Bekendtgørelse nr. 860 · 2007

Historisk

Bekendtgørelse om international roaming

Bekendtgørelse om international roaming

Dokumentdato: 4. jul. 2007Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Arkiveret observation. Du læser en kildeversion fra 27. sep. 2026. Dette er ikke et opslag i retstilstanden på den dato. Se senest hentede version →
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1.§-link ↗

Bestemmelserne i denne bekendtgørelse finder anvendelse på tilsyn med overholdelse af Det Europæiske Fællesskabs forskrifter om roaming på offentlige mobiltelefonnet i Fællesskabet, på sanktioner, som pålægges i forbindelse med dette tilsyn, samt på påklage af afgørelser, som træffes i forbindelse hermed.

§ 2.§-link ↗

IT- og Telestyrelsen fører tilsyn med og træffer afgørelser om udbydere af offentlige elektroniske kommunikationsnet eller -tjenesters overholdelse af bestemmelser i Det Europæiske Fællesskabs forskrifter om roaming på offentlige mobiltelefonnet i Fællesskabet.

Stk. 2. I forbindelse med afgørelser efter stk. 1 kan IT- og Telestyrelsen meddele påbud om overholdelse af bestemmelser i Det Europæiske Fællesskabs forskrifter om roaming på offentlige mobiltelefonnet i Fællesskabet.

§ 3.§-link ↗

IT- og Telestyrelsen kan pålægge udbydere af offentlige elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester, som et påbud retter sig imod, tvangsbøder med henblik på at gennemtvinge efterkommelse heraf, hvis parten har undladt at efterkomme påbuddet.

Stk. 2. Adgangen til at pålægge tvangsbøder, jf. stk. 1, gælder ikke i forhold til udbydere af offentlige elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester, der er hjemmehørende i et andet EU-land end Danmark eller et EØS-land.

Stk. 3. Der er udpantningsret for beløb som nævnt i stk. 1.

§ 4.§-link ↗

Klager over IT- og Telestyrelsens afgørelser i henhold til § 2, stk. 1 indbringes for Teleklagenævnet i overensstemmelse med §§ 101, 102 og 110 i lov om konkurrence- og forbrugerforhold på telemarkedet samt bekendtgørelse om Teleklagenævnets virksomhed.

§ 5.§-link ↗

Bekendtgørelsen træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Lovtidende.