalelsen og klagerens eventuelle kommentarer hertil.

Stk. 2. Frist for at indgive klage efter stk. 1 er 2 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt klageren.

Kapitel 6 · Ikrafttrædelses- og overgangsregler

§ 10.§-link ↗

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2008.

Stk. 2. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 633 af 18. juni 2007 om erhvervsakademiuddannelse (AK) inden for informationsteknologi (datamatiker AK).

Stk. 3. Studerende, der har påbegyndt uddannelsen efter de hidtidige regler kan afslutte uddannelsen efter disse regler. Uddannelsen skal dog være afsluttet senest den 1. marts 2011, jf. dog stk. 4.

Stk. 4. Institutionen fastsætter et tidspunkt for, hvornår der sidste gang efter det i stk. 3 nævnte tidspunkt afholdes eksamen for studerende, der følger uddannelsen efter reglerne i lov om åben uddannelse.

Stk. 5. Institutionen kan i studieordningen fastsætte overgangsregler for studerende, der har påbegyndt uddannelsen efter de hidtidige regler og som ønsker at afslutte uddannelsen efter denne bekendtgørelse.

§ 11.§-link ↗

Kravene i § 5, stk. 1, gælder ikke for lærere, der på ikrafttrædelsestidspunktet for bekendtgørelse nr. 248 af 29. marts 1996 om datamatikeruddannelsen var ansat til undervisning ved datamatikeruddannelsen.