Bekendtgørelse nr. 364 · 2007

Historisk

Uddannelsesbekendtgørelsen

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelser der undtager fra prøvekrav (næringsprøven)

Dokumentdato: 19. apr. 2007Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Arkiveret observation. Du læser en kildeversion fra 27. sep. 2026. Dette er ikke et opslag i retstilstanden på den dato. Se senest hentede version →
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1.§-link ↗

Følgende erhvervsuddannelser, gennemført efter de herom af Undervisningsministeriet fastsatte regler, undtager fra kravet om prøve i § 4, stk. 1 og 2, i lov om næringsbreve til visse fødevarevirksomheder og § 3, stk. 1, nr. 4, i lov om restaurations- og hotelvirksomhed m.v.: 1) Detailslagter med underliggende speciale i enten butik, delikatesse, fisk og vildt, eller slagtning 2) Bager 3) Konditor 4) Chokolade- og konfektureassistent 5) Ferskvareassistent 6) Kok, smørrebrødsjomfru, cater mv. (gastronomuddannelse) 7) Tjener 8) Salgsassistent 9) Butiksmedhjælperuddannelsen 10) Hotel- og fritidsassistent 11) Køkkenassistent 12) Mejerist, mejeriteknolog eller mejeriingeniør 13) Receptionist 14) Økonoma 15) Cafeteria- og kantineassistent 16) Serviceøkonom med speciale i hotel- og restaurationsledelse 17) Professionsbachelor i ernæring og sundhed 18) Kandidat i levnedsmiddelvidenskab 19) Levnedsmiddeltekniker

Stk. 2. Tidligere uddannelse inden for en af de i stk. 1 nævnte uddannelser fritager ligeledes fra kravene om de i stk. 1 nævnte prøver.

Stk. 3. Derudover undtager følgende uddannelser fra kravet om prøve i § 4, stk. 1 og 2, i lov om næringsbreve til visse fødevarevirksomheder og § 3, stk. 1, nr. 4, i lov om restaurations- og hotelvirksomhed m.v.: 1) brygmesteruddannelsen fra Den Skandinaviske Bryggerhøjskole ApS, og 2) diplombryggeruddannelsen fra Den Skandinaviske Bryggerhøjskole ApS.

§ 2.§-link ↗

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan undtage fra prøvekravet for andre uddannelser end de i § 1 nævnte, hvis uddannelsen giver de fornødne kvalifikationer.

§ 3.§-link ↗

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. maj 2007. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 1115 af 22. november 2005 om erhvervsuddannelser, der undtager fra prøvekrav (næringsprøven).