Bekendtgørelse nr. 1165 · 2007

Historisk

Bekendtgørelse om digital kommunikation

Bekendtgørelse om digital kommunikation

Dokumentdato: 8. okt. 2007Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Arkiveret observation. Du læser en kildeversion fra 27. sep. 2026. Dette er ikke et opslag i retstilstanden på den dato. Se senest hentede version →
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1. · Anvendelsesområde§-link ↗

Bekendtgørelsen omfatter anvendelse af digital kommunikation mellem borgere og virksomheder på den ene side og Finanstilsynet på den anden side.

§ 2. · Anvendelsesområde§-link ↗

Bekendtgørelsen finder anvendelse på udveksling af dokumenter omfattet af lov om finansiel virksomhed, lov om forsikringsformidling, lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v., lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v., lov om et skibsfinansieringsinstitut, lov om tilsyn med firmapensionskasser, lov om værdipapirhandel m.v. og administrative forskrifter udstedt i medfør af disse love.

§ 3. · Definitioner§-link ↗

Ved digital kommunikation forstås afsendelse og modtagelse af digitale dokumenter.

Stk. 2. Ved digitale dokumenter forstås digitale meddelelser, som kan gøres læselige ved frembringelse af skrifttegn.

§ 4. · Digital kommunikation§-link ↗

Dokumenter kan indsendes i såvel digital som papirbaseret form til Finanstilsynet, jf. dog § 5.

Stk. 2. Dokumenter, der indsendes digitalt til Finanstilsynet, skal være forsynet med en digital signatur, som opfylder de af Finanstilsynet fastsatte tekniske specifikationer.

Stk. 3. Finanstilsynet kan beslutte at behandle et dokument, der er indsendt digitalt, selvom dokumentet ikke er forsynet med en digital signatur i overensstemmelse med stk. 2.

§ 5. · Digital kommunikation§-link ↗

Dokumenter, der skal indsendes digitalt til Finanstilsynet i medfør af bestemmelser i lov om finansiel virksomhed, lov om forsikringsformidling, lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v., lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v., lov om et skibsfinansieringsinstitut, lov om tilsyn med firmapensionskasser, lov om værdipapirhandel m.v. eller administrative forskrifter udstedt i medfør af disse love, skal uagtet § 4, stk. 1, indsendes digitalt.

§ 6. · Opbevaring§-link ↗

Dokumenter, som Finanstilsynet modtager digitalt eller afsender digitalt, skal af Finanstilsynet opbevares således, at informationerne er læsbare i papirbaseret form eller på et andet varigt medium.

§ 7. · Ikrafttræden§-link ↗

Bekendtgørelsen træder i kraft den 17. oktober 2007. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 108 af 22. februar 2005 om digital kommunikation.