§ 1.§-link ↗
Formålet med uddannelsen er, at den uddannede fagligt og teoretisk kan håndtere kompleksiteten i den offentlige administrations opgaveløsning.
Stk. 2. Uddannelsen består af en basisdel, hvor den studerende erhverver sig grundlæggende kompetencer i uddannelsens centrale fagområder og en studieretning, hvor den studerende bygger videre på basisdelen og erhverver sig viden om og færdigheder inden for et administrativt fag- eller funktionsområde med henblik på at kunne varetage praksisnære, komplekse og udviklingsorienterede erhvervsfunktioner inden for professionen.
§ 2.§-link ↗
Uddannelsen giver ret til betegnelsen professionsbachelor i offentlig administration. Den engelske betegnelse er Bachelor of Public Administration.
§ 3.§-link ↗
Uddannelsen er normeret til 3½ studenterårsværk svarende til 210 ECTS-point (European Credit Transfer System). Et studenterårsværk er en fuldtidsstuderendes arbejde i 1 år.
Stk. 2. Uddannelsen er opdelt i semestre og moduler. Et semester har en varighed på 20-24 uger og er opdelt i et eller flere moduler. Et modul er en afsluttet undervisningsenhed. I hvert modul bedømmes den studerendes opnåelse af det for modulet beskrevne læringsudbytte.
Stk. 3. Uddannelsens basisdel omfatter i alt 120 ECTS-point, hvoraf samfundsbeskrivelse udgør 10 ECTS-point, jura udgør 20 ECTS-point, økonomi udgør 15 ECTS-point, organisations- og kommunikationsteori udgør 20 ECTS-point, kvalitetssikring og innovation udgør 20 ECTS-point, samfundsvidenskabelig metode udgør 10 ECTS-point, samfundsøkonomi udgør 10 ECTS-point, socialisering og læring udgør 10 ECTS-point og tværfaglige projekter udgør 5 ECTS-point.
Stk. 4. Studieretningen omfatter i alt 90 ECTS-point, hvoraf obligatoriske fag udgør 40 ECTS-point, praktikforløb udgør 30 ECTS-point, og bachelorprojekt udgør 20 ECTS-point.
§ 4.§-link ↗
Målet for den samlede uddannelse er, at den studerende kan anvende uddannelsens teorier og praksisfeltets metode, tilegne sig videnskabelig metode og teori for at kunne håndtere komplekse og udviklingsorienterede situationer inden for forvaltningsområdet, indsamle relevant information, analysere og vurdere problemstillinger samt formidle løsninger på et teoretisk velfunderet grundlag.
Stk. 2. Målet for basisdelen er, at den studerende kan håndtere udviklingsorienterede situationer, deltage i fagligt og tværfagligt samarbejde med en professionel tilgang samt tilegne sig færdigheder og ny viden i en struktureret sammenhæng i relation til professionen.
Stk. 3. På studieretningen fordyber den studerende sig inden for en af følgende retninger, jf. bilag 1. 1) Human ressource (HR). 2) Økonomi. 3) Velfærd. 4) Beskæftigelsesindsats. 5) Uddannelses- og erhvervsvejledning. 6) Skatte-og afgiftsystemet.
§ 5.§-link ↗
Målet med bachelorprojektet er, at den studerende selvstændigt kombinerer teoretiske, praktiske og udviklingsorienterede uddannelsesdele og formidler dette på et solidt metodisk grundlag. I projektet behandles en selvvalgt problemstilling inden for den valgte studieretning med anvendelse af videnskabelig metode og inddragelse af erfaringer fra praksis. Problemstillingen godkendes af institutionen.
§ 6§-link ↗
. Uddannelsens videngrundlag er professionsbaseret og udviklingsbaseret og baseret på kundskaber fra samfundsfag, herunder statistik og metode, juridiske fag, økonomifag, kommunikative fag, organisationsteori samt kundskaber om evaluering og kvalitetssikring. Teoretisk og praktisk undervisning kombineres med stigende sværhedsgrad og kompleksitet gennem uddannelsesforløbet med henblik på at sikre praksisnærhed og udvikling af professionsrettede kompetencer.
Stk. 2. Uddannelsens professionsbasering sikres ved, at der til stadighed er samspil mellem værdier og kundskaber i uddannelsen og professionen, samt at udviklingen inden for professionen er implementeret i uddannelsens videngrundlag.
Stk. 3. Uddannelsens udviklingsbasering sikres ved at inddrage og etablere samspil mellem den nyeste nationale og internationale viden, professionens praksis, forsøgs- og udviklingsarbejde og relevant forskning, således at uddannelsen til stadighed er funderet i den nyeste viden i relation til professionen.
Stk. 4. Miljømæssige problemstillinger og samspillet mellem forskellige kulturformer indgår i undervisningen i det omfang, det er relevant inden for det enkelte fagområde.
§ 7§-link ↗
. Målet med praktikken er at skabe sammenhæng mellem teoretisk og praktisk kundskab og derved sikre professionsbasering og praksisnærhed og udvikling af professionel kompetence. Praktikken tager udgangspunkt i professionens erhvervsforhold og kompetencebehov og tilrettelægges med progression fra det observerende til det reflekterende og selvstændigt udøvende inden for uddannelsens faglige felt.
Stk. 2. Praktikstedet udarbejder en beskrivelse af det praktiske undervisningsforløb i overensstemmelse med retningslinjerne herfor i studieordningen. Beskrivelsen godkendes af uddannelsesinstitutionen.
Stk. 3. Uddannelsesinstitutionen og praktikstedet samarbejder med henblik på at sikre sammenhængen mellem den teoretiske og praktiske undervisning. Uddannelsesinstitutionen sørger for, at samarbejdet etableres og vedligeholdes.
Stk. 4. Nærmere regler om praktikken, herunder om kriterier for godkendelse af praktiksteder og om de studerendes deltagelse i praktikken fastsættes i uddannelsens studieordning.
§ 8§-link ↗
. Uddannelsen indeholder 6 eksterne prøver, hvoraf en prøve placeres inden udgangen af 2. semester og Bachelorprojektet placeres i 7. semester. Placeringen af øvrige prøver er fastsat i studieordningen.
Stk. 2. De eksterne og interne prøver, der er placeret i studiets 3 første år, skal være bestået, før den studerende kan afslutte bachelorprojektet.
Stk. 3. Bachelorprojektet bedømmes ved en mundtlig prøve. Der gives en samlet karakter for det skriftlige arbejde og præsentationen ved prøven.
Stk. 4. For eksamen, herunder prøveformer, bedømmelse, eksamensbevis, censorer, klage over eksamen m.v. gælder i øvrigt reglerne i bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser (eksamensbekendtgørelsen) samt bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse (karakterskalabekendtgørelsen).
§ 9§-link ↗
. Institutionerne udbyder uddannelsen i henhold til en studieordning, som institutionen udarbejder. I studieordningen indgår en beskrivelse af prøver og eksamen, jf. eksamensbekendtgørelsen samt en nærmere beskrivelse af: 1) Indhold i og ECTS-omfang af de enkelte fagområder og moduler i studieforløbet. 2) Indhold, ECTS-omfang, placering og tilrettelæggelse af praktikundervisningen. 3) Udarbejdelse af bachelorprojektet. 4) Undervisnings- og arbejdsformer i uddannelsen, herunder IT i undervisningen. 5) Samarbejde mellem uddannelsesinstitution og praktiksteder. 6) Kriterier for godkendelse af praktiksteder. 7) Internationale uddannelsesmuligheder. 8) Prøver og anvendte bedømmelsesformer. 9) Deltagelsespligt. 10) Merit (fritagelse). 11) Dispensationsmuligheder.
§ 10.§-link ↗
Ved usædvanlige forhold kan institutionen dispensere fra de krav, der alene fremgår af studieordningen.
Stk. 2. Ved væsentlige ændringer af studieordningen, deltager en repræsentant for de studerende og en repræsentant for praktikstederne. Institutionen fastsætter fornødne overgangsordninger.
Stk. 3. Gældende studieordning skal være tilgængelig på institutionens hjemmeside.
§ 11.§-link ↗
Beståede uddannelseselementer ved en institution, der udbyder uddannelsen efter denne bekendtgørelse, ækvivalerer de tilsvarende uddannelseselementer ved de andre institutioner, der udbyder uddannelsen.
Stk. 2. Institutionen kan herudover i hvert enkelt tilfælde eller ved regler i studieordningen godkende, at gennemførte uddannelseselementer fra en anden uddannelse, der er bestået efter reglerne herom, træder i stedet for uddannelseselementer eller dele heraf, der er omfattet af denne bekendtgørelse. Afgørelsen træffes på grundlag af en faglig vurdering af ækvivalensen mellem de berørte uddannelsesdele.
§ 12§-link ↗
. Uddannelsen skal være afsluttet senest 6 år efter studiestart. Heri medregnes ikke orlov begrundet i barsel, adoption, militærtjeneste samt FN-tjeneste m.v. Institutionen kan i særlige tilfælde forlænge indskrivningen ud over 6 år.
§ 13§-link ↗
. Institutionens afgørelser i henhold til denne bekendtgørelse kan af den studerende indbringes for Undervisningsministeriet, når klagen vedrører retlige spørgsmål. Klagen indgives til institutionen senest 14 dage efter modtagelsen af den afgørelse, som klagen vedrører. Såfremt institutionen fastholder sin tidligere meddelte afgørelse, videresendes klagen til Undervisningsministeriet vedlagt institutionens begrundelse og genvurdering.
§ 14§-link ↗
. Undervisningsministeren kan fravige bekendtgørelsen som led i forsøg.
§ 15§-link ↗
. Bekendtgørelsen træder i kraft den 31. marts 2008.