Dokumenttekst
Dokumenttekst
Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om uddannelsen til maskinsnedker, trædrejer og produktionsassistent (Ny karakterskala) § 1 I bekendtgørelse nr. 1235 af 10. december 2004 om uddannelsen til maskinsnedker, trædrejer og produktionsassistent foretages følgende ændringer: 1. I § 5, stk. 2, § 29, stk. 4, 1. pkt., § 30, stk. 6, 1. pkt., § 31, stk. 4, og § 32, stk. 2, ændres »6« til: »02«. 2. I § 26, stk. 1, ændres »13-skalaen« til: »7-trins-skalaen«. 3. § 26, stk. 2 , affattes: »Stk. 2. Det samlede eksamensresultat ved svendeprøven udtrykkes ved en gennemsnitskarakter og en af de betegnelser uden tal, som er angivet i nr. 1-5: 1) Under 02: Ikke bestået. 2) 2,0 – 8,4: Bestået. 3) 8,5 – 10,5: Bestået med ros. 4) 10,6 – 11,4: Bestået med bronzemedalje. 5) 11,5 – 12,0: Bestået med sølvmedalje.« § 2 Stk. 1. Bekendtgørelsen træder i kraft 1. august 2007. Stk. 2. 13-skalaen finder dog anvendelse ved syge- eller omprøve, der aflægges i stedet for prøve, der skulle have været aflagt før 1. august 2007. Undervisningsministeriet, den 4. juli 2007 P.M.V. Roland S. Østerlund Uddannelsesdirektør /Martin Bülow