Bekendtgørelse nr. 343 · 2008

Gældende

Bekendtgørelse om bevaring og kassation af arkivalier fra uddannelsesinstitutionerne

Bekendtgørelse om bevaring og kassation af arkivalier fra uddannelsesinstitutionerne

Dokumentdato: 6. maj 2008Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Arkiveret observation. Du læser en kildeversion fra 27. sep. 2026. Dette er ikke et opslag i retstilstanden på den dato. Se senest hentede version →
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1. · Område§-link ↗

Bestemmelserne gælder for: 1) Papirarkivalier og elektroniske arkivalier, som indtil 2012 er skabt af de gymnasiale uddannelsesinstitutioner. 2) Papirarkivalier, som er skabt af professionshøjskolernes forgængerinstitutioner indtil deres overgang til CVU-status. For forgængerinstitutioner, som ikke har indgået i et CVU, gælder bestemmelserne for papirarkivalier skabt før 2007. 3) Papirarkivalier og elektroniske arkivalier, som indtil 2012 er skabt af social- og sundhedsskolerne. 4) Papirarkivalier, som før 2007 er skabt af universiteter og højere læreanstalter, der er eller har været underlagt universitetsloven og dens forgængere.

§ 2. · Bevaring og kassation§-link ↗

Arkivalier, som er skabt af de gymnasiale uddannelsesinstitutioner, og som er anført i bilag 1, bevares.

§ 3. · Bevaring og kassation§-link ↗

Papirarkivalier, som er skabt af professionshøjskolernes forgængerinstitutioner indtil deres overgang til CVU-status, og som er anført i bilag 2, bevares. For forgængerinstitutioner, som ikke har indgået i et CVU, gælder bestemmelserne i bilag 2 for arkivalier skabt før 2007.

§ 4. · Bevaring og kassation§-link ↗

Arkivalier, som er skabt af social- og sundhedsskolerne, og som er anført i bilag 3, bevares.

§ 5. · Bevaring og kassation§-link ↗

Papirarkivalier, som er skabt af universiteter og højere læreanstalter, og som er anført i bilag 4, bevares.

§ 6. · Bevaring og kassation§-link ↗

Arkivalier, som ikke skal bevares i henhold til §§ 2 - 5, kasseres, når opbevaringspligt efter andre bestemmelser er opfyldt, og når de efter myndighedernes egen vurdering i øvrigt ikke længere har retlig eller administrativ betydning.

§ 7. · Ikrafttrædelse mv.§-link ↗

Bekendtgørelsen træder i kraft den 15. maj 2008.

Stk. 2. Følgende bestemmelser ophæves: 1) Statens Arkivers bevaringsbestemmelser for arkivalier hos gymnasiale uddannelsesinstitutioner af 22. december 1998. 2) § 4 med bilag 3 til bekendtgørelse nr. 575 af 16. juni 2003 om bevaring og kassation af arkivalier i amtskommunerne. 3) Bilag 1, afsnit 9, i bekendtgørelse nr. 692 af 3. juli 2003 om bevaring og kassation af arkivalier hos Københavns og Frederiksberg kommuner, for så vidt angår arkivalier fra gymnasiale uddannelsesinstitutioner. 4) Statens Arkivers bevaringsbestemmelser for arkivalier hos lærer- og pædagogseminarier samt visse uddannelsesinstitutioner på social- og sundhedsområdet af 22. december 1998, for så vidt angår arkivalier fra professionshøjskolernes forgængerinstitutioner. 5) Statens Arkivers bevaringsbestemmelser for arkivalier hos Danmarks Sygeplejerskehøjskole og Danmarks Jordemoderskole af 9. juni 2000. 6) § 5 med bilag 4 til bekendtgørelse nr. 575 af 16. juni 2003 om bevaring og kassation af arkivalier i amtskommunerne. 7) Statens Arkivers bevaringsbestemmelser for arkivalier hos universiteter og højere læreanstalter af 22. december 1998.