Ændringsbekendtgørelse nr. 352 · 2007

Historisk

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om energimærkning af bygninger\n(Udarbejdelse af energimærkning m.v.)

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om energimærkning af bygninger\n(Udarbejdelse af energimærkning m.v.)

Dokumentdato: 18. apr. 2007Kildeversion observeret: 28. sep. 2026Kilde kontrolleret: 28. sep. 2026
Arkiveret observation. Du læser en kildeversion fra 28. sep. 2026. Dette er ikke et opslag i retstilstanden på den dato. Se senest hentede version →
Søgbar dokumenttekst. Teksten er fra den angivne dokumentversion. Senere ændringer er ikke indarbejdet af Fri Lov. Bilag, fodnoter og efterstillede ikrafttrædelsesbestemmelser kan kræve opslag i originalen. Kildeteksten vises uden sikker paragraf- og stykinddeling. Brug originalkilden til præcise henvisninger. Opslag og links til enkelte paragraffer er ikke tilgængelige.
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

Dokumenttekst

Dokumenttekst

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om energimærkning af bygninger 1) (Udarbejdelse af energimærkning m.v.) § 1 I bekendtgørelse nr. 1731 af 21. december 2006 om energimærkning af bygninger foretages følgende ændringer: 1. § 6 affattes således: »§ 6. Der skal udarbejdes energimærkning for hver enkelt bygning, selv om der er flere bygninger beliggende på den pågældende ejendom, jf. dog stk. 2. Stk. 2. Hvis betingelserne i stk. 3 er opfyldt, kan der udarbejdes en fælles energimærkning for flere bygninger i de følgende kategorier: 1) Nye række-, kæde- eller dobbelthuse (130) og nye sommerhuse (510) bestående af flere sammenbyggede boligenheder med ensartet samlet etageareal. 2) Eksisterende bygninger, som har samme anvendelseskode, forudsat at bygningerne har samme opvarmningsform. Stk. 3. Fælles energimærkning efter stk. 2 er betinget af, at bygningerne har samme ejer og er beliggende på samme ejendom eller på flere ejendomme ved siden af hinanden, uanset at ejendommene måtte være adskilt af vej eller sti. Energimærkningen udføres i overensstemmelse med § 7.« 2. § 7 affattes således: »§ 7. Energimærkning af bygninger udføres af energikonsulenter, som er beskikket til at udføre energimærkning i de kategorier, som er nævnt i stk. 2 og 3. Stk. 2. Energikonsulenter, som er beskikket til at udføre energimærkning af enfamiliehuse , kan udføre energimærkning af: 1) Fritliggende enfamiliehuse (parcelhuse) (120). 2) Stuehuse til en landbrugsejendom (110). 3) Række-, kæde- eller dobbelthuse (130), for så vidt angår a) én boligenhed eller b) flere sammenbyggede boligenheder på samme ejendom med et samlet etageareal på indtil 500 m2. 4) Etageboligbebyggelse (140), for så vidt angår bygninger på samme ejendom med et samlet etageareal på indtil 500 m2. 5) Sommerhuse (510), for så vidt angår a) én boligenhed eller b) flere sammenbyggede boligenheder på samme ejendom med et samlet etageareal på indtil 500 m2. Stk. 3. Energikonsulenter, som er beskikket til at udføre energimærkning af flerfamiliehuse samt bygninger til handel og service og offentlige bygninger , kan udføre energimærkning af: 1) Række-, kæde- eller dobbelthuse (130). 2) Etageboligbebyggelse (140). 3) Kollegier (150). 4) Døgninstitutioner (plejehjem, alderdomshjem, børne- eller ungdomshjem) (160). 5) Anden bebyggelse til helårsbeboelse (190). 6) Bygninger til ferieformål m.v. (feriekoloni, vandrehjem og lignende) (520). 7) Bygninger til handel, service og administration m.v. (310, 320, 330, 390). 8) Bygninger til kulturelle formål samt institutioner (410, 420, 430, 440, 490). 9) Bygninger til fritidsformål (530, 590). 10) Sommerhuse (510), for så vidt angår flere sammenbyggede boligenheder på samme ejendom. Stk. 4. For bygninger med blandet anvendelse er hovedformålet afgørende for bygningskategori efter stk. 2 og 3. Det formål, som optager den største andel af det samlede etageareal i bygningen, anses for hovedformålet.« 3. I § 18, stk. 1, 1. pkt., udgår »ejendomme og«. 4. § 18, stk. 1, nr. 2, affattes således: »2) Andre bygninger, som har samme ejer og er beliggende på samme ejendom, når det samlede etageareal af bygningerne er over 1.000 m2. Det påhviler ejeren af bygningerne at lade den regelmæssige energimærkning udføre. Indtil 1. juli 2008 skal der kun udarbejdes regelmæssig energimærkning, når det samlede etageareal af bygningerne er 1.500 m2 eller derover.« 5. I § 21, stk. 1, ændres »ejendomme« til: »bygninger«, og i § 21, stk. 1, nr. 1, ændres »ejendommens« til: »bygningens«. 6. § 23, stk. 1, nr. 2, affattes således: »2) Ansøgeren skal have mindst 2 års dokumenteret erhvervsmæssig praksis inden for de seneste 6 år med relevant byggeteknisk og energimæssig rådgivning, herunder kundekontakt.« 7. I § 42, stk. 1, nr. 1, ændres »ejendom« til: »bygning«. § 2 Bekendtgørelsen træder i kraft den 21. april 2007. Energistyrelsen, den 18. april 2007 Ib Larsen /Hanne Windemuller