§ 1.§-link ↗
Formålet med uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje er at kvalificere den studerende til efter endt uddannelse at kunne fungere selvstændigt som sygeplejerske og til at indgå i et fagligt og tværfagligt samarbejde. Uddannelsen skal, i overensstemmelse med den samfundsmæssige, videnskabelige og teknologiske udvikling samt befolkningens behov for sygepleje, kvalificere den studerende inden for teoretiske og kliniske sygeplejekundskaber jf. bilag 1.
Stk. 2. Den studerende skal kunne: 1) udføre, formidle og lede sygepleje, der er af såvel sundhedsfremmende, sundhedsbevarende, forebyggende som behandlende, rehabiliterende og lindrende karakter, 2) vurdere, begrunde og udvikle sit professionelle virke i forhold til patienten, 3) indgå i samarbejde med patienten, pårørende, kolleger og andre faggrupper uafhængigt af etnisk, kulturel, religiøs og sproglig baggrund, 4) udvikle sygepleje, skabe fornyelse og anvende kendt viden i nye sammenhænge samt følge, anvende og deltage i forskningsarbejde inden for sundhedsområdet samt 5) fortsætte i teoretisk og klinisk kompetencegivende videreuddannelse efter afsluttet uddannelse.
§ 2.§-link ↗
Uddannelsen er normeret til 3½ studenterårsværk svarende til 210 ECTS-point (European Credit Transfer System). Et studenterårsværk er en fuldtidsstuderendes arbejde i 1 år.
Stk. 2. Uddannelsen er opdelt i semestre og moduler. Et semester har en varighed på 18-24 uger og er opdelt i 2 moduler. Et modul er en afsluttet undervisningsenhed. Et modul indeholder teoretiske eller kliniske elementer eller en kombination heraf. I hvert modul bedømmes den studerendes opnåelse af det for modulet beskrevne læringsudbytte.
§ 3.§-link ↗
Uddannelsen giver ret til betegnelsen professionsbachelor i sygepleje. Den engelske betegnelse er Bachelor of Science in Nursing.
Stk. 2. Den uddannede autoriseres i medfør af lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed.
§ 4.§-link ↗
Institutionen, der udbyder uddannelsen, er ansvarlig for uddannelsen i sin helhed. Det kliniske undervisningssted er over for uddannelsesinstitutionen ansvarlig for gennemførelsen af den kliniske undervisning i henhold til retningslinier fastsat af uddannelsesinstitutionen.
§ 5.§-link ↗
Uddannelsens videngrundlag er professionsbaseret og udviklingsbaseret og baseret på kundskaber fra sygeplejefaget i sammenhæng med kundskaber fra sundhedsvidenskabelige fag, naturvidenskabelige fag, humanistiske fag samt samfundsvidenskabelige fag. Teoretisk og klinisk undervisning kombineres i en vekselvirkning med stigende sværhedsgrad og kompleksitet gennem uddannelsesforløbet med henblik på at sikre praksisnærhed og udvikling af professionsrettet kompetence.
Stk. 2. Uddannelsens professionsbasering sikres ved, at der til stadighed er samspil mellem værdier og kundskaber i uddannelsen og professionen samt at udviklingen inden for professionen er implementeret i uddannelsens videngrundlag.
Stk. 3. Uddannelsens udviklingsbasering sikres gennem inddragelse af relevante resultater fra national og international forskning, således at uddannelsen til stadighed er funderet i den nyeste viden.
Stk. 4. Uddannelsen er tilrettelagt ud fra en grundlæggende videnskabsteoretisk forståelse, som gør det muligt at studere teorier, begreber og metoder fra sygeplejefag og andre fag, som bidrager til at beskrive, forklare og forstå de specifikke problemer, fænomener og kontekster, som sygeplejersker arbejder med og i.
Stk. 5. Den studerende skal gennem deltagelse og øvelse i samt refleksion over sygepleje opnå praktisk og personlig kompetence i forhold til at udføre, lede, formidle og udvikle sygepleje.
Stk. 6. Varierende studieformer skal understøtte den studerendes udvikling af kompetence i forhold til læring, selvstændighed og samarbejdsevne samt evne til at skabe faglig fornyelse.
§ 6.§-link ↗
I uddannelsen indgår teoretiske undervisningsdele svarende til i alt 120 ECTS-point og kliniske undervisningsdele svarende til i alt 90 ECTS-point. Klinisk undervisning svarende til mindst 15 ECTS-point indgår i uddannelsens 1. eller 2. semester. Et tværprofessionelt modul svarende til 15 ECTS-point og et valgmodul svarende til 10 ECTS-point indgår i uddannelsen. Uddannelsen afsluttes med et bachelorprojekt svarende til 20 ECTS-point.
Stk. 2. I uddannelsens teoretiske og kliniske dele indgår sygeplejefaget med 120 ECTS-point, sundhedsvidenskabelige fag med 40 ECTS-point, naturvidenskabelige fag med 25 ECTS-point, humanistiske fag med 15 ECTS-point samt samfundsvidenskabelige fag med 10 ECTS-point.
§ 7.§-link ↗
Der indgår undervisning i miljømæssige problemstillinger og i samspillet mellem forskellige kulturformer, i det omfang det er relevant inden for det enkelte fagområde.
§ 8.§-link ↗
Den kliniske undervisning tilrettelægges med progression fra det observerende til det reflekterende og selvstændigt udøvende i forbindelse med træning af grundlæggende færdigheder, således at generelle faglige kompetencer beherskes, og evnen til samt ansvarlighed for at vurdere og træffe kvalificerede valg opøves.
Stk. 2. Den kliniske undervisning fokuserer på menneskets oplevelser, vilkår og handlinger i relation til sundhed og sygdom, på sygeplejebehov, sygeplejeydelser og resultater, på interaktion mellem patient, pårørende og sygeplejerske, den studerendes egen faglige og personlige udvikling samt på tværfagligt og tværsektorielt samarbejde.
Stk. 3. Uddannelsesinstitutionen godkender de kliniske undervisningssteder og tilrettelægger den kliniske undervisning ud fra lokale muligheder inden for sundhedsområdet og det sociale område.
Stk. 4. Det kliniske undervisningssted udarbejder en beskrivelse af det kliniske undervisningsforløb i overensstemmelse med retningslinierne herfor i studieordningen. Beskrivelsen godkendes af uddannelsesinstitutionen.
§ 9.§-link ↗
Uddannelsesinstitutionen forbereder den studerende på det enkelte kliniske undervisningsforløb. Institutionen udarbejder en individuel studieplan i samarbejde med den studerende og det kliniske undervisningssted. Erfaringerne fra det kliniske undervisningsforløb inddrages efterfølgende i den teoretiske undervisning.
§ 10.§-link ↗
Uddannelsesinstitutionen og det kliniske undervisningssted samarbejder med henblik på at sikre sammenhængen mellem den teoretiske og kliniske undervisning og at sikre den studerendes tilegnelse af kompetencer i den kliniske undervisning. Uddannelsesinstitutionen sørger for, at samarbejdet etableres og vedligeholdes.
§ 11.§-link ↗
Mindst 1/3 af uddannelsen opgjort i ECTS-point skal dokumenteres ved eksterne prøver. Uddannelsen indeholder 5 eksterne prøver. En prøve placeres i 2. semester og bachelorprojektet placeres i 7. semester. Placeringen af øvrige prøver fremgår af studieordningen.
Stk. 2. Kliniske undervisningsforløb bedømmes ved særskilte interne prøver såfremt det kliniske forløb har et omfang på 7 ECTS-point eller derover. Ved kliniske forløb på under 7 ECTS-point indgår bedømmelsen i den teoretiske prøve. Formålet med de kliniske prøver er at bedømme den studerendes kliniske kompetencer. I prøver, der tilrettelægges efter 1. pkt., deltager en eksaminator fra uddannelsesinstitutionen. Der gives bedømmelsen bestået/ikke bestået.
Stk. 3. De eksterne og interne prøver, der er placeret i studiets tre første år, skal være bestået, før den studerende kan afslutte bachelorprojektet.
Stk. 4. For prøver og eksamen gælder i øvrigt reglerne i bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser (eksamensbekendtgørelsen), bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse (karakterskalabekendtgørelsen) samt bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor.
§ 12.§-link ↗
Institutionerne udbyder uddannelsen i henhold til studieordningen, jf. bilag 2, der finder anvendelse for alle udbud af uddannelsen, jf. dog § 13, stk. 1.
Stk. 2. I studieordningen fastsættes de nærmere regler om prøver og eksamen, jf. eksamensbekendtgørelsen, samt en nærmere beskrivelse af: 1) Indhold i og ECTS-omfang af de enkelte fagområder og moduler i studieforløbet. 2) Indhold, ECTS-omfang, placering og tilrettelæggelse af den kliniske undervisning. 3) Rammer og struktur for valgmodul. 4) Det tværprofessionelle modul. 5) Udarbejdelse af bachelorprojektet. 6) Undervisnings- og arbejdsformer i uddannelsen, herunder IT i undervisningen. 7) Samarbejde mellem uddannelsesinstitution og kliniske undervisningssteder. 8) Kriterier for godkendelse af kliniske undervisningssteder. 9) Studieplaner. 10) Internationale uddannelsesmuligheder. 11) Prøver og anvendte bedømmelsesformer. 12) Deltagelsespligt. 13) Fritagelse (merit). 14) Dispensationsmuligheder.
§ 13.§-link ↗
Det fremgår af studieordningen hvilke regler i studieordningen, der er fælles for alle uddannelsesudbud og hvilke regler i studieordningen, der alene finder anvendelse for uddannelsesudbuddet på den enkelte institution. Den enkelte institution kan i studieordningen på de i § 12, stk. 2, nr. 4, 7, 10 og 11 anførte områder fastsætte regler, der alene finder anvendelse for uddannelsesudbuddet på den pågældende institution.
Stk. 2. Hvor det er begrundet i usædvanlige forhold, kan institutionen dispensere fra de regler i studieordningen, der alene finder anvendelse for uddannelsesudbuddet på den pågældende institution, jf. stk. 1.
Stk. 3. Inden en studieordning fastsættes og ved efterfølgende ændring af de regler i studieordningen, der er fælles for alle udbud, skal studieordningen godkendes af Undervisningsministeriet efter indhentet udtalelse fra Sundhedsstyrelsen.
Stk. 4. Ved udarbejdelse og ændring af den del af studieordningen, der alene finder anvendelse for udbuddet på den enkelte institution, jf. stk. 1, deltager en repræsentant for de studerende og en repræsentant for de kliniske undervisningssteder. Institutionen fastsætter overgangsordninger.
Stk. 5. Gældende studieordning skal være tilgængelig på institutionens hjemmeside.
§ 14.§-link ↗
Studerende har ret til fritagelse for dele af uddannelsen på baggrund af allerede opnåede kvalifikationer. Fritagelsen gives på baggrund af dokumenteret gennemført undervisning eller beskæftigelse, der står mål med den del af uddannelsen, der søges fritagelse for.
Stk. 2. Beståede uddannelsesmoduler ved en institution, der udbyder uddannelsen efter denne bekendtgørelse, ækvivalerer de tilsvarende uddannelsesmoduler ved de andre institutioner, der udbyder uddannelsen.
§ 15.§-link ↗
Uddannelsen skal være afsluttet senest 6 år efter studiestart. Heri medregnes ikke orlov begrundet i barsel, adoption, militærtjeneste samt FN-tjeneste m.v. Institutionen kan i særlige tilfælde forlænge uddannelsen ud over 6 år.
§ 16.§-link ↗
Undervisningsministeren kan fravige bekendtgørelsen som led i forsøg.
§ 17.§-link ↗
Institutionens afgørelser i henhold til denne bekendtgørelse kan af den studerende indbringes for Undervisningsministeriet, når klagen vedrører retlige spørgsmål. Klagen indgives til institutionen senest 14 dage efter modtagelsen af afgørelsen. Såfremt institutionen fastholder sin tidligere meddelte afgørelse, videresendes klagen til Undervisningsministeriet vedlagt institutionens begrundelse og genvurdering.
§ 18.§-link ↗
Bekendtgørelsen træder i kraft den 30. januar 2008.
Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 1095 af 7. november 2006 om uddannelsen til professionsbachelor som sygeplejerske ophæves.
Stk. 3. Den i stk. 2 nævnte bekendtgørelse finder dog fortsat anvendelse for de studerende, der inden den 30. januar 2008 er begyndt på uddannelsen.
Stk. 4. For studerende, der er begyndt på uddannelsen efter de tidligere regler, jf. stk. 2, og som ikke har afsluttet uddannelsen inden den 1. januar 2012, kan institutionen tilrettelægge overgangsordninger, således at disse studerende afslutter uddannelsen efter reglerne i denne bekendtgørelse.