Bekendtgørelse nr. 870 · 2007

Historisk

Bekendtgørelse om udsætning af vildt, jagtmåder og jagtredskaber0F

Bekendtgørelse om udsætning af vildt, jagtmåder og jagtredskaber0F

Dokumentdato: 4. jul. 2007Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Arkiveret observation. Du læser en kildeversion fra 27. sep. 2026. Dette er ikke et opslag i retstilstanden på den dato. Se senest hentede version →
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

Kapitel 1 · Jagt fra kunstige skjul

§ 1.§-link ↗

Der må ikke drives jagt på pattedyr fra 1) kunstigt skjul, herunder hus, hytte, jordhul, eller 2) platform eller sæde, der er hævet mere end 50 cm over det omgivende terræn.

Stk. 2. Jagt med riflede våben og bue må uanset reglen i stk. 1 drives på klovbærende vildt og ræv fra platform på en permanent opstillet konstruktion (skydetårn) eller fra sæde på en ikke permanent opstillet transportabel stige (skydestige), når følgende betingelser er opfyldt: 1) skydetårnet eller skydestigen skal være anbragt mindst 130 m fra anden ejendom, medmindre andet skriftligt er aftalt med ejeren af den anden ejendom, 2) skydetårnet skal være anbragt i en skov på mindst 0,5 ha enten i en bevoksning eller i et indre eller ydre skovbryn således at konstruktionen ikke virker skæmmende i landskabet, 3) skydetårnet skal være udført af træ eller metal og skydetårnets platform må ikke være forsynet med overdækning eller med sider, der måler mere end 110 cm i højden fra platformens vandrette plan, 4) skydetårnets platform må højest være hævet 5 m over jorden og have et gulvareal på maximalt 2 m2, 5) skydestigen skal være anbragt i en bevoksning, f.eks. skov, et indre eller ydre skovbryn, en remise, et læhegn eller lignende bevoksninger, bestående af træer eller buske af mindst samme højde som stigen, således at skydestigen ikke virker skæmmende i landskabet, og 6) skydestigen skal være stillet op til et træ eller en busk med sædet placeret højest 5 m over jorden.

§ 2.§-link ↗

Jagtvåben må ikke medtages på en platform eller et sæde, hvorfra der ikke må drives jagt.

Stk. 2. På en platform eller et sæde, der opfylder de betingelser, som er nævnt i § 1, stk. 2, må der ikke medtages 1) haglgeværer, bortset fra kombinationsvåben, og 2) jagtvåben i tiden mellem solnedgang og 1/2 time før solopgang.

§ 3.§-link ↗

Ved jagt fra kunstigt skjul på fugle må gulvet eller ståstedet ikke være hævet mere end 50 cm over det omgivende terræn.

Kapitel 2 · Jagt i nærheden af indhegninger

§ 4.§-link ↗

På en ejendom, hvor der i medfør af lov nr. 432 af 9. juni 2004 om hold af dyr holdes hjortedyr i indhegninger, herunder indhegninger, der i medfør af ovennævnte lovs § 19 eller § 13 i lov nr. 401 af 10. juni 1997 om opdræt af visse dyrearter er undtaget helt eller delvis fra lovens bestemmelser, må vildtlevende individer af de arter, der opdrættes på ejendommen, ikke jages i indhegningen eller inden for en afstand af 300 meter fra indhegningen.

§ 5.§-link ↗

På en ejendom, hvor der tidligere har været holdt hjortedyr i indhegninger som nævnt i § 4, og hvor indhegningen eller væsentlige dele heraf fortsat findes, må hjortedyr ikke jages i indhegningen.

Kapitel 3 · Jagt på fiskeriterritoriet

§ 6.§-link ↗

Den frie jagtret på fiskeriterritoriet, jf. lovens § 15, må kun udøves fra flydende båd eller pram samt fra et areal, der grænser op til fiskeriterritoriet, og hvor den pågældende har jagtret.

Stk. 2. Færdsel med skydevåben under vadning på fiskeriterritoriet er ikke tilladt.

Stk. 3. Uanset bestemmelsen i stk. 1 må 1) lovligt nedlagt vildt indsamles ved vadning på fiskeriterritoriet, 2) rør- og sivbevoksninger på fiskeriterritoriet afdrives for vildt af den, der har jagtret på det areal, som ligger nærmest den pågældende del af fiskeriterritoriet.

Stk. 4. Uanset bestemmelsen i stk. 2 er færdsel med skydevåben under vadning tilladt, hvis følgende betingelser er opfyldt: 1) skydevåbnet er uladt, 2) vadning finder sted i forbindelse med færdsel til eller fra et fartøj på fiskeriterritoriet eller en ø eller holm, hvor den pågældende har jagtret, og 3) færdslen finder sted ad den korteste vej mellem fartøjet eller øen og det sted på kyststrækningen, hvor skydevåben lovligt kan medbringes, jf. lovens § 31.

§ 7.§-link ↗

På fiskeriterritoriet må der ikke drives jagt 1) fra is, og 2) inden for en afstand af 100 meter fra iskant.

Stk. 2. Reglen i stk. 1 gælder ikke for jagt på ræv.

Kapitel 4 · Jagt fra båd

§ 8.§-link ↗

Der må ikke drives jagt fra motordrevet fartøj i september måned.

Stk. 2. Der må ikke drives jagt fra motordrevet fartøj 1) på søer og andre ferske vande, og 2) på de dele af fiskeriterritoriet, der er nævnt i bilag 1 til bekendtgørelsen og vist på kortbilaget.

Stk. 3. Der må ikke sejles med ladt skydevåben på tidspunkter eller i områder, hvor der ikke må drives jagt.

Stk. 4. Skov- og Naturstyrelsen kan i særlige tilfælde og u nder iagttagelse af habitatdirektivets 2) art. 16 og fuglebeskyttelsesdirektivets 3) art. 9 dispensere fra forbuddet i stk. 2.

Stk. 5. Skov- og Naturstyrelsens afgørelser efter stk. 4 kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

§ 9.§-link ↗

Til jagt må ikke benyttes motordrevet fartøj, der kan fremføres med en hastighed på mere end 18 km/t (ca. 9,7 knob). Under jagtudøvelsen må fartøjet kun fremføres med højst 5 km/t (ca. 2,7 knob).

Kapitel 5 · Jagtmetoder, hjælpemidler og lokkemidler

§ 10.§-link ↗

På fiskeriterritoriet og ferske vande må der ikke jages kronvildt, dåvildt, sikavildt, råvildt, harer, mufloner og vildsvin.

§ 11.§-link ↗

Til jagt må der ikke anvendes 1) mynder eller hunde af mynderacen, 2) båndoptagere, 3) elektronisk udstyr til lokalisering af vildtet, herunder varmesøgende apparater og apparater med elektronisk billedforstærkning, eller 4) kunstigt lys, spejle og andre indretninger til belysning af målet.

Kapitel 6 · Udsætning af vildt

§ 12.§-link ↗

Vildt må ikke udsættes i naturen uden Skov- og Naturstyrelsens tilladelse.

Stk. 2. Reglen i stk. 1 gælder i følgende tilfælde ikke ved udsætning af fasan i perioden 1. april til 31. august og agerhøne i perioden 1. april til 15. august: 1) På ejendomme under 100 ha., såfremt der ikke udsættes flere end 100 fasaner/agerhøns. 2) På ejendomme på 100 ha. eller derover, såfremt der ikke udsættes flere end 1 fasan/agerhøne pr. ha. 3) På ejendomme med landbrugsmæssigt dyrkede arealer som indgik ved tildelingen af udtagningsrettigheder efter enkeltbetalingsordningen for hvilke der er udarbejdet og gennemført biotopplaner, der opfylder retningslinjerne fastsat i bilag 2 til bekendtgørelsen, såfremt der ikke udsættes flere end 7 fasaner/agerhøns pr. ha. 4) På ejendomme uden landbrugsmæssigt dyrkede arealer samt på ejendomme med landbrugsmæssigt dyrkede arealer, som ikke indgik ved tildelingen af udtagningsrettigheder efter enkeltbetalingsordningen, såfremt der ikke udsættes flere end 7 fasaner/agerhøns pr. ha. Udsætninger på flere end 1 fugl pr. ha. skal senest 3 uger efter udsætningen skriftligt indberettes til Skov- og Naturstyrelsen med angivelse af det aktuelt udsatte antal fasaner/agerhøns.

Stk. 3. Reglen i stk. 1 gælder ikke for udsætning af gråand i ferske vande, såfremt der ikke udsættes mere end 1 ælling pr. 150 m2 eller 1 voksen and pr. 300 m2 åben ubevokset vandflade, og såfremt fuglene udsættes i tiden, fra den pågældende arts jagttid ophører, til 1 måned før artens jagttid begynder.

Stk. 4. Den i stk. 2, nr. 3, nævnte biotopplan anmeldes til Skov- og Naturstyrelsen hvert år inden den 1. maj. Biotopplanen kan omfatte en eller flere ejendomme eller dele heraf med samme ejer eller bruger. Ved beregning af biotopplan-ejendommens samlede areal indgår alle sammenhængende arealer, bortset fra søer med åbne vandflader over 1 ha. En biotopplan-ejendom har sammenhængende arealer, når arealerne ikke er adskilt af fremmede arealer eller af veje og jernbaner, som ikke må krydses.

Stk. 5. Udsætning af flere end 100 fugle forudsætter, at den eller de ansvarlige for udsætningen har gennemgået et af Skov- og Naturstyrelsen godkendt kursus om udsætning af fuglevildt, der opfylder retningslinjerne fastsat i bilag 3 til bekendtgørelsen.

Stk. 6. Skov- og Naturstyrelsens afgørelser efter stk. 1 kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Stk. 7. Skov- og Naturstyrelsen kan ændre bilag 2 og 3.

Kapitel 7 · Straf og ikrafttræden

§ 13.§-link ↗

Med mindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes overtrædelse af § 1, stk. 1, §§ 2- 5, § 6, stk. 1 og 2, § 7, stk. 1, §§ 8-11 og § 12, stk. 1-3 og stk. 5, med bøde.

Stk. 2. Straffen kan stige til fængsel i indtil 2 år, hvis overtrædelsen er begået forsætligt eller ved grov uagtsomhed, og hvis der ved overtrædelsen er 1) voldt betydelig skade på de interesser, som loven tilsigter at beskytte, jf. lovens § 1, stk. 1, eller fremkaldt fare derfor, eller 2) opnået eller tilsigtet en økonomisk fordel for den pågældende selv eller andre.

Stk. 3. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

§ 14.§-link ↗

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. august 2007.

Stk. 2. Bestemmelserne om udsætning af fasan og agerhøne i § 12, stk. 2, træder i kraft 1. april 2010. Indtil den 1. april 2010 gælder reglen i § 12, stk. 1, ikke for udsætning af fasan i perioden 1. april til 31. august og agerhøne i perioden 1. april til 15. august.

Stk. 3. Bestemmelsen i § 12, stk. 3, træder i kraft 1. januar 2008.

Stk. 4. Bestemmelsen i § 12, stk. 5, træder i kraft 1. januar 2010.

Stk. 5. Bekendtgørelse nr. 1018 af 19. oktober 2004 om jagtmåder og jagtredskaber ophæves.