§ 1.§-link ↗
Formålet med specialuddannelsen i kræftsygepleje er, at sygeplejersken udvider sin faglige kompetence med henblik på at varetage funktionsområdet for en specialuddannet sygeplejerske i kræftsygepleje.
§ 2.§-link ↗
Specialsygeplejersken er ansvarlig for sin virksomhedsudøvelse i henhold til sin autorisation som sygeplejerske, jf. lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed.
Stk. 2. Funktionsområdet for en specialuddannet sygeplejerske i kræftsygepleje omfatter: 1) Klinisk sygepleje a) til patienter med alle typer kræftsygdomme og i alle stadier af sygdomsforløbet b) individuel støtte og vejledning i forhold til at fremme sundhed, forebygge følgevirkninger ved sygdom og behandling, herunder iværksætte rehabiliteringstiltag 2) Koordinering, tværfagligt og tværsektorielt samarbejde a) tilrettelægge og koordinere udrednings- og behandlingsprogrammer i henhold til den fastlagte behandlingsplan b) fremme og sikre kontinuitet og sammenhæng i det samlede patientforløb, herunder sikre at patienten og de pårørende informeres om, hvem der er ansvarlig for pleje- og behandlingsforløbet c) fremme og sikre at den samlede indsats tager udgangspunkt i patientens og de pårørendes ønsker og ressourcer d) fremme et tværfagligt og tværsektorielt samarbejde vedrørende kræftpatienter 3) Kvalitetsudvikling og undervisning a) iværksætte og deltage i udviklingsprojekter med fokus på den sygeplejefaglige indsats i relation til pleje- og behandling af kræftpatienter, herunder kunne forholde sig kritisk analyserende til ny viden på området samt medvirke i forskningsprojekter og implementering af ny viden b) medvirke til at fremme og sikre den sygeplejefaglige kvalitet i pleje- og behandlingsforløbene indenfor det pågældende område c) medvirke ved uddannelse af sygeplejersker, herunder sygeplejersker der skal uddannes til specialsygeplejersker i kræftsygepleje.
§ 3. · Adgangsbetingelser§-link ↗
Til specialuddannelsen kan optages ansøgere, der opfylder alle følgende betingelser: 1) eksamen i sygepleje på bachelorniveau eller eksamen i sygepleje samt i videnskabsteori og -metode på diplomniveau, 2) dansk autorisation som sygeplejerske, 3) mindst 2 års klinisk erfaring fra ansættelse inden for et eller flere relevante områder, herunder a) Onkologi, b) Hæmatologi, c) Medicinske og kirurgiske afdelinger med et større grundlag af kræftpatienter, d) Stråleterapi, e) Palliation på institutionsniveau eller i primærsektoren, f) Kræftrehabilitering, og 4) 1½-årig aftale med arbejdsgiveren om deltagelse i teoriundervisningen og om systematisk, superviseret og vejledt klinisk uddannelse.
§ 4. · Varighed§-link ↗
Uddannelsen er af 1½ års varighed (svarende til 60 ECTS-point). Teori undervisning omfatter 23 uger (svarende til 35 ECTS-point) og den kliniske uddannelse 55 uger (svarende til 25 ECTS-point).
§ 5. · Indhold og mål§-link ↗
Uddannelsen inddeles i følgende fire afsnit, der hver skal omfatte teoretisk undervisning og klinisk uddannelse og gennemføres i nævnte rækkefølge: Kræftsygeplejens grundlag, Pleje og behandlingsforløb, Dokumentation, Kvalitetsudvikling og formidling og Afsluttende eksamensopgave. Den teoretiske undervisning udgør henholdsvis 10, 7, 4 og 2 uger af de nævnte uddannelsesafsnit.
§ 6. · Indhold og mål§-link ↗
Teoriundervisningen tilrettelægges dels som samlede perioder dels som enkelte studiedage under den kliniske uddannelse.
§ 7. · Indhold og mål§-link ↗
Den kliniske uddannelse foregår med udgangspunkt i den pågældende sygeplejerskes ansættelsessted (klinisk uddannelsessted).
Stk. 2. Det kliniske uddannelsessted fastlægger i samarbejde med den kliniske vejleder og sygeplejersken program og plan for en løbende evaluering af den kliniske uddannelse. Programmet skal tage udgangspunkt i sygeplejerskens erfaring, den konkrete kliniske praksis og dertil hørende teori. Det skal tilstræbes, at sygeplejersken kan følge enkeltpatienter over tid og på tværs af enheder/områder.
Stk. 3. Det kliniske uddannelsessted udpeger en uddannelsesansvarlig sygeplejerske (klinisk vejleder), der yder supervision og vejledning i plejen af kræftpatienter, vejledning i forbindelse med opgaveskrivning og løbende evaluering.
§ 8. · Meritoverførsel§-link ↗
Uddannelsesinstitutionen kan efter en individuel vurdering give dispensation til afkortning uddannelsen (merit) på baggrund af dokumenteret anden relevant uddannelse.
Stk. 2. Sygeplejersker, der har gennemført tidligere længerevarende efteruddannelse for onkologiske sygeplejersker, kan blive specialsygeplejersker ved at gennemgå et særligt tilrettelagt teoretisk forløb af tre ugers varighed og derefter udarbejde den afsluttende opgave og bestå den afsluttende eksamen.
§ 9. · Klinisk uddannelse§-link ↗
De kliniske perioder skal gennemføres tilfredsstillende. Ved afslutning af hver af de kliniske perioder afgiver den kliniske vejleder en skriftlig standpunktsbedømmelse til uddannelsesinstitutionen på baggrund af en evalueringssamtale med sygeplejersken.
§ 10. · Opgaver§-link ↗
Under uddannelsen afvikles 2 obligatoriske opgaver, der gennemgås og evalueres sammen med den kliniske vejleder og/eller underviser fra uddannelsesinstitutionen.
§ 11. · Prøve§-link ↗
Første uddannelsesafsnit afsluttes med en prøve, der stilles af uddannelsesinstitutionen. Prøven er en skriftlig og individuel opgave, der tager udgangspunkt i en praksisbeskrivelse af eget sygeplejearbejde. Opgaven bedømmes bestået/ikke bestået ved intern censur.
§ 12. · Afsluttende eksamen§-link ↗
Den afsluttende eksamen er individuel og omfatter udarbejdelse af en skriftlig opgave, der danner grundlag for en mundtlig eksamination. Den skriftlige opgave skal tage udgangspunkt i en teoretisk eller praktisk problemstilling relevant for specialsygeplejerskens funktionsområde.
Stk. 2. Såvel den skriftlige som mundtlige del af eksamen skal bestås. Eksamen bedømmes af en ekstern censor efter 7-skalaen, jf. Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 262 af 20. marts 2007 om karakterskala og anden bedømmelse.
§ 13. · Omprøve og sygeeksamen§-link ↗
Sygeplejersken kan indstille sig til prøven og den afsluttende eksamen 3 gange. Ved ikke bestået afsluttende eksamen, kan opgaven efter fornyet bearbejdelse indleveres igen til bedømmelse, eller en ny kan udarbejdes.
Stk. 2. Sygeeksamen kan tilbydes.
§ 14. · Bevis og titel§-link ↗
Uddannelsesinstitutionen udsteder et af Sundhedsstyrelsen godkendt uddannelsesbevis for uddannelsens gennemførelse. Uddannelsens omfang af teori og klinisk uddannelse samt de opnåede resultater anføres i beviset.
Stk. 2. Den, der har gennemført specialuddannelsen, gives betegnelsen specialsygeplejerske i kræftsygepleje.
Stk. 3. Uddannelsesinstitutionen fører fortegnelse over de til uddannelsen optagne sygeplejersker og register over udstedte beviser. Uddannelsesinstitutionen orienterer Sundhedsstyrelsen om, hvilke sygeplejersker der har gennemført specialuddannelsen.
Stk. 4. Sundhedsstyrelsen fører register over sygeplejersker, der har gennemført specialuddannelsen.
§ 15.§-link ↗
Regionerne iværksætter specialuddannelsen for sygeplejersker i kræftsygepleje og udpeger uddannelsesinstitutioner.
Stk. 2. Uddannelsesinstitutionerne udarbejder i fællesskab en landsdækkende uddannelsesordning for specialuddannelsen. I uddannelsesordningen fastsættes i overensstemmelse med reglerne i denne bekendtgørelse med bilag nærmere regler om: 1) Uddannelsens tilrettelæggelse i teoretiske og kliniske uddannelsesperioder 2) Mål for de enkelte uddannelsesafsnit 3) Oversigt over fag og timefordeling i teoriperioderne 4) Plan for afvikling af prøve, eksamen og opgaver (tidspunkt, form, vilkår, sygeeksamen m.v.) 5) Krav til medvirkende kliniske uddannelsessteder 6) Krav til lærerkræfter og kliniske vejledere 7) Fravær, herunder regler om forlængelse af uddannelsen ved fravær af et nærmere bestemt omfang
Stk. 3. Uddannelsesordningen indstilles af specialuddannelsesrådet til Sundhedsstyrelsens godkendelse. Optagelse af ansøgere til specialuddannelsen forudsætter, at Sundhedsstyrelsen har godkendt uddannelsesordningen.
§ 16.§-link ↗
Udgifterne ved gennemførelse af specialuddannelsen afholdes af regionerne.
§ 17.§-link ↗
Regionerne nedsætter i fællesskab et landsdækkende specialuddannelsesråd med et ulige antal medlemmer, dog højst 15, sammensat af repræsentanter fra de ansættende myndigheder og personer med viden på kræftsygeplejeområdet, herunder mindst 1 repræsentant fra hver af de fem regioner 1 repræsentant fra kommunerne 2 repræsentanter fra relevante faglige selskaber 1 repræsentant fra uddannelsesinstitutionerne 2 repræsentanter for de kliniske uddannelsesansvarlige 1 repræsentant for de uddannelsessøgende
Stk. 2. Specialuddannelsesrådet har følgende opgaver og ansvar: 1) ansvar for at uddannelsen gennemføres i henhold til den godkendte uddannelsesordning 2) indstilling af den af uddannelsesinstitutionerne udarbejdede landsdækkende uddannelsesordning til Sundhedsstyrelsens godkendelse 3) godkendelse af de kliniske uddannelsessteder 4) etablering og koordinering af censorvirksomhed og beskikkelse af censorer 5) løbende vurdering af behovet for sygeplejersker med specialuddannelsen 6) medvirke til koordinering af det samlede antal uddannelsespladser 7) behandling af klager over afgørelser truffet af uddannelsesinstitutionerne og de kliniske uddannelsessteder 8) vurdering af udenlandske uddannelser med henblik på tilladelse til funktion som specialuddannet sygeplejerske inden for kræftsygepleje 9) løbende evaluering af uddannelsen 10) årlig indberetning til Sundhedsstyrelsen om uddannelsen m.m.
Stk. 3. Rådet kan indkalde særlige sagkyndige til belysning af specielle problemstillinger.
§ 18.§-link ↗
Klager over afgørelser truffet af uddannelsesinstitutionerne eller de kliniske uddannelsessteder kan indbringes for specialuddannelsesrådet senest 2 uger efter at klageren er gjort bekendt med afgørelsen.
§ 19.§-link ↗
Klager over afgørelse truffet af specialuddannelsesrådet kan indbringes for Sundhedsstyrelsen senest 2 uger efter at klageren er gjort bekendt med afgørelsen. Sundhedsstyrelsens afgørelser kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.
§ 20.§-link ↗
Sundhedsstyrelsen fører tilsyn med tilrettelæggelsen og gennemførelsen af specialuddannelsen.
Stk. 2. Sundhedsstyrelsen kan som tilsynsmyndighed anmode specialuddannelsesrådet og de beskikkede censorer om oplysninger om uddannelsesvirksomheden.
§ 21.§-link ↗
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. marts 2008.