Bekendtgørelse nr. 1393 · 2007

Historisk

Bekendtgørelse om overvågning for bluetongue hos kvæg, får og geder

Bekendtgørelse om overvågning for bluetongue hos kvæg, får og geder

Dokumentdato: 12. dec. 2007Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Arkiveret observation. Du læser en kildeversion fra 27. sep. 2026. Dette er ikke et opslag i retstilstanden på den dato. Se senest hentede version →
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1.§-link ↗

Besætninger med kvæg, får og geder skal efter Fødevarestyrelsens anvisninger lade udtage og indsende prøver til undersøgelse for bluetongue.

Stk. 2. Prøverne indsendes til Veterinærinstituttet, Danmarks Tekniske Universitet.

§ 2.§-link ↗

Andre prøver fra kvæg, får og geder, som er udtaget med henblik på bestemte undersøgelser, kan undersøges for bluetongue efter Fødevarestyrelsens anvisninger.

§ 3.§-link ↗

Udgifter til udtagelse, indsendelse og undersøgelse af prøver omhandlet af §§ 1 og 2 er Fødevarestyrelsen uvedkommende.

§ 4.§-link ↗

Med bøde straffes den, der overtræder § 1 i denne bekendtgørelse.

Stk. 2. Straffen kan stige til fængsel i indtil 2 år, hvis den ved handlingen eller undladelsen skete overtrædelse er begået med forsæt eller grov uagtsomhed, og der ved overtrædelsen er 1) forvoldt skade på menneskers eller dyrs sundhed eller fremkaldt fare herfor, eller 2) opnået eller tilsigtet opnået en økonomisk fordel for den pågældende selv eller andre, herunder ved besparelser.

Stk. 3. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

§ 5.§-link ↗

Bekendtgørelsen træder i kraft den 15. december 2007.