Bekendtgørelse nr. 365 · 2008

Gældende

Bekendtgørelse om antagelse af advokater som retsmæglere

Bekendtgørelse om antagelse af advokater som retsmæglere

Dokumentdato: 16. maj 2008Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Arkiveret observation. Du læser en kildeversion fra 27. sep. 2026. Dette er ikke et opslag i retstilstanden på den dato. Se senest hentede version →
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1.§-link ↗

Domstolsstyrelsen antager for hver landsretskreds et antal advokater til at fungere som retsmæglere ved byretterne, landsretterne og Sø- og Handelsretten.

§ 2.§-link ↗

Antagelse sker efter ansøgning på baggrund af opslag.

Stk. 2. Domstolsstyrelsen indhenter en udtalelse om hver enkelt ansøger hos vedkommende landsretspræsident og hos Advokatrådet.

Stk. 3. Landsretspræsidenten kan til brug for sin udtalelse indhente en udtalelse fra præsidenten for den byretskreds, inden for hvilken ansøgeren har kontoradresse.

§ 3.§-link ↗

Kun personer, som udøver advokatvirksomhed, kan antages til at fungere som retsmæglere.

Stk. 2. Det er en betingelse for antagelse som retsmægler, at advokaten har gennemført relevant uddannelse i mægling, og at advokaten i øvrigt må anses for egnet til at fungere som retsmægler.

Stk. 3. Advokaten skal være omfattet af en ansvarsforsikring, der dækker ansvar for økonomisk tab, som advokaten måtte påføre tredjemand ved enhver forsætlig eller uagtsom handling eller undladelse, når tabet skyldes advokatens virke som retsmægler.

§ 4.§-link ↗

Der tilkommer advokaten et salær for hver sag, som advokaten tildeles som retsmægler.

Stk. 2. I særlige tilfælde kan der tilkendes advokaten salær for rejsetid og godtgørelse for rejseudgifter i forbindelse med retsmæglingen.

Stk. 3. Beløbene i stk. 1 og 2 fastsættes af den ret, der har tildelt sagen.

§ 5.§-link ↗

Antagelsen sker for en periode på 4 år, hvorefter den ophører automatisk. Advokaten kan dog virke som retsmægler i de sager, der er tildelt den pågældende inden periodens udløb.

Stk. 2. Antagelsen kan efter ansøgning forlænges for 4 år ad gangen. Ved behandlingen af en ansøgning om forlængelse finder § 2, stk. 2 og 3, anvendelse.

Stk. 3. Antagelsen ophører endvidere, hvis advokaten ophører med at udøve advokatvirksomhed, dog senest ved udgangen af den måned, hvor advokaten fylder 70 år.

§ 6.§-link ↗

Antagelsen kan tilbagekaldes, såfremt advokaten ikke udøver hvervet som retsmægler i overensstemmelse med loven, eller hvis advokaten i øvrigt tilsidesætter sine pligter som retsmægler.

Stk. 2. Forinden tilbagekaldelse finder sted, indhenter Domstolsstyrelsen en udtalelse om den pågældende advokat hos vedkommende landsretspræsident og hos Advokatrådet. § 2, stk. 3, finder tilsvarende anvendelse.

§ 7.§-link ↗

Bekendtgørelsen træder i kraft den 24. maj 2008.