Bekendtgørelse nr. 9364 · 2007

Historisk

Meddelelse om ændrede regler og vilkår for fiskeriet af 4. april 2007

Meddelelse om ændrede regler og vilkår for fiskeriet af 4. april 2007

Dokumentdato: 4. apr. 2007Kildeversion observeret: 30. okt. 2026Kilde kontrolleret: 30. okt. 2026
Arkiveret observation. Du læser en kildeversion fra 30. okt. 2026. Dette er ikke et opslag i retstilstanden på den dato. Se senest hentede version →
Søgbar dokumenttekst. Teksten er fra den angivne dokumentversion. Senere ændringer er ikke indarbejdet af Fri Lov. Bilag, fodnoter og efterstillede ikrafttrædelsesbestemmelser kan kræve opslag i originalen. Kildeteksten vises uden sikker paragraf- og stykinddeling. Brug originalkilden til præcise henvisninger. Opslag og links til enkelte paragraffer er ikke tilgængelige.
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

Dokumenttekst

Dokumenttekst

Meddelelse om ændrede regler og vilkår for fiskeriet af 4. april 2007 Forsøgsfiskeri efter tobis i Norsk zone i Nordsøen. Der åbnes herved for at danske fartøjer kan fiske tobis i norsk zone i Nordsøen i perioden frem til og med den 6. maj 2007. Forsøgsfiskeriet i norsk zone i Nordsøen vil skulle foregå inden for den til Danmark tildelte kvote på 19.000 tons og inden for det samlede indsatsloft på 30 % af fiskeriindsatsen i tobisfiskeriet i 2005. Der vil gælde en række særlige vilkår for deltagelse i forsøgsfiskeriet efter tobis i norsk zone i Nordsøen: 1) Fartøjet skal være optaget på Fiskeridirektoratets særlige licensliste nr. 399 for forsøgsfiskeri efter tobis. 2) Fartøjet skal være udstyret med en velfungerende fartøjsovervågningsenhed (FOE), og fartøjsføreren skal være indforstået med at alle positionsmeldinger fra fartøjets FOE vil blive stillet til rådighed for Danmarks Fiskeriundersøgelser i den periode fartøjet er optaget på tobislisten. 3) Fartøjsføreren skal udover de allerede gældende meldinger ved indsejling og udsejling af norsk zone tillige sende fangstmeldinger til det norske Fiskeridirektorat hver 3 dag efter fartøjet er sejlet ind i norsk zone. Dette gælder når fartøjet har til hensigt at fiske tobis eller har trawl med en maskestørrelse på under 16 mm ombord. I det omfang gældende tekniske regler muliggør det, vil der kunne medbringes og fiskes med andre redskaber end tobisredskaber. På fangstrejser, hvor der landes tobis eller anvendes trukne redskaber med en maskestørrelse under 16 mm, vil hele fangstrejsen målt i kW-dage blive afskrevet på indsatsloftet. Denne meddelelse er udsendt efter reglerne i Fødevareministeriets bekendtgørelse nr. 1535 af 18. december 2006, § 2, jf. bilag 6. Fiskeridirektoratet, den 4. april 2007 Mik Jensen