§ 1.§-link ↗
Uddannelsen til højere teknisk eksamen er en 3-årig ungdomsuddannelse, som er målrettet mod unge med interesse for viden, fordybelse, perspektivering og abstraktion. Uddannelsen udgør en helhed og afsluttes med en eksamen efter national standard.
Stk. 2. Formålet med uddannelsen er at forberede eleverne til videregående uddannelse, herunder at de tilegner sig almendannelse, viden og kompetencer gennem uddannelsens kombination af faglig bredde og dybde og gennem samspillet mellem fagene.
Stk. 3. Eleverne skal gennem uddannelsens faglige og pædagogiske progression udvikle faglig indsigt og studiekompetence. De skal opnå fortrolighed med at anvende forskellige arbejdsformer og evne til at fungere i et studiemiljø, hvor kravene til selvstændighed, samarbejde og sans for at opsøge viden er centrale.
Stk. 4. Uddannelsen skal have et dannelsesperspektiv med vægt på elevernes udvikling af personlig myndighed. Eleverne skal derfor lære at forholde sig reflekterende og ansvarligt til deres omverden: medmennesker, natur og samfund, og til deres egen udvikling. Uddannelsen skal tillige udvikle elevernes kreative og innovative evner samt deres kritiske sans.
Stk. 5. Uddannelsen og skolekulturen som helhed skal forberede eleverne til medbestemmelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Undervisningen og hele dagliglivet må derfor bygge på åndsfrihed, ligeværd og demokrati. Eleverne skal derigennem opnå forudsætninger for aktiv medvirken i et demokratisk samfund og forståelse for mulighederne for individuelt og i fællesskab at bidrage til udvikling og forandring samt forståelse af såvel det nære som det europæiske og globale perspektiv.
§ 2.§-link ↗
Htx-uddannelsen gennemføres med vægt på erhvervsrelaterede perspektiver.
Stk. 2. Htx-uddannelsens studiekompetencegivende sigte realiseres inden for teknologiske og naturvidenskabelige fagområder i kombination med almene fag i øvrigt. Uddannelsen skal udvikle elevernes evne til faglig fordybelse og deres forståelse af teoretisk viden som redskab for analyse af virkelighedsnære forhold, herunder ved kombination af teori og praktik i værksteder og laboratorier.
§ 3.§-link ↗
Højere teknisk eksamen kan opnås som 1) en samlet højere teknisk eksamen efter et 3-årigt, eventuelt 4-årigt uddannelsesforløb. 2) en enkeltfags højere teknisk eksamen, der sammensættes af prøvekarakterer i alle obligatoriske fag, studieområdet og valgfag.
§ 4.§-link ↗
I både det 3-årige uddannelsesforløb og i de særligt tilrettelagte 4-årige forløb er uddannelsestiden mindst 2630 timer á 60 minutter.
Stk. 2. For elever, der har fået godkendt merit kan skolens leder tilrettelægge individuelle forløb med en uddannelsestid på under 2630 timer.
Stk. 3. Uddannelsen omfatter ud over studieområdet og studieretningsprojektet op til 14 fag på C-, B- og A-niveau, hvor ét fag kan sammensættes af et obligatorisk fag og et valgfag.
Stk. 4. Uddannelsen omfatter op til 26 blokke, hvor en blok svarer til et fag på C-niveau, eller en udbygning af et fag fra C- til B-niveau henholdsvis B- til A-niveau. Fag på B-niveau svarer til 2 blokke og fag på A-niveau svarer til 3 blokke.
Stk. 5. Skolens leder kan tillade, at den enkelte elevs forløb efter elevens ønske kan omfatte yderligere 1 eller 2 blokke, hvis de anvendes til løft af et eller to fag fra C- til B-niveau eller fra B- til A-niveau, eller at eleven som valgfag kan få et sprog på B- eller A-niveau som 2. fremmedsprog.
Stk. 6. Skolens leder kan efter ansøgning tillade, at en elev, der har fået merit i uddannelsen efter reglerne i meritbekendtgørelsen, og som derfor bliver fritaget fra dele af undervisningen, kan anvende den ledigblevne tid til at gennemføre yderligere valgfag, der kan indgå i htx-uddannelsen, herunder til at hæve niveauet i obligatoriske fag.
§ 5.§-link ↗
Uddannelsestiden omfatter den samlede lærerstyrede elevaktivitet, dvs. den tid, eleverne deltager i forskellige former for lærerstyret undervisning og i øvrige aktiviteter, som er organiserede af skolen til realisering af uddannelsens formål, herunder faglig og metodisk vejledning, jf. § 35, stk. 1.
Stk. 2. Elevernes forberedelse til undervisningen, det skriftlige arbejde, de officielle prøver, vejledning til gennemførelse af uddannelsen, jf. § 35, stk. 2, uddannelses- og erhvervsvejledning, jf. § 35, stk. 3, frivillig undervisning, jf. § 30, og studiekredse, jf. § 31, er ikke omfattet af uddannelsestiden.
§ 6.§-link ↗
En højere teknisk eksamen består af fag på gymnasialt C-, B- og A-niveau, hvor A er det højeste niveau.
Stk. 2. Alle elever skal mindst have 3 fag på A-niveau, mindst 3 fag på B-niveau og mindst 1 fag på C-niveau. For elever, der har flere end 3 fag på A-niveau, kan mindstekravet til antallet af fag på B-niveau reduceres med det antal fag på A-niveau, eleven har ud over mindstekravet.
§ 7.§-link ↗
Uddannelsens fag gennemføres delvist inden for rammerne af studieområdet, jf. § 65, stk. 2 og 3.
Stk. 2. I studieområdet skal der lægges vægt på at styrke samspillet mellem fagene, på progression i undervisningen og på de kompetencer, eleverne opbygger gennem det faglige arbejde, med henblik på uddannelsens formål.
Stk. 3. Studieområdet er opdelt i del 1 og 2. Del 1 følges i grundforløbet, og del 2 følges i studieretningsforløbet. Skolens leder kan dog beslutte at lade studieområdet del 1 udstrække i op til et år.
§ 8.§-link ↗
Uddannelsen struktureres i et grundforløb med en uddannelsestid på 425-500 timer og et efterfølgende studieretningsforløb i den resterende del af uddannelsestiden.
Stk. 2. Skolens leder fordeler uddannelsestiden i de enkelte fag mellem grundforløb og studieretningsforløb.
§ 9.§-link ↗
De obligatoriske fag og niveauer i uddannelsen er dansk A, teknik A, engelsk B, fysik B, kemi B, matematik B, teknologi B, biologi C, kommunikation/it C, samfundsfag C og teknologihistorie C, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Elever, der følger undervisning i idehistorie B, er dog fritaget for at følge undervisning i teknologihistorie C. Fremmedsprog
§ 10.§-link ↗
Fremmedsprog ud over engelsk kan gennemføres som fortsættersprog eller som begyndersprog.
Stk. 2. Ved fortsættersprog forstås sprog, hvori eleven har fulgt prøveforberedende undervisning i folkeskolen i 2 – 4 år i 7. – 10. klasse eller har tilsvarende kvalifikationer. Fortsættersprog er fransk fortsættersprog eller tysk fortsættersprog.
Stk. 3. I fagene fransk og tysk indplacerer skolens leder eleverne på begynder- eller fortsættersprog, Indplaceringen sker på grundlag af den enkelte elevs kvalifikationer i faget. Grundforløb
§ 11.§-link ↗
Grundforløbet består af fagene dansk, engelsk og matematik samt helt eller delvist studieområdet del 1, som omfatter særfaglig og tematisk organiseret undervisning inden for teknologiske, samfundsvidenskabelige og naturvidenskabelige områder både hver for sig og på tværs. Endvidere skal der i et eller flere temaer tværgående indgå en sproglig og kommunikativ dimension, en it-dimension og en innovations- og iværksætterorienteret dimension. Aktiviteter, hvor eleverne får mulighed for fysisk udfoldelse, indsigt i betydningen heraf samt indsigt i andre forhold af betydning for deres personlige sundhed skal indgå.
Stk. 2. Grundforløbet skal omfatte værkstedsmæssig undervisning.
Stk. 3. Fagene dansk, engelsk og matematik i grundforløbet tildeles mindst 40 timers uddannelsestid i grundforløbet.
Stk. 4. Såfremt skolens leder har benyttet muligheden i § 7, stk. 3, sidste pkt., for at lade studieområdet del 1 udstrække i op til et år, kan skolen beslutte, at der fra grundforløbets start påbegyndes undervisning i yderligere et eller flere fag end de i stk. 1 nævnte. Studieretningsforløb
§ 12.§-link ↗
Studieretningsforløbet består af obligatoriske fag, studieområdet del 2, studieretningsfag, valgfag samt et studieretningsprojekt.
Stk. 2. Såfremt skolens leder har benyttet muligheden i § 7, stk. 3, sidste pkt., for at lade studieområdet del 1 udstrække i op til et år, består studieretningsforløbet tillige af den resterende del af studieområdet del 1.
Stk. 3. I fag, der afsluttes på C-niveau ved udgangen af 1. år, skal der, ud over uddannelsestiden i grundforløbet, jf. § 11, stk. 3, afsættes mindst 40 timers uddannelsestid til det pågældende fag, inkl. tid til studieområdet, jf. § 63.
§ 13.§-link ↗
Hvert studieretningsforløb skal indeholde 3 studieretningsfag, der er på AAA-, AAB-, AAC-, ABB- eller ABC-niveau.
§ 14.§-link ↗
Mulige studieretningsfag på A-niveau er: Engelsk, fysik, kemi, kommunikation/it, jf. dog stk. 2, matematik og teknologi.
Stk. 2. En studieretning kan ikke indeholde både faget kommunikation/it A og faget informationsteknologi B.
§ 15.§-link ↗
Mulige studieretningsfag på B-niveau er: Biologi, design, idehistorie, informationsteknologi og samfundsfag.
§ 16.§-link ↗
Mulige studieretningsfag på C-niveau er fag fra en anden gymnasial uddannelse eller fra valgfagsbekendtgørelsen. Dette gælder dog ikke fag fra andre gymnasiale uddannelser, som allerede indgår i htx-uddannelsen, informationsteknologi C og datalogi C. Bindinger
§ 17.§-link ↗
Der er bindinger mellem studieretningsfagene, jf. bilag 4.
§ 18.§-link ↗
Skolen vælger 3. studieretningsfag, således at samtlige studieretningsfag i en studieretning har gode muligheder for fagligt samspil og bindingerne, jf. bilag 4, er opfyldt for de indgående fag.
Stk. 2. Undervisningsministeriet kan efter ansøgning fra den enkelte skole godkende udbud af studieretninger med flere fag, end det kræves efter § 13.
Stk. 3. For elever, der i studieretningsforløbet skifter uddannelse eller skole, og for elever, der har fået merit, kan det ene af de to studieretningsfag på højeste niveau (AA- eller AB-niveau) efter skolens leders afgørelse afvige fra resten af klassens både med hensyn til fag og niveau. Af samme årsager kan det 3. studieretningsfag efter skolens leders afgørelse afvige fra resten af klassens både med hensyn til fag og niveau.
Stk. 4. Skolens leder kan efter ansøgning fra en elev tillade eleven at skifte til en anden studieretning på skolen. Studieretningsprojekt
§ 19.§-link ↗
Studieretningsprojektet skrives i 2 eller 3 fag med udgangspunkt i et studieretningsfag, som eleven har på A-niveau, og med inddragelse af andre studieretningsfag på C-, B- eller A-niveau og/eller obligatoriske fag på A-niveau, jf. bilag 5.
Stk. 2. Fag på A-niveau, der afsluttes med en projektprøve eller tilsvarende, kan dog ikke indgå i studieretningsprojektet. Omfatter en studieretning ikke andre studieretningsfag på A-niveau tager studieretningsprojektet udgangspunkt i et studieretningsfag på B-niveau.
Stk. 3. Såfremt eleven vælger at inddrage et studieretningsfag på B- eller C-niveau, der blev afsluttet før 3. år, jf. § 65, stk. 4, skal skolens leder sikre, at eleven tilbydes faglig og metodisk vejledning i faget.
Stk. 4. Eleven vælger studieretningsprojektets fagkombination. Et fag, der indgår i en elevs studieretningsprojekt, indgår på det højeste niveau, eleven har eller har haft faget. Blandede studieretninger
§ 20.§-link ↗
For elever fra 2 studieretninger, der på grund af antallet af tilmeldte ikke har kunnet oprettes enkeltvist, kan der etableres 1 blandet studieretningsklasse, hvor eleverne fra de 2 studieretninger samlæses i de obligatoriske fag i studieretningsforløbet og i enten mindst 1 studieretningsfag på A-niveau eller i 2 studieretningsfag på samme niveau.
§ 21.§-link ↗
Hvis skolens leder beslutter at sammenlægge 2 eksisterende studieretningsklasser til én studieretningsklasse, skal sammenlægningen varsles over for de berørte elever og lærere i så god tid, at der er mulighed for at tilvejebringe en tilstrækkelig overensstemmelse mellem klassernes faglige indhold og opfyldelse af de faglige mål og til at gennemføre en fornyet planlægning af undervisningen i den sammenlagte klasse.
Stk. 2. Sammenlægninger af studieretningsklasserne til én klasse kan kun finde sted, hvis eleverne fra de 2 studieretninger samlæses i de obligatoriske fag i studieretningsforløbet og i enten mindst 1 studieretningsfag på A-niveau eller i 2 studieretningsfag på samme niveau. Valgfag
§ 22.§-link ↗
Hver elev skal i uddannelsen gennemføre mindst ét valgfag.
§ 23.§-link ↗
Valgfag kan være fag fra valgfagsbekendtgørelsen eller fag fra de øvrige gymnasiale uddannelser, jf. bilag til bekendtgørelserne om uddannelserne til stx, hf og hhx, jf. dog § 24. De fag, der er beskrevet i bilagene til denne bekendtgørelse, kan også udbydes som valgfag.
Stk. 2. Skolens leder oplyser samtidig med, at et valgfag udbydes, efter hvilken bekendtgørelse faget planlægges læst, såfremt det planlægges læst efter andre gymnasiale bekendtgørelser end nærværende eller valgfagsbekendtgørelsen.
Stk. 3. En elev kan ikke vælge det samme fag og niveau mere end én gang.
§ 24.§-link ↗
Kun ét af følgende fag kan indgå som valgfag- eller studieretningsfag: 1) datalogi C, 2) informationsteknologi C, 3) informationsteknologi B, 4) it B, 5) it A, 6) kommunikation/it A.
§ 25.§-link ↗
En elev skal følge eller have fulgt undervisningen på det nærmest underliggende niveau i et fag, før eleven kan påbegynde undervisningen på et højere niveau i faget. Skolens leder kan dog tillade, at dette krav fraviges, såfremt elevens reelle faglige kvalifikationer skønnes at være tilstrækkelige. Sammenlægning af valghold
§ 26.§-link ↗
Hvis skolens leder beslutter at sammenlægge 2 eksisterende valghold til ét hold, skal sammenlægningen varsles over for de berørte elever og lærere i så god tid, at der er mulighed for at tilvejebringe en tilstrækkelig overensstemmelse mellem holdenes faglige indhold og opfyldelse af de faglige mål og til at gennemføre en fornyet planlægning af undervisningen på det sammenlagte hold. Øvrige undervisningsaktiviteter i uddannelsestiden
§ 27.§-link ↗
Dele af uddannelsestiden kan organiseres og tilrettelægges som ekskursioner mv.
Stk. 2. Alle ekskursioner skal godkendes af skolens leder og skal indgå i opfyldelsen af de faglige mål og kunne erstatte den undervisning, de træder i stedet for.
§ 28.§-link ↗
Skolens leder kan beslutte, at der som led i undervisningen afholdes fællesarrangementer og temadage samt give mulighed for praktikophold.
Stk. 2. Fællesarrangementer omfatter mere end én klasse eller ét hold og kan afholdes på tværs af årgange.
Stk. 3. Temadage kan anvendes til aktiviteter på tværs af årgange, klasser og hold og skal have en sådan karakter, at der kan arbejdes fagligt og pædagogisk relevant på et gymnasialt niveau.
Stk. 4. Praktik er ophold på en virksomhed, en institution eller lignende for én eller flere elever. Praktik kan indgå i et undervisningsforløb i alle fag eller deres samspil eller i forbindelse med studieretningsprojektet.
Stk. 5. Alle fællesarrangementer, temadage og praktikophold skal godkendes af skolens leder og skal indgå i opfyldelsen af uddannelsens mål.
§ 29.§-link ↗
Dele af uddannelsestiden kan foregå ved en udenlandsk uddannelsesinstitution for elever, der har tilmeldt sig en særlig ordning, hvor dette på forhånd er planlagt. Aktiviteter uden for uddannelsestiden
§ 30.§-link ↗
Skolen kan tilbyde eleverne frivillig undervisning. Undervisningen, der kan tilbydes grupper af elever på tværs af årgange, klasser og hold, kan ikke omfatte prøverelateret, faglig undervisning. Undervisningen er gratis for eleverne.
Stk. 2. Deltagelse i frivillig undervisning kan ikke gøres til en betingelse for den enkelte elevs muligheder for valg af studieretning, valgfag eller andre aktiviteter, der udbydes af skolen som en del af uddannelsen.
§ 31.§-link ↗
Skolen kan tilbyde eleverne studiekredse. Studiekredse kan tilbydes grupper af elever på tværs af årgange, klasser og hold. Studiekredse kan ikke omfatte prøverelateret faglig undervisning. Deltagelse er frivillig og gratis for eleverne.
Stk. 2. Deltagelse i frivillige studiekredse kan ikke gøres til en betingelse for den enkelte elevs muligheder for valg af studieretning, valgfag eller andre aktiviteter, der udbydes af skolen som en del af uddannelsen.
§ 32.§-link ↗
Skolens leder kan tilbyde eleverne mulighed for at anvende skolens faciliteter som lektiecafé eller lignende for derved at styrke studiemiljøet og grundlaget for, at alle elever opnår et godt fagligt udbytte. Læreplaner
§ 33.§-link ↗
Indholdet af og målene for undervisningen i de enkelte fag, i studieområdet og i studieretningsprojektet fremgår af læreplanerne, jf. bilag 2-3 og 5-29 samt de i § 23 nævnte bilag.
Stk. 2. I enkeltfagsundervisning, jf. kapitel 8, indgår punkt 3.4 (samspil med andre fag) i læreplanerne ikke.
§ 34.§-link ↗
Undervisningssproget er dansk, medmindre undervisningen foregår ved en udenlandsk institution, jf. § 29. Undervisningsministeriet kan i andre tilfælde godkende, at undervisningssproget er engelsk, tysk eller fransk.
Stk. 2. I undervisningen anvendes en fælles grammatisk terminologi. Fremmedsprogede tekster kan benyttes ved undervisningen i alle fag og i deres samspil.
Stk. 3. Undervisningen skal løbende omfatte træning i studiemetodik.
§ 35.§-link ↗
Skolens leder skal sikre, at der gives faglig og metodisk vejledning i de enkelte fag og i samspillet mellem fagene som en del af uddannelsestiden.
Stk. 2. Lederen skal sikre, at der ud over den i stk. 1 nævnte vejledning uden for uddannelsestiden tilbydes eleverne individuel og kollektiv rådgivning og vejledning til gennemførelse af uddannelsen, jf. bekendtgørelse om vejledning om gennemførelse af uddannelser på Undervisningsministeriets område.
Stk. 3. Den uddannelses- og erhvervsvejledning, som eleverne modtager i henhold til bekendtgørelse om vejledning om valg af videregående uddannelse og erhverv, ligger uden for uddannelsestiden.
Stk. 4. Lederen træffer nærmere beslutning om organiseringen og tilrettelæggelsen af vejledningen i henhold til stk. 2. Eleverne har pligt til at deltage i den vejledning, der gives efter stk. 1-3.
§ 36.§-link ↗
Skolen fastlægger rammerne for oprettelse af klasser og hold.
Stk. 2. Skolens leder træffer beslutning om fordeling af eleverne i de enkelte klasser og på hold. I forbindelse med organiseringen af grundforløbet skal skolens leder i videst muligt omfang tage hensyn til elevernes forhåndstilkendegivelser om studieretning.
Stk. 3. Ved fordeling af eleverne i klasser i studieretningsforløbet skal skolens leder i videst muligt omfang tage hensyn til elevernes ønsker om studieretning og valgfag.
§ 37.§-link ↗
Skolens leder kan tillade, at en elev fra en anden gymnasial uddannelse, der har valgt et fag i htx-uddannelsen, optages i en eksisterende klasse eller på et eksisterende hold. Udbud og oprettelse af studieretninger og fag
§ 38.§-link ↗
Skolen træffer beslutning om sit udbud af studieretninger og valgfag, herunder kriterier for oprettelse af studieretninger og valgfag. Eleverne gøres bekendt med de fastsatte kriterier.
Stk. 2. Skolens leder skal gruppere udbuddet af studieretninger i følgende hovedkategorier: Kommunikationstekniske, naturvidenskabelige og teknologiske studieretninger. Lederen afgør ud fra studieretningens to fag på højeste niveau, hvilken hovedkategori en studieretning henhører under.
Stk. 3. Antallet af forskellige studieretninger skal stå i rimeligt forhold til antallet af skolens elever i skolens htx-uddannelse. Alle skoler skal dog hver udbyde mindst to forskellige studieretninger, hvoraf mindst én skal indeholde matematik A.
Stk. 4. Hvis en skole udbyder htx-uddannelsen på flere forskellige adresser, gælder stk. 3 for alle adresserne.
§ 39.§-link ↗
Hver skole skal som enten valgfag eller studieretningsfag på et højere niveau end uddannelsens obligatoriske fag udbyde undervisning i følgende fag: 1) biologi, 2) engelsk, 3) fysik, 4) kemi, 5) matematik, 6) samfundsfag, 7) teknologi.
Stk. 2. Skolen skal som valgfag udbyde tysk C eller fransk C som fortsættersprog.
Stk. 3. Skolen skal ved sit udbud sikre, at eleverne får mulighed for at sammensætte uddannelsen, så den opfylder kravene hertil i denne bekendtgørelse.
Stk. 4. Hvis en skole udbyder htx-uddannelsen på flere forskellige adresser, gælder stk. 1 - 2 for alle adresserne.
§ 40.§-link ↗
En studieretning må udelukkende navngives med navnene på de to fag på højeste niveau i studieretningen, jf. dog stk. 2. Såfremt det ikke er entydigt, hvilke fag der i en studieretning skal anses for de to fag på højeste niveau, afgør skolen selv, hvilke to af studieretningens fag der tilsammen skal udgøre navnet.
Stk. 2. Skolen må gerne på sin hjemmeside, på informationsmøder og i informationsbrochurer informere yderligere om indholdet af og sigtet med de enkelte studieretninger, herunder påtænkte niveauer. Informationen skal fokusere på det centrale indhold i den enkelte studieretning og må ikke stride mod § 44, stk. 2 og 3.
§ 41.§-link ↗
Skolen skal udbyde mindst 2 af følgende teknikfag: Byggeri og energi, design og produktion eller proces, levnedsmiddel og sundhed.
Stk. 2. Skolen sammensætter sine teknikfag så de anvendte temaer afspejler skolens udbud på andre uddannelsesområder eller afspejler skolens faglige udviklingsområder.
§ 42.§-link ↗
Skolens leder træffer beslutning om oprettelse af konkrete studieretninger og kan herunder træffe beslutning om oprettelse af blandede studieretningsklasser, jf. § 20. Lederens beslutning kan indebære, at ikke alle elevers ønsker om studieretning tilgodeses.
Stk. 2. På hver skole skal der som minimum oprettes én studieretning, der indeholder matematik A, medmindre dette af økonomiske grunde i helt særlige tilfælde ikke er muligt. Såfremt denne studieretning ikke oprettes, skal skolen på anden vis sikre, at eleverne tilbydes matematik A.
Stk. 3. Hvis en skole udbyder htx-uddannelsen på flere forskellige adresser, gælder stk. 2 for alle adresserne.
§ 43.§-link ↗
Skolens leder træffer afgørelse om oprettelse af konkrete valgfag. Lederens beslutning kan indebære, at ikke alle elevers ønsker om valgfag tilgodeses. Lederen skal sikre, at alle elever kan opfylde kravene til uddannelsen.
§ 44.§-link ↗
Skolens udbud af studieretninger og valgfag skal offentliggøres senest den 1. december forud for fristen for ansøgning om optagelse. Udmeldingen sker på skolens hjemmeside og på et eventuelt orienteringsmøde for kommende 1. års elever. Såfremt nogle valgfag kun udbydes i forbindelse med visse studieretninger, skal dette fremgå af hjemmesiden.
Stk. 2. Skolens udmelding skal for den enkelte studieretning indeholde information om, hvilke to studieretningsfag, der indgår som studieretningens to fag på højeste niveau, jf. § 40, stk. 1, men må ikke oplyse fagenes niveau, jf. dog § 40, stk. 2. Skolens udmelding skal endvidere indeholde oplysning om, hvilket eller hvilke fag der påtænkes som mulige eller muligt tredje eller fjerde studieretningsfag, jf. § 18, stk. 2.
Stk. 3. Skolens udmelding skal endvidere informere om, hvilke af valgfagene tysk fortsættersprog C eller fransk fortsættersprog C, der udbydes, jf. § 39, stk. 2.
§ 45.§-link ↗
Skolens leder skal senest 1. november i grundforløbet oplyse om fag og niveau for de to fag på højeste niveau i hver studieretning. Samtidig skal lederen meddele niveauerne for de mulige 3. studieretningsfag om de udbudte valgfag og disses niveau. Elevens valg af studieretning og valgfag
§ 46.§-link ↗
Skolens leder indhenter tidligst den 1. december i grundforløbet elevernes ønsker om studieretning. Eleverne skal mindst kunne vælge mellem alle de studieretninger, skolen udbød i forbindelse med elevernes ansøgning om optagelse i uddannelsen. Skolen kan udbyde nye studieretninger, herunder studieretninger med nye niveauer.
Stk. 2. Skolens leder fordeler eleverne i studieretninger, så den samlede elevgruppes ønsker inden for de givne rammer tilgodeses i videst muligt omfang. Lederen skal sikre, at sammensætningen af elevernes uddannelsesforløb opfylder uddannelsernes krav.
Stk. 3. Studieretningsforløbet starter i perioden 2. – 20. januar på 1. år. Eleverne skal senest 8 skoledage før studieretningsforløbets start have besked om, i hvilket omfang deres ønsker er blevet opfyldt.
§ 47.§-link ↗
Skolens leder beslutter, hvornår eleverne afgiver ønske om valgfag for det kommende skoleår. Ønskerne skal dog være afgivet senest den 15. april, og de kan kun i helt særlige tilfælde og efter skolens leders konkrete tilladelse ændres efter den 15. april, jf. § 50.
Stk. 2. Eleverne skal kunne vælge mellem mindst alle de valgfag, som skolen udbød, da eleverne søgte optagelse i uddannelsen. Skolen kan dog beslutte, at visse af de udbudte valgfag kun kan vælges på 2. eller 3. år.
Stk. 3. Har nogle valgfag alene været udbudt i tilknytning til bestemte studieretninger, har kun de elever, der har søgt disse studieretninger, krav på at kunne ønske disse valgfag.
§ 48.§-link ↗
Skolens leder fordeler eleverne på valghold, så den samlede elevgruppes ønsker inden for de givne rammer tilgodeses i videst muligt omfang. Lederen skal sikre, at sammensætningen af elevernes uddannelsesforløb opfylder uddannelsernes krav.
§ 49.§-link ↗
Skolens leder kan efter ansøgning tillade, at en elev følger undervisningen i et valgfag, der kan indgå i htx-uddannelsen, på en anden institution.
Stk. 2. Skolens leder kan i ganske særlige tilfælde tillade en elev, der ønsker et valgfag, der indgår som specifikt adgangskrav på en videregående uddannelse, og som ikke oprettes på skolen eller ikke oprettes på det ønskede niveau, eller hvis skematekniske forhold hindrer, at en elev kan blive optaget på et ønsket valghold, at følge undervisning i faget i en anden studieretning. I sådanne tilfælde skal eleven følge den plan, der er lagt for undervisningen i faget.
§ 50.§-link ↗
En elev kan efter at have afgivet ønsker om valgfag og efter at have fået besked om, hvilke valgfag vedkommende har fået, anmode skolens leder om tilladelse til at udskifte et eller flere valgfag. Lederen kan give tilladelse hertil, hvis de samlede krav til uddannelsen fortsat opfyldes.
Stk. 2. Omvalg skal normalt være gennemført, inden undervisningen i valgfaget starter. Omvalg kan dog senest ske 1 måned efter undervisningen i valgfaget er startet, medmindre helt særlige forhold gør sig gældende.
Stk. 3. Hvis skolens leder tillader en elev at skifte valgfag, og skiftet indebærer, at eleven ikke har kunnet aflægge en eventuel prøve i faget på et lavere niveau, kan lederen samtidig beslutte, at eleven ikke behøver at aflægge prøven på dette lavere niveau. En elev, der skal aflægge denne prøve, skal aflægge prøven inden eller snarest muligt efter skiftet. Skoleår og ferie
§ 51.§-link ↗
Skolen træffer beslutning om undervisningens start.
Stk. 2. Undervisningsministeriet fastsætter det seneste tidspunkt for afslutning af undervisningen for hvert klassetrin ved offentliggørelsen af den årlige plan for eksamens afholdelse.
Stk. 3. Skolen træffer beslutning om antallet af skoledage og om placering af ferie- og fridage.
§ 52.§-link ↗
Undervisningen planlægges og gennemføres, så målene for både uddannelsen som helhed og for de enkelte fag, jf. læreplanerne i bilag 2-3 og 5-29, opfyldes.
§ 53.§-link ↗
Undervisningen skal tilrettelægges under hensyntagen til elevernes forskellige evner og forudsætninger.
§ 54.§-link ↗
I studieretningsforløb skal klasserne undervises samlet i obligatoriske fag og studieretningsfag, jf. dog stk. 2-3.
Stk. 2. Dele af undervisningen i teknikfag kan organiseres på tværs af klasser.
Stk. 3. I valgfag kan undervisningen organiseres i hold på tværs af klasser og klassetrin.
§ 55.§-link ↗
Når undervisningen i et fag eller i forløb, hvor flere fag spiller sammen, varetages af flere lærere, skal skolens leder fastlægge en ansvarsfordeling for den samlede undervisning, evaluering og prøver.
§ 56.§-link ↗
Skolens leder sammensætter for grundforløbet og for hver studieretningsklasse et eller flere lærerteam. Desuden kan lederen sammensætte lærerteam efter andre kriterier. Et lærerteam kan efter behov fungere i kortere eller længere tid.
Stk. 2. Lederen beslutter, hvilke opgaver der tillægges det enkelte lærerteam med hensyn til planlægning, gennemførelse, evaluering og udvikling.
§ 57.§-link ↗
Skolens leder fastlægger efter drøftelse med relevante lærerteam en overordnet, kortfattet og overskuelig plan (studieplanen) for undervisningen. Studieplanen skal sikre sammenhæng og kontinuitet i uddannelsen, og studieplanen er udgangspunktet for lærerteamets fælles planlægning.
Stk. 2. Studieplanen skal indeholde en klar ansvarsfordeling mellem lærerne og sikre sammenhæng mellem enkeltfaglige og flerfaglige undervisningsforløb.
§ 58.§-link ↗
Studieplanen skal omfatte alle klassens fag og deres samspil for derigennem at sikre progression og variation i brugen af forskellige arbejdsformer, herunder skriftligt arbejde, virtuelle forløb, projektarbejde og ekskursioner.
§ 59.§-link ↗
Studieplanen justeres løbende og skal formidles på skolens hjemmeside i overensstemmelse med bestemmelserne i lov om gennemsigtighed og åbenhed i uddannelserne m.v.
§ 60.§-link ↗
Skolens leder skal sikre, at der er tydelige mål for elevernes faglige, almene og personlige kompetencer som forudsætning for faglig fordybelse, studiekompetence og personlig udvikling, jf. uddannelsens formål i kapitel 1.
Stk. 2. Ud over de særfaglige mål skal lederen sikre elevernes 1) mundtlige og skriftlige udtryksfærdighed og formidlingsevne, 2) grundlæggende it-kompetencer, herunder en sikring af at eleverne behersker it-baserede kommunikationsfora, og 3) bevidsthed om og evne til at kunne håndtere egne læreprocesser og beherskelse af forskellige arbejdsformer.
Stk. 3. Lederen skal sikre, at det skriftlige arbejde i fagenes samspil og i de enkelte fag, herunder fag med forhåndstildelt tid til skriftligt arbejde, jf. § 74, stk. 2, indgår i en fælles plan for det skriftlige arbejde med henblik på realisering af såvel de fagspecifikke mål som målene anført i stk. 1 og 2.
Stk. 4. Lederen skal sikre, at elevernes arbejdsbyrde fordeles jævnt over hele uddannelsesforløbet.
§ 61.§-link ↗
Når undervisningen starter i et nyt fag eller på et nyt niveau, skal eleverne have forelagt en plan for undervisningen eller medvirke ved udarbejdelsen af en sådan. For de senere faser planlægger elever og lærere i fællesskab arbejdet.
§ 62.§-link ↗
Skolens leder skal sikre, at der sker en koordinering af undervisningen og det skriftlige arbejde. Koordineringen skal gøre det muligt at kombinere samtidige undervisningsforløb til forskellige niveauer i samme fag i overensstemmelse med fagets mål og indholdskrav. Uddannelsestid
§ 63.§-link ↗
De enkelte fag og forløb har følgende rammer for deres uddannelsestid: 1) Biologi B: 190 timer 2) Dansk A: 260 timer 3) Engelsk B: 210 timer 4) Fysik B: 190 timer 5) Idéhistorie B: 150 timer 6) Kemi B: 190 timer 7) Kommunikation/it A: 285 timer 8) Matematik B: 285 timer 9) Studieretningsprojektet: 30 timer 10) Teknikfag A: 295 timer 11) Teknologi B: 330 timer
Stk. 2. Der afsættes 75 timer til øvrige fag på C-niveau, 200 timer til fag på B-niveau, 125 timer til løft fra C- til B-niveau og 125 timer til løft fra B- til A-niveau.
Stk. 3. Den angivne uddannelsestid omfatter uddannelsestiden til fagenes samspil i studieområdet, jf. bilag 2-3, samt uddannelsestid, der anvendes i henhold til § 67.
§ 64.§-link ↗
Den uddannelsestid, de enkelte fag er tildelt, jf. § 63, skal fordeles mellem de enkelte fag og fagenes samspil, så uddannelsens samlede mål bedst muligt tilgodeses. Skolens leder afgør fordelingen.
Stk. 2. Studieområdet del 1 udgør mindst 270 timer af uddannelsestiden, herunder indgår mindst 15 timer til undervisning i fysisk udfoldelse og personlig sundhed.
Stk. 3. Studieområdet del 2 udgør mindst 210 timer af uddannelsestiden. Uddannelsestid til gennemførelse af studieretningsprojektet indgår ikke i uddannelsestiden til studieområdet.
§ 65.§-link ↗
Skolens leder beslutter efter drøftelse med lærerne, hvordan fordelingen af uddannelsestiden i fagene og i studieområdet, jf. § 64, stk. 1, skal være på de enkelte år, så uddannelsens samlede mål tilgodeses bedst muligt.
Stk. 2. Fordelingen af uddannelsestiden skal foretages således at der i 1. år indgår mindst 100 timers værksteds- og laboratoriemæssig undervisning.
Stk. 3. Fordelingen af uddannelsestiden skal foretages sådan, at fag på A-niveau, der indgår i elevens studieretningsprojekt, altid afsluttes ved afslutningen af 3. år.
Stk. 4. Lederen kan beslutte, at et eller flere studieretningsfag på B- og C-niveau afsluttes før 3. år, jf. dog § 19, stk. 3.
Stk. 5. Fagene teknologi B og matematik B afsluttes efter 2. år, således at teknikfaget kan gennemføres i forlængelse af disse fag.
Stk. 6. Elever, for hvem fagene biologi, kommunikation/it og samfundsfag ikke indgår i studieretningsforløbet, skal kunne afslutte fagene på C-niveau ved afslutningen af 1. år.
§ 66.§-link ↗
Skolens leder fastsætter efter drøftelse med det enkelte lærerteam rammer for uddannelsestidens anvendelse til forskellige arbejdsformer med henblik på at understøtte, at eleverne møder forskellige arbejdsformer.
Stk. 2. Dele af uddannelsestiden kan anvendes til undervisning, der ikke forudsætter samtidig fælles tilstedeværelse af lærer og elever (virtuel undervisning). I grundforløbet kan det højst være 10 procent af uddannelsestiden og i studieretningsforløbet højst 25 procent i hvert fag.
§ 67.§-link ↗
Skolens leder kan beslutte, at op til 7 procent af elevens samlede uddannelsestid anvendes til interne prøver, andre interne evalueringer, interne fællestimer mv. eller andre tværgående uddannelsesaktiviteter i overensstemmelse med uddannelsens formål.
Stk. 2. Lederen beslutter under hensyntagen til uddannelsens formål, hvordan den afsatte tid skal fordeles på de enkelte fag og undervisningsforløb. Skriftligt arbejde
§ 68.§-link ↗
Skolens leder sikrer fordeling af de afsatte ressourcer til at stille skriftlige opgaver og til at evaluere elevernes skriftlige arbejde. Lederen kan som led heri tilgodese oprettelse og vedligeholdelse af vidensbanker for opgaver og opgaveformuleringer samt udvikling og anvendelse af kollektive (herunder it-baserede) rettemetoder, der kan anvendes over for grupper af elever.
Stk. 2. Skriftlige arbejder kan have form af tekster, rapporter, it-præsentationer, multimedieproduktioner m.m.
§ 69.§-link ↗
Det skriftlige arbejde skal anvendes til at sikre kvaliteten af den enkelte elevs uddannelse i forhold til målene for såvel uddannelsen som helhed som for de enkelte fag.
Stk. 2. Der skal være progression i kravene til elevernes skriftlige arbejde.
Stk. 3. Det skriftlige arbejde skal indgå i den løbende interne evaluering.
§ 70.§-link ↗
Skriftligt arbejde skal både inden for det enkelte fag og på tværs af fag bidrage til elevernes kompetenceudvikling ved at 1) udvikle og dokumentere elevernes færdigheder og viden inden for fagområdet, 2) øve eleverne i at formidle fagligt stof i sprogligt korrekt skriftlig form, 3) sikre mulighed for, at eleverne kan gennemføre en selvstændig bearbejdning af problemstillinger, 4) øve eleverne i at udføre en systematisk skriftlig fremstilling, herunder få mulighed for at demonstrere overblik over et fagligt stof, 5) bidrage til elevernes fordybelse i særlige problemstillinger og 6) give grundlag for elevens og lærerens evaluering af elevens standpunkt.
Stk. 2. Skolens leder prioriterer anvendelsen af skriftligt arbejde i såvel det enkelte fag som i fagenes samspil og sikrer koordinering og samarbejde mellem fagene om opnåelse af målene.
§ 71.§-link ↗
Skolens leder beslutter, hvilke opgaver der tillægges den enkelte lærer og det enkelte lærerteam med hensyn til elevernes skriftlige arbejde.
Stk. 2. Omfanget af elevernes skriftlige arbejde skal tilnærmelsesvis være ens for alle studieretninger, idet dog elevtiden i overvejende naturvidenskabelige studieretninger befinder sig i øverste del af elevtidsintervallet i § 74.
Stk. 3. Lederen kan dog tilgodese elever med særlige behov.
§ 72.§-link ↗
Omfanget af det skriftlige arbejde opgøres i elevtid. Elevtiden er den forventede tid en gennemsnitlig elev på det pågældende niveau skal bruge for at udfærdige en besvarelse af en bestemt opgave.
Stk. 2. Elevtiden omfatter ikke interne prøver.
§ 73.§-link ↗
Skolens leder fastsætter efter drøftelse med de involverede lærere principper for, hvordan fastlæggelsen af elevtiden for den enkelte opgave sker. Skolen fordeler elevtiden til skriftligt arbejde, jf. §§ 74-77.
Stk. 2. Eleverne skal på forhånd gøres bekendt med elevtiden for den enkelte opgave.
§ 74.§-link ↗
Der afsættes en elevtid på 735-785 timer over hele uddannelsesforløbet, jf. dog stk. 2, til den enkelte elevs skriftlige arbejde.
Stk. 2. Skolens leder forhåndstildeler følgende timer: 1) mindst 75 timer til dansk A, 2) mindst 160 timer til matematik A, 3) mindst 125 timer til fysik og kemi A. 4) mindst 110 timer til øvrige fag på A-niveau med skriftlig prøve, eller projektprøve, 5) mindst 100 timer til matematik B og teknologi B, 6) mindst 50 timer til engelsk B og 7) mindst 40 timer til fag med afsluttende skriftlig standpunktskarakter (skriftlig årskarakter).
Stk. 3. Hvis en elev har teknologi A som valgfag, forhåndstildeler skolens leder yderligere 40 timer til dette fag.
Stk. 4. For at sikre den samlede målopfyldelse for det enkelte fag skal skolen ved beslutning om, hvorvidt et fag skal tildeles flere timer end den forhåndstildelte mindste elevtid, tage hensyn til, hvordan faget indgår i andet skriftligt arbejde.
§ 75.§-link ↗
Skolens leder beslutter efter drøftelse med de involverede lærere, hvordan den resterende elevtid fordeles, idet skriftligt arbejde inden for følgende områder skal tilgodeses: 1) studieområdet del 1, 2) studieområdet del 2, 3) rapportering af eksperimentelt arbejde, 4) internt bedømte projekter, 5) samarbejde om skriftlige produkter i flere fag, 6) skriftligt arbejde i fag på B-niveau, som eleverne har tilkendegivet at ville vælge som valgfag på A-niveau, og 7) fag i øvrigt.
§ 76.§-link ↗
Mindst 25 procent af den samlede elevtid til skriftligt arbejde, jf. §§ 74-75, skal uafhængigt af studieretningen være knyttet til matematisk-naturvidenskabelige fag og deres samspil indbyrdes og med andre fag.
§ 77.§-link ↗
Der kan afsættes flere timer til skriftligt arbejde end efter § 74, stk. 1, til 1) elever, der har flere end 3 fag på A-niveau, 2) elever, der skifter fag, studieretning eller uddannelse, samt 3) elever i lignende situationer.
§ 78.§-link ↗
Eleverne har i forbindelse med det skriftlige arbejde krav på jævnligt at få tilbagemelding om deres standpunkt, herunder at få en uddybet evaluering af opgavebesvarelsernes styrker og svagheder.
Stk. 2. Skolens leder skal jævnligt sikre sig viden om den enkelte klasses styrker, svagheder og faglige niveau i det skriftlige arbejde. Lederen anvender denne viden til efter drøftelse med det enkelte lærerteam at sikre progression i og en hensigtsmæssig fordeling af det skriftlige arbejde.
§ 79.§-link ↗
Ved evalueringen af elevernes skriftlige arbejde benyttes forskellige evalueringsformer, herunder 1) retning af elevernes individuelle besvarelser af opgaver og test, herunder interne prøver, 2) retning og kommentering af gruppebaserede eller individuelle skriftlige arbejder, herunder interne prøver, 3) kommentering af delvist færdige skriftlige arbejder i en processkrivning, 4) samtaler med elever eller elevgrupper, og 5) kombinationer af ovenstående.
Stk. 2. Skolens leder beslutter, hvordan evalueringen af det skriftlige arbejde foregår.
§ 80.§-link ↗
For elever, der er optaget under TEAM Danmark, og for elever, der er optaget på Musikalsk Grundkursus eller tilsvarende kursus i billedkunst, kan uddannelsen tilrettelægges over 4 år.
Stk. 2. Skolens leder kan for elever, der følger en 4-årig tilrettelæggelse, begrænse elevernes mulighed for at vælge blandt skolens udbud af studieretninger.
§ 81.§-link ↗
Skolens leder kan for elever, der følger en 4-årig tilrettelæggelse af uddannelsen, fravige fagrækken i grundforløbet.
§ 82.§-link ↗
En elev, der i studieretningsforløbet følger en 4-årig tilrettelæggelse af uddannelsen, skal opfylde de generelle krav til uddannelsen. Skolens leder kan dog fravige sammensætningen af den studieretning, eleven er optaget på, så 1) obligatoriske fag på A-niveau afsluttes med udgangen af 3. eller 4. år, 2) det ene af de to studieretningsfag på højeste niveau (AA- eller AB-niveau) kan afvige fra resten af klassens, både med hensyn til fag og niveau, 3) det 3. studieretningsfag kan fravige resten af klassens, og 4) studieretningsfag på A-niveau kan afsluttes i 3. eller 4. år.
Stk. 2. Herudover kan Undervisningsministeriet efter ansøgning fra den enkelte skole godkende andre fravigelser.
Stk. 3. Skolen vælger 3. studieretningsfag. Alle studieretningsfag i en studieretning skal have gode muligheder for fagligt samspil.
§ 83.§-link ↗
Elever, der følger en 4-årig tilrettelæggelse af uddannelsen, kan vælge mellem at skrive et studieretningsprojekt, jf. bilag 5, og en projektopgave, jf. bilag 6.
§ 84.§-link ↗
Hvis skolens leder godkender en elevs ønske om ikke længere at følge den 4-årige tilrettelæggelse af uddannelsen, men i stedet den 3-årige tilrettelæggelse, skal lederen sikre, at elevens uddannelse sammensættes, så den opfylder kravene hertil i denne bekendtgørelse.
Stk. 2. Lederen kan tillade, at elevens studieretningsfag afviger fra resten af klassens efter reglerne i § 18, stk. 3.
§ 85.§-link ↗
Enkeltfagsundervisning udbydes og tilrettelægges som åben uddannelse.
§ 86.§-link ↗
Enkeltfagskursister følger undervisningen på samme vilkår som de øvrige elever, jf. dog § 85.
Stk. 2. Undervisningen i de enkelte fag afsluttes med prøve efter reglerne for 3-årig tilrettelæggelse, jf. dog stk. 3.
Stk. 3. Der afholdes prøve i en særlig tilrettelagt prøve i studieområdet, jf. bilag 3. Det påhviler skolen at sikre, at kursisterne modtager vejledning til at kunne aflægge prøven.
§ 87.§-link ↗
Der afsættes kursisttid til den enkelte kursists skriftlige arbejde. Skolens leder forhåndstildeler følgende timer: 1) mindst 75 timer til dansk A, 2) mindst 160 timer til matematik A, 3) mindst 125 timer til fysik og kemi A, 4) mindst 110 timer til øvrige fag på A-niveau med skriftlig prøve, 5) mindst 50 timer til engelsk B, 6) mindst 100 timer til matematik B, og 7) mindst 40 timer til øvrige fag med afsluttende skriftlig standpunktskarakter (skriftlig årskarakter).
Stk. 2. Ud over den i stk. 1 afsatte kursisttid kan der til alle fag, inkl. fag med skriftlig prøve eller fag, som i det 3-årige forløb har afsluttende skriftlig standpunktskarakter (skriftlig årskarakter), yderligere afsættes op til 15 timers kursisttid til skriftlig træning i andre fag. Skriftligt arbejde inden for følgende områder skal tilgodeses: 1) rapportering af eksperimentelt arbejde, 2) skriftligt arbejde i fag på B-niveau, som findes på A-niveau, 3) skriftligt arbejde i øvrige fag, herunder samarbejde om skriftlige arbejder, der involverer flere fag.
§ 88.§-link ↗
Kapitel 10 om intern evaluering finder ikke anvendelse ved enkeltfagsundervisning, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Lærerne giver to gange årligt kursisterne et tilbud om en vurdering af deres standpunkt. I løbet af sidste semester før undervisningens ophør skal kursister i fag på niveauer, der afsluttes med skriftlig prøve, have tilbud om at udarbejde en skriftlig opgavebesvarelse under eksamenslignende forhold.
§ 89.§-link ↗
Skolens leder kan tillade, at en enkeltfagskursist fra andre gymnasiale uddannelser optages i eksisterende klasser eller på eksisterende hold, der indgår i et 3-årigt uddannelsesforløb. Enkeltfags højere teknisk eksamen
§ 90.§-link ↗
En enkeltfags højere teknisk eksamen skal opfylde samme krav til uddannelsestid, fag og niveauer som angivet i §§ 4 og 6.
Stk. 2. Studieretningsprojektet erstattes af en projektopgave, jf. bilag 6. Kursisten skal enten have aflagt eller indstillet sig til prøve i det eller de fag, der indgår i projektopgaven i den førstkommende eksamenstermin efter, at kursisten har afsluttet undervisningen.
§ 91.§-link ↗
Prøve i de enkelte fag aflægges i den eksamenstermin, der kommer umiddelbart efter undervisningens ophør.
Stk. 2. Aflægges prøve senere, aflægges prøven som selvstuderende, medmindre den aflægges som sygeeksamen.
§ 92.§-link ↗
Selvstuderende skal indstilles til prøve efter regler i bekendtgørelse om prøver og eksamen i folkeskolen og i de almene og studieforberedende ungdoms- og voksenuddannelser. Forud for indstillingen skal den selvstuderende dokumentere, at et eventuelt eksaminationsgrundlag er til stede.
Stk. 2. Selvstuderende aflægger prøve efter de regler, der er fastsat i læreplanen for det pågældende fag, herunder de særlige regler for selvstuderende, der er fastsat i nogle af læreplanerne.
§ 93.§-link ↗
Selvstuderende skal tilbydes faglig vejledning, som kan gives individuelt eller i grupper af selvstuderende.
§ 94.§-link ↗
Selvstuderende, der ønsker at udarbejde en projektopgave, jf. bilag 6, og som ikke i forvejen har udarbejdet et studeretningsprojekt, udarbejder projektopgaven på et tidspunkt, som skolens leder fastsætter.
§ 95.§-link ↗
For selvstuderende, der ønsker at aflægge prøver til en samlet eksamen gælder reglerne om prøveaflæggelse for enkeltfagsstuderende, jf. § 90, dog ikke med hensyn til uddannelsestid.
§ 96.§-link ↗
Skolen udarbejder en evalueringsstrategi. Skolens leder beslutter efter drøftelse med lærere og elever, hvordan strategien omsættes til en evalueringsproces, der omfatter konkret, løbende evaluering af undervisningen og af den enkelte elev både ud fra de mål, der er opstillet for uddannelsen som helhed, og ud fra de mål og bedømmelseskriterier, der er opstillet for fagene mv., jf. de pågældende læreplaner, således at 1) eleverne løbende er orienteret om deres faglige standpunkt, og hvilken udviklingsproces de er i, 2) den enkelte lærer er orienteret om klassens eller holdets elevers faglige standpunkt, og hvordan eleverne udvikler sig i lærerens og klassens andre fag og forløb, 3) undervisningen regelmæssigt evalueres med henblik på at vurdere valgte metoder og planlægge kommende forløb, og 4) skolens leder holder sig orienteret om resultatet af de gennemførte evalueringer.
Stk. 2. Strategien skal lægges på skolens hjemmeside.
Stk. 3. Skolens leder fastlægger ansvarsfordelingen mellem elever, lærere, lærerteam og ledelse for skolens konkrete, løbende evaluering af undervisningen og af den enkelte elev. Skolens leder fastlægger herunder, hvornår og hvordan der skal anvendes fælles evalueringsemner og -metoder på skolen.
§ 97.§-link ↗
Skolen beslutter, hvordan evalueringsstrategien og evaluering af særlige faglige og pædagogiske indsatsområder indgår i skolens kvalitetssystem.
Stk. 2. Skolen beslutter i overensstemmelse med lov om gennemsigtighed og åbenhed, hvilke dele af de gennemførte evalueringer, jf. stk. 1, der offentliggøres. Evaluering af den enkelte elev
§ 98.§-link ↗
Alle større projekter skal evalueres særskilt, og resultaterne af evalueringen forelægges skolens leder.
§ 99.§-link ↗
Den enkelte elevs faglige standpunkt evalueres ved brug af standpunktskarakterer, interne prøvekarakterer og eventuelle udtalelser.
Stk. 2. Standpunktskarakterer udtrykker graden af den enkelte elevs opfyldelse af målene for faglig viden, indsigt og metode i den pågældende læreplan og i forhold til det tidspunkt, hvor karakteren gives. Interne prøvekarakterer udtrykker graden af opfyldelse af målene for faglig viden, indsigt og metode i forhold til den stillede opgave.
§ 100.§-link ↗
Eleverne får 1) standpunktskarakterer som led i den løbende evaluering, 2) standpunktskarakterer ved skoleårets afslutning i fag, der ikke afsluttes, og 3) afsluttende standpunktskarakterer (årskarakterer) ved afslutningen af de enkelte fag.
§ 101.§-link ↗
Skolens leder fastsætter tidspunkterne for afgivelse af standpunktskarakterer, jf. dog stk. 2. Lederen afgør, om eleverne skal have en standpunktskarakter på det højeste niveau eller standpunktskarakterer på begge niveauer, hvis eleverne samtidig følger et fag på to niveauer.
Stk. 2. Ved afslutningen af hvert skoleår får eleverne en standpunktskarakter i de enkelte fag, der ikke afsluttes, medmindre lederen har fritaget eleven for faget i et omfang, der efter lederens vurdering ikke gør det muligt at evaluere eleven. Karakteren indgår i grundlaget for afgørelsen af, om eleven oprykkes til næste år.
§ 102.§-link ↗
I fag, der har skriftlig prøve til højere teknisk eksamen samt i de naturvidenskabelige fag på B-niveau og matematik på B-niveau får eleverne en karakter for det skriftlige standpunkt og en karakter for det mundtlige standpunkt. I alle andre fag sørger skolens leder for, at eleverne får én standpunktskarakter.
§ 103.§-link ↗
Eleverne får afsluttende standpunktskarakter (årskarakter) i alle fag, når faget afsluttes, medmindre skolens leder har fritaget eleven for faget i et omfang, der efter lederens vurdering ikke gør det muligt at evaluere eleven.
Stk. 2. Eleverne får dog kun afsluttende standpunktskarakter (årskarakter) på det højeste niveau, hvis eleverne samtidig følger et fag på to niveauer.
§ 104.§-link ↗
I fag, der har skriftlig prøve til højere teknisk eksamen samt i de naturvidenskabelige fag på B-niveau og matematik på B-niveau sikrer skolens leder, at eleverne får en afsluttende standpunktskarakter (årskarakter) for det skriftlige standpunkt og en standpunktskarakter for det mundtlige standpunkt.
Stk. 2. I alle andre fag får eleven én afsluttende standpunktskarakter (årskarakter).
§ 105.§-link ↗
Afsluttende standpunktskarakterer (årskarakterer) skal være indført i eksamensprotokollen, før planen for mundtlig eksamen offentliggøres. Disse karakterer overføres til elevens eksamensbevis efter reglerne i bekendtgørelse om eksamen og prøver i folkeskolen og i almene studieforberedende ungdoms- og voksenuddannelser.
§ 106.§-link ↗
I løbet af perioden fra starten af 1. år til undervisningens ophør i slutningen af 3. år skal der afholdes i alt mindst 5 prøver, der enten er skriftlige eller mundtlige prøver til eksamen, jf. eksamensbekendtgørelsen, eller af skolens leder fastsatte interne skriftlige eller mundtlige prøver, med henblik på, at eleverne får træning i forskellige prøveformer, der indgår i uddannelsen.
§ 107.§-link ↗
Studieområdet del 1 afsluttes med en intern mundtlig prøve, jf. bilag 2.
Stk. 2. Såfremt skolen har benyttet muligheden i § 7, stk. 3, sidste pkt., for at lade studieområdet del 1 udstrække i op til et år, kan prøven placeres senest ved afslutningen af 1. år.
§ 108.§-link ↗
Hvert lærerteam henholdsvis hver lærer skal ved afslutningen af grundforløbet, ved afslutningen af hvert skoleår og ved afslutningen af undervisningen i det enkelte fag udarbejde en undervisningsbeskrivelse for det enkelte fag.
Stk. 2. Undervisningsbeskrivelser, der udarbejdes ved afslutningen af undervisningen i et fag, indgår som baggrundsoplysninger for de mundtlige prøver. Elever, der tidligere har afsluttet et fag eller forløb på et lavere niveau eller har fået merit for en del af faget eller forløbet, kan, efter aftale med den lærer, der forventes at fungere som eksaminator ved en eventuel mundtlig prøve, benytte undervisningsbeskrivelsen/erne herfra.
Stk. 3. Lærerteamet henholdsvis læreren skal ved udarbejdelsen af undervisningsbeskrivelsen benytte den af Undervisningsministeriet udarbejdede skabelon i det af ministeriet fastsatte format. Ministeriet kan kræve undervisningsbeskrivelserne indsendt og kan forlange, at dette skal ske i et bestemt elektronisk format. Undervisningsbeskrivelsen skal være tilgængelig for skolens censorer.
§ 109.§-link ↗
For en elev, der skifter uddannelse, skole eller studieretning i løbet af et skoleår, skal hvert lærerteam og lærer bidrage til at udarbejde en undervisningsbeskrivelse. Undervisningsbeskrivelse for en sådan enkeltelev skal udarbejdes efter reglerne i § 108.
§ 110.§-link ↗
En elev, der har deltaget i undervisningen i et fag eller et forløb uden at fuldføre dette, kan på anmodning få udleveret attestation fra skolens leder for gennemført undervisning, jf. dog stk. 2, og opnåede resultater.
Stk. 2. Det er en betingelse for at få attestation for gennemført undervisning, at eleven har opfyldt kravene til aktiv deltagelse i skolens studie- og ordensregler.
§ 111.§-link ↗
Nærmere regler er fastsat i bekendtgørelse om specialpædagogisk støtte under erhvervsuddannelser m.v.
§ 112.§-link ↗
For elever, der på grund af handicap ikke har mulighed for at følge et ordinært uddannelsesforløb, kan skolen tillade, at det 3-årige forløb udstrækkes over 4 år. Uddannelsestiden er den samme som for et ordinært forløb på 3 år.
§ 113.§-link ↗
Elever, der midlertidigt på grund af sygdom i længere tid ikke kan følge den almindelige undervisning, skal have tilbud om sygeundervisning.
§ 114.§-link ↗
Ved fravær på grund af sygdom, der forventes at vare i længere tid, skal skolens leder snarest og senest 2 uger (10 skoledage) efter, at eleven sidst deltog i undervisningen, rette henvendelse til eleven. Hvis eleven er undergivet forældremyndighed, skal lederen endvidere rette henvendelse til forældremyndighedens indehaver om iværksættelse af sygeundervisning.
Stk. 2. Lederen sørger for, at den nødvendige undervisning iværksættes efter aftale med eleven eller forældremyndighedens indehaver og i nødvendigt omfang elevens lærere eller lærerteam.
Stk. 3. Opholder eleven sig på et hospital eller anden institution, træffer lederen aftale med vedkommende institution om sygeundervisningens afvikling.
§ 115.§-link ↗
Undervisningens omfang, der til enhver tid må afpasses elevens helbredstilstand, kan normalt ikke overstige 5 ugentlige timer og kan normalt ikke strække sig ud over 8 uger (40 skoledage). Den gennemførte undervisning erstatter den uddannelsestid, eleven i den pågældende periode ikke har gennemført.
§ 116.§-link ↗
Hvis en elev hyppigt på grund af sygdom har haft kortvarige fravær eller forventes at få hyppige, kortvarige fravær, kan eleven få supplerende undervisning i tilknytning til elevens deltagelse i den almindelige undervisning.
Stk. 2. Skolens leder træffer afgørelse om undervisning efter stk. 1.
§ 117.§-link ↗
For elever, der på grund af langvarig sygdom ikke har mulighed for at følge den ordinære undervisning, kan skolens leder tillade, at det 3-årige forløb udstrækkes over 4 år. Det er en forudsætning herfor, at eleven ikke har udsigt til umiddelbar helbredelse, og at eleven har behov for, at undervisningen begrænses dagligt eller periodevist.
Stk. 2. Uddannelsestiden er den samme som for et ordinært forløb på 3 år.
Stk. 3. §§ 80-83 finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 4. Eleven skal dokumentere sin sygdom og sit behov, jf. stk. 1, ved en lægeerklæring.
§ 118.§-link ↗
En elev kan klage til skolens leder over pædagogiske beslutninger, som er truffet på skolen i henhold til denne bekendtgørelse.
Stk. 2. Hvis eleven er undergivet forældremyndighed, kan klage også indgives af forældremyndighedens indehaver.
§ 119.§-link ↗
Hvis skolens leder ikke giver eleven medhold i en klage efter § 118, kan eleven eller forældremyndighedens indehaver klage til Undervisningsministeriet over lederens afgørelse. Klagen skal afleveres til lederen inden to uger efter, at lederen har meddelt eleven sin afgørelse.
Stk. 2. Skolens leder skal udarbejde en udtalelse i sagen og give klageren lejlighed til at kommentere udtalelsen. Lederen skal give klageren en uges frist til dette. Klageren skal aflevere sine eventuelle kommentarer til lederen, der videresender sagen, inkl. udtalelse og klagerens eventuelle kommentarer, til ministeriet.
Stk. 3. Ministeriet træffer afgørelse om fastholdelse af lederens afgørelse eller om ændring af denne til fordel for klageren.
§ 120.§-link ↗
Undervisningsministeriet kan i særlige tilfælde give tilladelse til at fravige denne bekendtgørelses regler, hvis det sker for at fremme forsøgsarbejde og pædagogisk udviklingsarbejde.
Stk. 2. Undervisningsministeriet kan desuden gøre undtagelser for en enkelt elev, hvor helt særlige forhold gør sig gældende.
§ 121.§-link ↗
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. august 2007, jf. dog stk. 4. Bekendtgørelsen har virkning for elever, der har påbegyndt eller påbegynder 3- eller 4-årige forløb den 1. august 2005 eller senere.
Stk. 2. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 1344 af 15. december 2004 om uddannelsen til højere teknisk eksamen (htx-bekendtgørelsen) og bekendtgørelse 1752 af 21. december 2006 om uddannelsen til højere teknisk eksamen (htx-bekendtgørelsen).
Stk. 3. For elever, der har påbegyndt 4-årigt forløb i 2004, som følger det ved påbegyndelsen planlagte forløb, og som gennemfører forløbet i en hel klasse, kan undervisningen indtil sommeren 2008 finde sted efter de hidtil gældende regler, jf. § 48, stk. 5, i lov om uddannelserne til højere handelseksamen (hhx) og højere teknisk eksamen (htx).
Stk. 4. Studieplaner og undervisningsbeskrivelser, der er lavet i perioden 1.8.2005 til 1.8.2007, skal ikke justeres for at blive bragt i overensstemmelse med reglerne i denne bekendtgørelses §§ 57-59 eller § 108.